31. aug. 2017

Stay With Me af Ayòbámi Adébáyò

Denne anmeldelse har været rigtig længe undervejs. Det skyldes primært at mine tanker om bogen har været ligeså uforudsigelige som dens handling. Stay With Me er på een gang en larmende rutsjebanetur og en fortælling der råber under vand. Den tager så mange drejninger, at handlingen er svær at regne ud og - for den sags skyld - beskrive. 

Når det er sagt, er det uden tvivl en af de bedste bøger jeg har læst i år.


"(...) I realised that the ground under our feet had just been pulled away, we were standing on air, and my words could not keep us from falling into the pit that has opened up beneath us. "
Vi følger to sideløbende historier med ægteparret Yejide og Akin. Den ene i 80'ernes Nigeria, og den anden næsten 30 år senere. Det primære forløb er dét i 80'erne, hvor vi som læsere introduceres til deres fire-årige barnløse ægteskab og konsekvensen deraf; at Akin netop er blevet presset til at tage sig kone nummer to. Head on indledes historien med glansbilledets første sprække - den første lille drejning for Yejide og deres fælles historie. 
Adébáyò skildrer en stærk personfortælling om omsorg, svigt, kærlighed, familie og tab. Hvad der opfattes som Yejides fejlagtige kvindelighed, tager nemlig hårdt på hende og den eneste udvej er at være den første kone der bliver befrugtet. Og befrugtet bliver hun, men det kræver mere end man lige regner med.
“If the burden is too much and stays too long, even love bends, cracks, comes close to breaking and sometimes does break. But even when it’s in a thousand pieces around your feet, that doesn’t mean it’s no longer love.”
Mere vil jeg ikke sige om handlingen. Det er nemlig en af de bøger, hvor hemmeligheder røbes en efter en og hver gang ændres ens forståelse af historien og karakterne fuldstændigt. En teknik jeg egentligt ikke bryder mig særlig meget om, men som barane fungerer hundrede procent for Adébáyò's historie. 
Stay With Me rummer et fyldigt persongalleri, kritiske skildringer af samfundet og de værdier de er bygget på, en lang række bedrag og kærlighed i enorme mængder. Det er en historie man sluger råt, og som får ens følelser til at sidde helt uden på tøjet. En af de historier jeg vil bære med mig meget længe og som jeg vil læse igen og igen. 

5 stjerner - Stay With MeAyòbámi Adébáyò - Canongate Books - 2017

22. aug. 2017

HJÆLP MIG: EFTERÅRSLÆSNING?!

Siden jul har jeg strugglet lidt med det der sæsonlæsning. For jeg vil virkelig gerne, jeg er bare så meget 
1. dårlige undskyldning: fuldtidsansat på de mest tåbelige tidspunkter i døgnet 
2. dårlige undskyldning: for distræt til at holde mig til en tbr-liste 
3. dårlige undskyldning: ikke særlig god til at få læst det jeg rent faktisk vil

Men det kommer ikke til at stoppe mig - for jeg kan godt lide tanken om at systematisere min læsning, og lade mine omgivelser påvirke mine læsevalg. Lister er noget af det bedste jeg ved, og derfor vil jeg gerne være bedre til at læse efter listeformen. For jeg kan godt lide tanken, selvom jeg (selvfølgelig) også elsker at tage den her nye bog her-og-nu, fordi jeg bare hammergerne vil læse den. 



Vil du hjælpe mig med efterårslæsningen?
Ligesom vinteren både indeholder julemåneden og vintermåneder, indeholder efteråret både Halloween og brune dage. Jeg elsker efteråret. Efteråret er nemlig den smukkeste overgang til min yndlingsårstid - vinteren. 

Jeg er derfor på udkig efter nogle tungere værker, som kan give mig stof til eftertanke. Romaner hvor sproget er et i fokus, og som giver plads til fordybelse, og hvor oktober måned giver plads til lidt uhygge. Hvis den stod på genlæsning ville jeg samle bøger op som M Train af Patti Smith, Hobitten af J. R. R. Tolkien, Frankenstein af Mary Shelley. Jeg kunne også sagtens forestille mig at give mig i kast med større projekter ala Inger Christensens samlede værker eller noget i den dur (det kunne være et reelt bud). 

Så allerkæreste læser. Hvis du forbinder nogle særlige bøger med efteråret - eller hvis ovenstående får dig til at tænke på nogle konkrete værker - vil du så ikke dele dine assosiationer/tanker/forslag i kommentarfeltet. Alle forslag modtages med kyshånd.

15. aug. 2017

The Tidal Zone af Sarah Moss

På en helt almindelig hverdag bliver Adam ringet op fra sine døtres skole. Miriam, hans 15-årige datter, er kollapset og i et par minutter trak hun ikke vejret. 
Imagining things does not stop them from happening. Nor does not imagining them.
Det er en rørstrømsk fortælling, hvor vi følger Adams stream of consciousness gennem og efter denne hændelse. En af de historier hvis stilhed laver ekko. Sarah Moss skriver ekstremt godt; sanseligt og poetisk. Jeg kan ikke anbefale bogen nok.
Af en bog på lidt over 300 sider rummer den ekstremt mange følelser og mange tematikker. Den primære historie er selvfølgelig Miriams kollaps, og hvordan man som familie kan rumme og overkomme det. Men kollapset åbner for Adams refleksioner over deres indbyrdes relationer. Over hans forhold til sin hårdarbejdende kone, hans eget arbejde som hjemmegående far. Over livets skrøbelighed og om vi egentligt gør det godt nok. 
We will have the rest of our lives to live with the story that is about to begin.
Adam som karakter er utroligt interessant. Både hans rolle som hjemmegående far og i rollen som husbond i et ægteskab med knas i. Han føler at hans kone, Emma, arbejder for meget og er for lidt derhjemme. Der gemmer sig en enorm bitterhed i deres indbyrdes relation, delvist fordi han føler sit arbejde bliver overset, men også fordi det truer idéen om maskulinitet. Det kommer dog stærkest til udtryk i et møde med en af de andre fædre, hvor han kæmper for ikke at tabe ansigt og samtidig egentligt synes at problematikken i sig selv er for dårlig.
'Oh, I'm very part-time there. Just teaching once a week.' Just to get me out of the house, I didn't say, to make a change from Pilates and getting my hair done; look, mate, it's a job, the making of cakes and washing of sheets, the coordination of laundry with PE lessons, the handling of the Christmas shopping and the girls' dental appointments, and the fact that your wife does it on top of her paid work without you noticing does not make you clever. 


Men Adam er ikke alene om at være en spændende karakter. Emma kunne være en bog for sig, hun er kompleks og fyldt med skår, som jeg af og til ville ønske romanen dykkede mere ned i. Miriam, datteren, er mega badass og den yngste datter Rose er på en og samme gang bedårende og en forkælet møgunge. 
A plan is a story about the future.
Generelt har jeg alt for meget at sige om denne bog til overhovedet at kunne nedfælde det i et blogindlæg. Jeg har ikke engang nævnt Adams far eller hans bijob som arkitekt, der begge har betydning for læsningen af historien. I virkeligheden synes jeg bare du skal læse den.
Fiction is the enemy of history. Fiction makes us believe in structure, in beginnings and middles and endings, in tragedy and comedy.

4 stjernerThe Tidal Zone - Sarah Moss - Granta -  2016