skyskraber af tine paludan

ad | anmeldereksemplar fra forfatteren

Titel: skyskraber 

Forfatter: Tine Paludan 

Forlag: Fuglekøjen 

Udgivelsesår: 2018 

★★★★☆

skitse

skitser til kvinder jeg aldrig blev
ligger i stakke på spisebordet
overbevisende udtalelser
forsøgsvis formuleret i flere farver blæk
kladder til en personlighedens retorik
sammenhængende synspunkter
markeret i bøger på sprog jeg aldrig helt fik lært
udtryk og følelser
klistret på kroppe i forskellige materialer
fintvævet angst vindtæt selvhad den smukke
fløjsbløde stolthed til særlige lejligheder
på bøjler i skabet sammen med vinterfrakken
over sengen hænger et kurvediagram
ensomheden er proportional med tiden
hjertets slag omvendt proportional med
virkeligheden

jeg

en evig arbejdstitel
en uløselig ligning

Skitse åbner Tine Paludans debut Skyskraber som udkom i slutningen af 2018. Hvad der er så fint ved åbningsdigtet er, at det sætter stemningen for resten af den lille samling på små 67 sider. "jeg / en evig arbejdstitel / en uløselig ligning" bliver digtsamlingen og jeg'ets præmis.
Skyskraber indeholder tre inddelinger: pige, fugl & flux. Inddelinger der bliver et symbol for skift i tid og i udvikling — & så alligevel ikke. Temaerne er flot forbundet på kryds og tværs af samlingen og fortæller om den uløselige ligning/en uløselig identitetsjagt. 

Det er jeg'ets kamp om at finde sig selv, blive et med sig selv. Vi mærker distancen mellem jeg'et og det fortalte i flere størrelser, men klart størst i starten: "jeg stopper alle der kommer tæt nok på".
Vi introduceres til et vredt jeg, som søger at kunne spejle sig i sine kvindelige rollemodeller (mor/mormor/farmor). Det er et desperat jeg, som er utrygt og flygtigt, & som leder efter nærhed i sine omgivelser.

jeg vil føle
at lykkes findes
selvom vi er en løgn

Sæsonskift bliver brugt som døre ind til jeg'et & hvor det befinder sig. I samlingens midte er tilstanden efterårslignende, og både smuk af de varme nætter og rådden fra de nedfaldne æbler. Jeg'et er pessimistisk.

Når efteråret & vinteren derimod er overstået vågner jeg'ets krop op til foråret. Kroppen - som er en af de store tematikker - vågner op tør & larmende ved bevægelse. Den er klar til et endeligt nedbrud, & dermed en større accept: "så nu ligger jeg er under dynen du købte i et / tidlige liv".

min hjerne ved der burde være et skel
mellem barndommen og resten
at det ikke var dig der valgte mig sidst
i gymnastiktimen

"et sommerlyst vindue en chance til" står der pludselig, & som læser kan man fristes til at tænke opvågningstanker. Men jeg'et holder fast & kalder sig selv snylter. "jeg lader som om jeg kunne gå hvis jeg ville".

Som debut står Skyskraber stærkt, fordi den med en lethed deler ud af følsomme emner. Det er en meget poetisk & smuk digtsamling, som inddrager læseren i sit ærlige jeg. Jeg tror netop det var denne ærlighed, der gjorde det så nemt for mig at relatere til jeg'et. 

jeg kan være alt 
blink en gang og jeg forsvinder