18. apr. 2016

REFLEKTION #1: HVORDAN BETEGNER VI YA?

Lige nu har jeg min røv solidt plantet på en af Handelsfagskolen i Odders skolesenge, fordi jeg har valgt at tage et specialefag i Young Adult. Grunden til at jeg valgte dette frivillige skoleophold er egentligt, at jeg på det seneste er faldet lidt af på den med Young Adult, og jeg håber inderligt at lidt diskussion og debat omkring betegnelsen, såvel som relevante titler kunne få lysten til at spire. 
     Og det har den. Jeg har i hvert fald allerede lyst til at spørge jer om hjælp, vurderinger og holdninger.


Hvad er Young Adult for en betegnelse? 

Det er egentligt ikke fordi jeg er i tvivl om, hvordan jeg selv vil betegne YA: En form for parablybetegnelse, der er skrevet med henblik på målgruppen (her tænker jeg særligt ift. alder), og som typisk centrerer coming-of-age problematikker, uanset om der er tale om en realistisk eller overnaturlig verden. Den frustration jeg gerne vil snakke om opstår, når betegnelsen skal diskuteres, når jeg læser om det på nettet osv.. Rigtigt ofte står det nemlig beskrevet som en genre, og jeg er virkelig ikke tilfreds.

"Young adult literature is for readers aged between 12 and 18, although many adult are known to enjoy the genre as well."

Som et eksempel har jeg valgt at inddrage ovenstående definition fra Penguin Random House's Book Country. Jeg kan ligeså godt sige det med det samme: Jeg får præcist lige så lange patter, som når jeg hører betegnelsen genre brugt om klassikere. Hold nu op, hvor det irriterer mig.

Jeg er ikke totalt stædig og sur, men oprigtigt interesseret i hvorfor YA så ofte bliver kategoriseret som en genre?
Som jeg skrev ovenfor er det - for mig at se - i højere grad en aldersindeling ift. målgruppen. At YA's primære målgruppe er teenagere, som er midt i deres mest fremtrædende identitetsdannelse, som kan søge hjælp/støtte/forståelse/osv. i litteraturen. Under Young Adult kan man så (igen: ifølge mig) tale om genre, eksempelvis fantasy, sci-fi, horror, krimi, romance, contemporary og jeg kunne blive ved.



Synes du jeg er helt ude i hampen? Eller kan du følge mig? Jeg er meget interesseret i, hvordan du selv opfatter Young Adult? 

6 kommentarer:

  1. Jeg er helt enig i dine tanker. YA er en betegnelse der går på aldersgruppen og ikke genren. Så skal man kalde det YA fantasy eller YA sci-fi. Det vil være det samme som at sige at der er en mandegenre fordi det er bøger mænd primært læser (men hey, det kalder vi bare krimier, for det er netop en genre!).
    Folk bliver nok bare forvirret fordi det er nemmest at smide bøger i YA kategorien end det er rent faktisk at sætte den korrekte label på, fordi YA dækker over så meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tænker jeg umiddelbart også. Det forvirrer mig bare ekstremt, når fagfolk også bruger betegnelsen "genre" om YA. Mit OCD går amokkas!

      Slet
  2. Nej, jeg kan sagtens følge dig. Jeg griber dog ind imellem mig selv i at tænke på det som en genre (nok fordi det er den opfattelse, man oftest støder på) - hvorefter jeg holder en lille moralprædiken for mig selv :D

    Når jeg tænker på YA, så er det først og fremmest (lettilgængelige) coming-of-age historier med et ordentligt skud kærlighedsdrama (irriterende ofte trekantsdramaer) - gerne tilsat et oprør mod samfundet/normerne. Det er faktisk utroligt sjældent, jeg støder på YA, der ikke indeholder forelskelse/kærlighedsdrama, og selvom det da helt sikkert er en vigtig del i målgruppens liv, så var der altså også mange andre vigtige ting i mit liv, dengang jeg var teenager. Derfor undrer jeg mig gang på gang over, hvorfor de fleste YA-bøger partout skal indeholde en kærlighedshistorie.

    Og jeg er i øvrigt også helt enig i klassiker-som-genre-kritikken.


    Mvh.
    Den lille Bogblog
    - der sagtens kan finde på at læse YA, selvom jeg lige er fyldt 38 ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ahahaha, hvor kan jeg godt lide din lille betragning om egen moralprædiken. Det er fantastisk (og virkelig relatérbart!).

      Og ja, kærligheden kommer man sjældent udenom. Men jeg må ærligt indrømme, at det fyldte utrolig meget i mine teenageår, og i mine venners. Så på en måde kan jeg sagtens forstå dét fokus - uden at påstå, at det ikke kan blive for meget!

      Og FEDT! Flere "voksne" burde læse YA. Altid! <3

      Slet
  3. Så fint et indlæg, virkelig! :D

    Jeg betragter YA, som en betegnelse for, hvad bogen 'omhandler'. Altså at den omhandler 'young-adults' og det der fører med til at gå fra evt. teenageliv til voksenliv.

    Jeg ser derfor ikke begrebet, som en kasse for, hvem dens læsere er. Det synes jeg nemlig slet ikke hænger sammen - da det jo netop ikke kun er 12-20 årige, der læser disse bøger. Så virker betegnelsen, som jeg nævnte tidligere, meget bedre for mig.

    Men jeg forstår sagtens dine pointer, og hvorfor du ikke mener, det kan være en betegnelse som sådan. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange, mange tak!

      Jeg er helt enig hvad angår alders-"begrænsningen". Faktisk synes jeg det er helt forrykt at nogle voksne ikke mener, de kan læse YA. Hvad er det for noget fis?! :D
      Alderen er også mere ment som et eksempel på, hvordan man kan kategorisere "YA", som et alternativ til at kalde det en genre.

      Slet