Jeg overspringshandler for sygt i øjeblikket. I sidste uge skrev jeg eksamen i dansk litteraturhistorie om det lyriske-jeg i Johannes Ewalds "Rungsteds Lyksaligheder" og i denne uge skriver jeg om første afsnit i tv-serien Sherlock til medieanalyse. Det er meget eksamen når alle poster billeder af solskin, påskeliljer og alt andet påskeferierelateret #liveterhårdt
Nå de overspringshandler (blandt andet dette indlæg). En af mine yndlingsbeskæftigelser er at pussenusse om mine bøger, og dette sker blandt andet ved at opdatere mine mange lister i excel og i mine Book/Reading Journals.
Jeg har tre (faktisk fire) bøger til at holde styr på "regnskabet" - en linjeret notesbog til citater, en linjeret notesbog til TBR, bogønsker, blogindlæg og des lige og så to faktiske journaler. Den første er er Moleskines Book Journal som jeg har ført siden februar 2013. Eftersom den er opdelt alfabetisk og derfor kun har plads til seks bøger under hvert bogstav, blev jeg nødt til at supplere med en ny. Potter Styles Reading Journal bliver brugt til dette formål og har foruden et goodreads-ligende udseende, en masse sjove lister med alt fra yndlingsforfattere til officielle top x lister over bøger som eksempelvis "Pulitzer Prize Winners", "Hemingway Foundation/Pen Award" og "BBC: Top 100 Reads".
Benytter I jer af bogjournaler, goodreads, noget helt andet eller slet ikke?
Jeg købte Potter Styles Reading Journal sidste år, og må desværre indrømme, at jeg ikke får den brugt. Jeg elsker den virkelig, men det med at få skrevet mine bøger og anmeldelser i den, får jeg bare ikke gjort. Jeg tror dog hovedsageligt, det skyldes, at jeg er begyndt at bruge Goodreads meget mere - hvilket jo sådan set også er fint nok. Der er bare alligevel et eller andet over at nedskrive sine tanker i hånden, så jeg håber på, jeg snart får brugt den lidt mere :)
SvarSletGoodreads er simpelthen også en smart hjemmeside, som jeg skal lære at benytte mig mere af :b Jeg har bare et eller andet med at skrive det ned i hånden, det virker mere autentisk eller sådan noget. ha!
SletMen i det mindste har du den klar, hvis behovet skulle være der ^^
Åh, jeg elsker dagbogen fra Potter Style, især på grund af alle de herlige lister der er i den, og de sider der kommer mellem siderne til anmeldelse. Jeg elsker at hygge med at nedfælde bogtanker i håndskrift.
SvarSletDet er nemlig lige det jeg også nyder. Det er bare så hyggeligt! ^^
SletJeg tror ikke jeg ville komme til at bruge den. Synes det tager tid nok at skulle skrive anmeldelse til bloggen, så hvorfor gøre det mere end én gang? I øvrigt også derfor, jeg ikke skriver anmeldelser på goodreads :p
SvarSletHahaha ja okay, så er der vidst heller ingen grund til det :D
SvarSlet