28. feb. 2014

Bogudsalget gik amok...

Som de fleste af jer nok allerede ved, så startede diverse bogudsalg i onsdags og (selvfølgelig) var jeg ude så hurtigt som muligt. Klokken seks stod jeg op til en hel dag i bøgernes tegn. Kan det blive meget bedre? 

Første stop blev Bog & Idé i Nørrebro Bycenter, hvor jeg allerede havde udset mig nogle titler hjemmefra - faktisk fik Ida kun overtalt mig til ét ekstra køb, som alligevel havde været vendt forinden. Jeg købte Erlend Loe's "Stille dage i Mixing Part" som var på almindeligt udsalg til 49,95 kroner. Næst fik jeg langt om længe fat i "Opfindelsen af Hugo Cabret" som jeg har ønsket mig i frygtelig lang tid og hallo, den blev solgt til 29,95 kroner!? Mit halv-impulskøb blev "Egne digte" af Henrik Nordbrandt til 79,95 kroner. Derudover hapsede jeg mig "Sagnet om Sigurd & Gudrun" af J.R.R. Tolkien (49,95 kroner) og Ursula Andkjær Olsens "Samlet"  (149,95 kroner) som indeholder de første 10 år af hendes forfatterskab.



Næste stop var Vangsgaard Antikvariat, hvor de havde en dagspris på 45 kroner på en hvilken som helst bog fra antikvariat-delen af forretningen. Her fandt jeg mig en ny "Harry Potter og De Vises Sten" til samlingen. 

Arnold Busck havde også lidt bøger som ramte plet. Her fandt jeg "Naked Lunch" af William Burroughs, "Middlesex" af Jeffrey Eugenides og "The Doors of Perception and Heaven and Hell" af Aldous Huxley i tilbuddet 3 for 100 kroner (enkeltpris 39,95). 

Det gik først rigtig galt da vi nåede det kæmpe bogmarked i Helligåndshuset på Strøget. Det er ikke løgn når de siger det er kæmpe og prisen var en 10'er per bog. Her fandt jeg mig otte bøger. Den britiske børneudgave af "Harry Potter and the Goblet of Fire" af J.K. Rowling i hardback. Derudover fandt jeg "Isbjørnen og Nattevagt" af Henrik Pontoppidan, "Louises Hus", "Amatørerne", "Den gale mand" og "Øgledage" af Leif Panduro. Derudover fandt jeg en biografi om Panduro skrevet af en masse forskellige personer bl.a. Panduro selv - jeg har hørt at denne kun skulle få ens kærlighed til at vokse endnu mere. Sidst men ikke mindst fik jeg fingrene i "Kaninbjerget" af Richard Adams og jeg er så, så, så lykkelig over at have denne bog i min besiddelse. 

Alt i alt fik jeg fingrene i 19 bøger på én dag. Hvordan tror I det ser ud for statestikken? Puh. Men jeg er så ovenud glad for hver og en af bøgerne. Det var virkelig en god bogdag for mit vedkommende. Fik I fingrene i noget godt? 

10 kommentarer:

  1. Iiih smukke bøger! Jeg har ikke selv købt nogen da den står på shoppe-stop denne måned (øv øv øv), men var alligevel lige en tur i bog&idé i dag og var tæt på at hive et par bøger med hjem. Efter at have set det her indlæg kan jeg da se at jeg skulle have købt "middlesex" og Tolkien!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er det virkelig! ^^ Åh, Caroline. Du må aldrig holde shoppe-stop i februar måned! Fy :D

      Slet
  2. Sikke mange fine og spændende bøger, du har fundet, og det er da en god stak, du fik med hjem :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er også vældig tilfreds selvom min rygrad skræmmer mig en anelse :b

      Slet
  3. Åh, Kaninbjerget <3 Verdens fineste bog!

    Og glæd dig også til Hugo Cabret. Den er fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også bare søgt og søgt efter den bog. Jeg har lånt den utallige gange på mit gamle skolebibliotek og nu er den endelig i min besiddelse! Juhu.

      Det er den virkelig. Så fantastisk i sit udtryk.

      Slet
  4. Hold da op en stor stak bøger, men det er nu også skønt at vide at man ikke kommer til at mangle spændende læsestof for en tid :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rigtig skønt! ^^

      Slet
  5. Du er så vild! Jeg kender ingen med en ryggrad som dig ;) hæhæhæ.
    Det var hyggeligt at du stod op med mig og lod mig hjælpe dig med at Panduro-synde <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var nemlig skide hyggeligt. Jeg skyder skylden på hyggen. Ja. Og Panduros dejlighed.

      Slet