27. jun. 2014

ALT OM LYDBOG



Da jeg sidste sommer hørte The Ocean at the End of the Lane var det første gang jeg forsøgte mig med lydbogsmediet. Det var en oplevelse, og selvom det ikke var helt nemt, så er det altså en skidegod idé.

Maria fra www.altomlydbog.dk kontaktede mig for lidt tid siden i håb om, at jeg ville sige et par ord om Mediaplanets nye lydbogshjemmeside – og det vil jeg da selvfølgelig gerne. Jeg synes hele dette lydbogsfænomen er smart tilføjelse til en travl hverdag fyldt med transport, madlavning, rengøring, motionering og afslapning. Mange af hverdagens trivialiteter kan ikke laves med den ønskede beskæftigelse i hånden, men med lydbøger er det muligt.

Via Storytel kan man få adgang til over 10.000 bøger inden for alle genrer og både på dansk og på engelsk for kun 99,- om måneden. Det er sgu da smart?

For mig er det sværeste at holde styr på koncentrationen, mens jeg lytter til historierne. Jeg er lidt diffus og tankerne kan af og til flyve i høj fart men jeg lader mig høre at der "blot" er tale om at øve sig.


_________________ Pressemeddelelse _________________


Nyt website til lydbogsfans
Lydbøger vinder indpas i litteraturelskernes hjerter. Med lydbogsstreaming via smartphones har læseheste adgang til et helt bibliotek, uanset hvor de befinder sig.
Lydbogen bringer os ikke alene tilbage til den mundtlige fortælling. Den gør det også muligt at lytte, mens man foretager sig andre ting, ligesom det er en populær platform for børn, som endnu ikke har lært at læse.

www.altomlydbog.dk kan litteraturinteresserede finde information om lydbøger. Fra de nyeste og mest populære udgivelser inden for flere genrer til holdninger om lydbogsmediet fra både forfattere, oplæsere og lydbogslyttere. For interesserede er det muligt at prøve lydbogsstreaming gratis i 14 dage. Se på www.altomlydbog.dk hvordan.

Forfatter Lotte Garbers:
”Lydbøger har været på det danske marked siden kassettebåndenes tid i 1980’erne, og kan derfor godt synes "støvede" for de fleste. Mange forbinder lydbogen med at være barn, og det at lytte til en historie hører fortiden til. Kan man læse, foretrækker man måske bogens skrevne sider, men tænk på alt det, man kan lave, mens man lytter til litteratur”?

Forfatter og lydbogsoplæser Josefine Ottesen
”I bund og grund er lydbøger jo bare en måde at gå tilbage til den mundtlige fortælling. De første fiktionsbøger, der blev trykt efter biblen, var jo overleverede fortællinger, der blev nedskrevet, og lydbøger giver nu igen muligheden for at lytte til historien frem for at læse den”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar