ANMELDELSE: "BLAFFENDE RUM NÆNNENDE ALT" AF SIGNE GJESSING

Blaffende rum nænnende alt - Signe Gjessing - 2015 - Gyldendal - 4/5 stjerner

Jeg har egentligt hele tiden haft en idé om, at jeg ikke bryder mig om Signe Gjessing. Misforstå mig nu ikke; jeg så hende læse op på Bogforum i 2014, hvor hendes blide og ømme sjæl på magisk vis forvandlede luften mellem hende og publikum. Hende og jeg. Publikum og jeg. Hun har, for mig, været en perfekt repræsentant for dét, der gør mig bange for lyrik. Hendes tekster er skrevet i svære sætningskonstruktioner, der gemmer på en stor ømhed og undren. Det er ikke tekster man bare haster sig igennem, det er sætninger man må reflektere over og suge til dig. Lade dem forplante sig i en som et lille spirrende frø. Det er altså ikke fordi, jeg ikke brød mig om Gjessing og hendes arbejde, men fordi jeg blev så pokkers intimideret af det.

"kærlighed er kommet ind under vandpytten, som vand under et
plaster, så den ikke kan sidde på vejen, men må bøje udad, opad

."

Nu har jeg læst hendes anden digtsamling Blaffende rum nænnende alt med den indstilling, at hendes digte ville være for flyvske og komplekse til overhovedet at kunne flette sig ind i min forståelseshorisont. Men jeg har allerede læst den flere gange, og igen måtte lade mig indhylle af ordvalget, sætningsbrudende og generelt Gjessings leg med sproget. Og jeg kan sgu godt lide det. Jeg havde ikke lyst til at misse noget som helst. Jeg stoppede op, og læste "besværlige" dele om og om igen. Tog mig tid til at tænke over potentielle betydninger, og nød det i fulde drag.
Jeg kan godt lide moderne dansk lyrik, fordi det er okay at sige "fuck", "pik" og "røv" uden man behøver rynke på næsen af det, eller føle at poesien mister sin lyriske værdi. Det er faktisk det jeg synes er noget af det fedeste, at bandeords betydninger kan gøres til (næsten) smukke beskrivelser. Det er da fantastisk? Men det har Gjessing intet af, og det havde også været akavet, hvis hun havde. I stedet provokerer hun min læsning ved "forkerte" bøjninger. Hun giver udsagn helt nye betydninger, fordi et ord lige pludseligt skiller sig helt afsindigt ud fra resten af den sætning det befinder sig i. Det gik først op for mig i et afsnit, hvor hun snakker om gradbøjninger a forskellig art. Jeg blev helt vild. Det var simpelthen skønt.

"Jeg står       her   og pakker mine slutninger tæt rundt om universet som en lille dyne. (Slutning, se: det er slut)"

Du skal læse Blaffende rum nænnende alt, hvis du bryder dig om moderne dansk lyrik. Gjessing befinder sig ikke på bandeordsvognen, som skriver om diverse Facebooktematikker, men hun tager derimod læseren et skridt tættere på en mere "klassisk" lyrik. Jeg kan godt lide det, og som anmeldelsen nok allerede har fortalt dig, så er jeg meget positivt overrasket.

CURRENTLY READING

Siden sidst er der sket en masse ændringer i mit liv (det lyder alvorligt, hvilket det kind of også er).
I starten af februar sendte jeg min kæreste på udveksling i Belgien; en meget stor og underlig ændring. Vi har i knapt et år boet på et enkelt værelse, hvilket betyder at vi har gået op og ned af hinanden meget længe. Det betyder dog også, at lejligheden nu er meget tom, stille og en anelse ensom, men dertil er det godt at jeg har fuldtidsarbejde.
Hvilket leder mig direkte videre til den næste store ændring. Samme dag som kvinden i mit liv steg ind på flyet mod Belgien, startede jeg på en ny arbejdsplads. Jaja, jeg er nemlig blevet elev og bruger nu alle mine vågne timer i Nørrebro Bycenters Bog & idé. Det er meget anderledes at arbejde i et center frem for boghandlen på Nørrebrogade, og det har bestemt krævet tilvænning, men butikken er så småt begyndt at vinde mit hjerte.

Nå, men når nu indlægget hedder currently reading, så må jeg jo nok også hellere snakke om det. Jeg er pt. i gang med at læse Lolita af Vladimir Nabokov. En bog der har taget mig så meget med storm, at jeg lidt er stoppet med at læse i den af ren rædsel for at den skal slutte... Det er ikke produktivt, men alt ved den bog, er simpelthen den rene himmelnydelse!


Hvad læser du for tiden? 

ANMELDELSE AF "EN MAND DER HEDDER OVE" AF FREDRIK BACKMAN

En man som heter Ove - Frederik Backman - 2013 (org. 2012) - People's Press - 5/5 stjerner

Der gik længe fra at jeg første gang blev anbefalet denne bog, til at jeg rent faktisk fik den læst. På en måde er det en skam, men det har også været meget rart at få lidt af hypen væk først.
En mand der hedder Ove handler om en bitter, gammel mand som mildest talt ikke har meget held i sprøjten. Først og fremmest blev han tvangspensioneret fra sit arbejde, han er ikke længere formand for ejerforeningen og hun døde først, hvilket har efterladt ham bitter og alene tilbage. Ove gider af gode grunde ikke livet mere, og han vil gerne have det skal ende. I morgen.

"Klokken var fem minutter i seks om morgenen, da Ove og katten mødtes første gang. Katten syntes omgående meget dårligt om Ove. Følelsen var i aller højeste grad gengældt."

Denne bog indeholder alt hvad den bedste populærkultur skal; vi møder denne bitre gamle mand, der er sjov fordi han er bitter, tragikomisk fordi han gerne vil ende sit liv, men bare ikke kan få lov osv. Men vi får også serveret en smuk kærlighedshistorie, mere end et spøjst venskab og handling af den gode slags.

Hvis man skal forestille sig Ove, skal man forestille sig en hvidhåret, relativt krumbøjet ældre herre der klokken seks hver morgen tjekker den lokale parkeringsplads for at se om nogen holder forkert, eller (og Gud trøste dem) for længe. Man skal forestille sig en herre, som har lyst til at begrave sig selv, hvis folk ikke har kørekort, ikke kan bakke med trailere, kører Audi eller BMW (ikke-godkendte mærker), en som ikke stoler på folk der er over 1.85 høje og en som hader katte. Det er Ove inden fortællingen rigtig går i gang.

En mand der hedder Ove er en af de der helt specielle bøger, hvor man ikke må dømme på coveret. Hvis ikke jeg havde fået den anbefalet s å  m a n g e  g a n g e  havde jeg heller ikke samlet den op - skrifttypen er lidt kikset, og forsiden har ikke andet end en gammel mand, en bil og en kat på. Ikke noget jeg ville finde attraktivt, men det ville jeg nødvendigvis heller ikke ved et første møde med Ove. Det er noget af det der gør denne fortælling så smuk, at lag efter lag åbner for nye aspekter og for en endnu større kærlighed hver gang.

"Og hun var farve. Al hans farve."

Du skal læse En mand der hedder Ove, hvis du er i stand til at læse. Den er så sjov at man græder af grin, så hjertevarm at enhver vil giftes med Ove, når det hele er overstået og den er overraskende på den gode måde.
Læs den.

"Det var ikke, fordi Ove syntes dårligt om denne kat i særdeleshed. Det var bare, fordi han syntes dårligt om katte i almindelighed. Han havde altid opfattet dem som yderst utilregnelige."