ANMELDELSE: "LUSKEFISEFORTÆLLINGER" AF JENS BLENDSTRUP

Luskefisefortællinger - Jens Blendstrup - 2014 - Anmeldereksemplar fra Samleren - 5/5 stjerner

Luskefisefortællinger er et mageløst værk af forfatteren Jens Blendstrup, der - som det så fint står på bagsiden - omhandler Blendstrups falske historier fra sin sande barndom. I hvilken grad man tolker dette, er vidst op til den individuelle læser at finde ud af. 

"Er der nogen der ved hvad erindring er?

Jeg rakte min hånd i vejret. Hjemme hos mig foregik der utrolig meget erindring. 

Erindring er det vi laver nu som så stampes sammen i hjernen som gammelt hestemøg, som vi så graver op og bruger når vi bliver gamle og ikke oplever så meget mere, fru Granat.

Vores lærer så på mig.

Kan du blive bare en lille smule mere præcis, Jens?

Ja... Altså...

Erindring sagde fru Granat, det er bare når vi husker noget, ikke også Jens?

Jo, sagde jeg og rødmede."

Gennem bogen møder vi den unge Blendstrup, mens han vokser fra barn til teenager. Det føles som et varmt skud erindringer der på bedste barnlige facon er pyntet en anelse gennem fiktionen, men det er netop dette som skaber rammerne for en af bogens bedste elementer; nemlig den måde Blenstrup skriver sig ind i fortælleres alder og position på. De små fortællinger virker utrolig ærlige, selvom man sagtens kan mærke den fantasi der er tilføjet.

 

Hele bogen var helt igennem en fornøjelse at læse - uanset om jeg havde fokus på de uundgåelige stilistiske virkemidler, eller om jeg levede mig ind i barne-Jens' sind, var jeg underholdt på aller bedste vis og bogen her er allerede en af mine yndlings inden for dansk litteratur. Humoren bærer selvfølgelig en stor del af bogen, og imponerende nok rullede jeg ikke øjne af "det sjove" (tro mig, jeg er humorforladt 90 % af tiden). De karakterer som Blendstrup har stablet på benene, hoppede direkte ind i mig og skabte kildenhedens spasmodiske tegn.

 

"Gummerbarn! Det er det du er. Født med gummi der gik i smadder fordi din far har en hestepik.

(...) 

Ja, men jeg bad dig om ikke at sige det til nogen, Heino. Heller ikke hvis vi blev uvenner. Det er bare ærgerligt, gummerbarn. Du har gummer mellem fingrene ligesom ænder!

Det passer ikke.

Gummer." 

Du skal læse Luskefisefortællinger hvis du ønsker dig et godt grin, en rar følelse i krop og sind, eller hvis du bare er på jagt efter et let, men skidegodt værk. Jeg vil virkeligvirkelig anbefale den til alle og enhver. Den er bare så god!