tak for ordene

"Måske er jeg dum. Måske har jeg storhedsvanvid. Men jeg tænker, at jeg er for vigtig til at dø."
Maria Gerhardt 1978-2017

ANMELDELSE: "MEXICOCITYDIGTE" AF THOMAS BOBERG

Mexicocitydigte efterlod mig med en blandet følelse. En følelse af nysgerrighed og en anelse anspændthed. Nysgerrigheden kom når forfatteren ramte plet i sine beskrivelser, og anspændtheden over det grove sprog og de voldsomme tematikker. Jeg'et reflekterer over Mexico City, mennesker og medmenneskelighed, rastløshed og man får en følelse af jeg'ets manglende væren. Han reflekterer i en form for "rejsedigte", hvis det overhovedet er noget man kan sige. Rejsedigte der starter som mere overordnede, statistiske konstateringer til et jeg der farer vild i Mexicos mange gader og skæbner.

"At digtet er ligeglad
med virkelighed
og
om
vendt "

Der hvor digtsamlingen virkede for mig, var de byvandringer jeg'et tog mig ud på - hvad enten det var i form af en kat, en tigger eller en ukendt "nogen", så gik de rent ind. Passager der fik mig til at overveje min position som menneske lige dér, hvor jeg selv befinder mig. Samlingen tabte mig i sit hårde udtryk, og overordnede observationer, hvor jeg'et synes at blive væk i det "jegløse".

"Kl. 17
forlader hun fabrikken
alene
Der er en skygge på graffitimuren
en afgrund i hendes liv
et kors i hendes fars fravær
Hun går den vej
langs angstmuren
for at hente sin søn
hos sin mor
señor er i
LA"

"City
Mexico Cry"

3/5 stjerner - Gyldendal - 2017 - Læs mere her.

GLANSBILLEDER AF GEETI AMIRI

I Glansbilleder fortæller Geeti Amiri om hendes opvækst som flygtning, og om sit afghanske bagland, de afghanske traditioner som hele hendes familie er et produkt af. Det er en hård historie.
Vi kender Geeti fra tv-debatter, hvor hun engageret debatterer kvinders rettigheder - særligt dem der er “underlagt” Islam. Jeg har længe været betaget af hendes interessante karakter, og derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte læse hendes biografi da L&R udgav den.

Man er ikke i tvivl om, at Glansbilleder er en god titel - fordi glansbilledet får lov til at krakelere på nogle af bogens første sider. Som læser får man en følelse af, at det er en vanvittigt ærlig historie, Geeti fortæller. Den er ikke pyntet med følelsesladede betragtninger, men virker langt mere nøgtern og uden-så-meget-pis. Historierne fortælles direkte til læseren på ærlig og hverdagsagtig vis. Det var en af bogens klare styrker for mit vedkommende.

Hvad der ærgrede mig lidt var, at man mest af alt hører om Geeti’s baggrund. Jeg havde nok mere forventet at bogen var en form for manifest. Jeg havde glædet mig til at høre om Geeti og de kampe hun udfordres med, dem hun vælger at tage og hvordan det påvirker hende at tage dem. Jeg synes hun, og hendes projekt, er helt åndssvagt sejt, og derfor endte jeg med at blive lidt skuffet.
Når det er sagt: det er en af de slags bøger, som minder een om, hvorfor det er så pokkers vigtigt at vi hører hinandens historier. Og selvom indholdet ikke matchede min forventning, så fortryder jeg ikke et eneste øjeblik, at jeg fik den læst. Den er yderst informativ, og viser nogle danskeres hverdag, som min privilegerede røv ellers ikke ville få indblik i.

3/5 stjerner - Lindhardt & Ringhof - 2016 - Læs mere om bogen her.