6. aug. 2014

SORTSUPEREGO #2 - MEN FØRST EN WRAP UP

Så stod den dæleme på bøger der vækker de inderste hjerneceller, som ikke laver andet end at hungre efter de der bøger vi engang elskede åh-så-højt. Jeg fik læst de to ovenstående bøger Dukkernes nat af R.L. Stine og Venner på vandring af Kenneth Grahame. Begge var en fornøjelse både fordi de var vældig gode, men også fordi minderne straks stod i kø til at komme frem. 
Derudover nåede jeg at gå i gang med Kaninbjerget af Richard Adams, hvor det dog kun er tegnefilmen der vækker barndomsminder for mit vedkommende. Til gengæld fortjener min kompagnon virkelig et klap på skulderen, tjek lige hvor mange bøger Ida læste til denne udfordring (Status på #SORTSUPEREGO)

Men vi var ikke de eneste. Jeg er dybt imponeret over og dybt taknemmelig for at så mange af jer gad at deltage. Det havde jeg (/vi) slet ikke regnet med. Det er så fedt at I gider, og at I tog så pokkers sejt imod projektet.

1: Nadia 2: Nena 3: Ditte 
4: Ilhja 5: Ida 6: Sascha





SORTSUPEREGO #2


Jeg er pt. på ferie hos min mor, så en video kunne det ikke blive denne gang. Ida har derimod taget dette smukke, åh så smukke, billede af den næste kategori: LÆS EN ANBEFALET BOG

Inden for de næste to uger har vi altså alle chancen for at læse den der bog som vores ven har prøvet at få os til at læse de sidste tre år, men som hele tiden er kommet bag i køen af vores nye, flotte bøger (som vi selv har valgt). Hvis du ikke har sådan en anbefaling og stadig har lyst til at være med, så anbefaler jeg hermed World War Z af Max Brooks, det nemme og det ensomme af Asta Olivia Nordenhof eller Alkymisten af Paulo Coelho.


Slutteligt vil jeg lige igen sige tak, og hvis du ikke ved hvad søren det er jeg takker om er SORTSUPEREGO #1 her

8 kommentarer:

  1. Jeg nåede også omend lidt ubevidst at lege med. Jeg fik læst vinden i piletræerne, paddington og harry potter. Hyggeligt tema!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det bare fedt altså! Vi er så glade for, at du gider være med ^^

      Slet
  2. Hold kæft, hvor har det været hyggeligt <3

    SvarSlet
  3. Årh, Ole Lund Kirkegaard! Misunder Nena og Sascha ufatteligt meget for at have haft en stund med de barndomsminder for nyligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det gør jeg også. Ole Lund Kirkegaard var en af mine klare favoritter som barn!

      Slet
  4. jeg vil gerne anbefale min kamp 1-6 af knausgård til alle jeg ikke kender. så læser jeg selv biografi dagbog breve af espedal, som jeg har fået anbefalet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahahaha! Det ved jeg du vil (... og jeg skal nok!!) :D

      Slet