“april is the cruelest month, breeding lilacs out of the dead land, mixing memory and desire, stirring dull roots with spring rain.” — t.s. eliot, the waste land

* anmeldereksemplar
April bragte det gode vejr med sig, hvilket har gjort at jeg har været solskoldet af hele tre omgange. For når det gode vejr er fremme, så handler det om at komme ud & nyde det. Det har jeg gjort en masse. Været i vores kolonihave, & fældet vores enorme hæk bagtil. 

April — de læste

• I marts læste jeg 1.255 sider, fordelt over seks bøger
• Gennemsnitsrating på 4,1 ud af fem stjerner
• Fire skrevet af kvindelige forfattere, to skrevet af mandlige
• Genremæssig fordeling: fire skønlitterære værker, en tegneserie & en non-fiktion
• Alle læst som fysiske bøger
• Een var et anmeldereksemplar, fem fra min fysiske tbr-liste

April — Wrap up

• Den italienske mester af Tom Rachman*, ★★★☆☆ (anmeldelse) 
• Sorg er et væsen med fjer af Max Porter, ★★★★★
• Take it as a compliment af Maria Stoian, ★★★★☆
• Vinterbørn af Dea Trier Mørch, ★★★★★
• Fuck, en lækker røv af Susanne Staun, ★★★☆☆
• Efterår af Ali Smith, ★★★★★

April — Nye tilføjelser

• Fem bøger er blevet tilføjet til min TBR
• To af dem fik jeg i gave
• Tre købte jeg i genbrugen

April — På bloggen/IG

• Det er blevet til fire blogindlæg i april
• anmeldelse: skyskraber af tine paludan
• it was one of those march days when the sun shines hot and the wind blows cold: when it is summer in the light, and winter in the shade. — charles dickens
• anmeldelse: den italienske mester af tom rachman
• #fredagsbog 26.4
• Det er sket på Instagram
• Jeg har lavet fire skabeloner til Instagram Stories til fri afbenyttelse af alle der har lyst. De sidste par måneder har jeg været så ærgerlig over, at der ikke har været nogen med et dansk fokus. Det gik op for mig, at jeg da bare kunne lave dem selv.
• Det er helt sikkert nogen jeg g lave flere af. Hvis du har nogle ønsker, skriv dem endelig til mig.
• Det virker som om, at jeg (endelig) er ved at have fået bugt med den famøse algoritme. De første 20 dage i april, var jeg virkelig ramt på engagement. 

______
Er der sket noget særligt for dig i løbet af april?

#fredagsbog 26.4

Originaltitel: De urolige

Forfatter: Linn Ullmann

Oversætter: Karen Fastrup

Forlag: Gyldendal

Udgivelsesår: 2015

De urolige af Linn Ullmann har været på min tbr-liste siden 2015. Jeg har nævnt den et utal af gange herinde & på instagram. Alligevel har den aldrig fundet vej til min faktiske læsestak — ikke før i dag. 

Bogen handler om en far og en datter der sammen vil skrive en bog om aldring med udgangspunkt i deres egne liv. I forbindelse med udgivelsen i Sverige skrev Expressen: "Et poetisk væv af minder. Linn Ullmanns bog er, til trods for smerten, en kærlighedserklæring og et litterært mesterstykke." & det er lige præcis hvad jeg forventer af den.

____

Har du læst de urolige af Linn Ullmann? Hvad synes du om den? 

anmeldelse: den italienske mester af tom rachman

ad | anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Originaltitel: The Italian Teacher
Oversætter: Rasmus Hastrup
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)

★★★☆☆

I Den italienske mester af Tom Rachman udspiller der sig et storslået familiedrama, hvor karakterne fylder for meget, for lidt og næsten ingenting. Romanens åbningsscene sætter hurtigt stemningen for resten af historien — det er i 1955 til en overdådig fernisering for kunsthandlere- og interesserede, hvor vi finder den verdensberømte kunstner Bear Bavinsky, hans søn & konen Natalie. Bear Bavinsky viser hurtigt sine verdensmandstendenser, mens både Natalie og Charles (Pinch) står i skyggen af festen og betragter aftenens udfoldelser.
         Her fra følger vi historien om familien og deres omgangskreds fortalt fra Pinchs synsvinkel. Han ender, ligesom alle andre, altid i sin fars skygge, hvilket giver en masse stof til resten af romanen.

Med Den italienske mester har Tom Rachman skrevet en god, karakterdreven roman, som undersøger et komplekst forhold mellem far og søn. Det er en roman om at finde fodfæste i en ustadig verden, hvor intet kan vides sikkert.



Jeg vakler mellem en vurdering på tre og fire stjerner. Usikkerheden kommer af det faktum, at bogen var hurtig til at forlade min krop under og efter læsningen. Når jeg læste i den var fuldkommen opslugt at miljøbeskrivelserne, båndet mellem de forskellige karakterer, de interessante dialoger osv., men ligeså snart jeg klappede den sammen forlod alle disse følelser mig, og jeg tænker sjældent tilbage på den her et par uger efter endt læsning.

Når det så er sagt: lad mig lige vende tilbage til det med de karakterer der. For der var et enormt interessant sam- og modspil mellem romanens karakterer. Den skævhed der skildres i Pinch og hans fars forhold var spændende at læse om, fordi man, i Pinch fuldkomne idolisering af sin far, kunne mærke det store omsorgssvigt han gennem hele sit liv har lidt under. Men Pinch blev på mange måder en ret uinteressant karakter. Han gjorde som jeg forventede han ville, lod mig ikke gætte eller blive overrasket.
              Den karakter der derimod bar fortællingen for mig var Bear Bavinsky. Han er en narcissistisk kunstnerstereotyp der mener sig selv bedre end Picasso. Han er flamboyant og vidtrækkende. En vaskeægte pain in the ass. Men hans skildres både humoristisk og tragisk, han er så fyldt med fejl og en enormt dårlig far. Fordi han blev den her karikatur af en kunstner, kunne han langt bedre bære forudsigeligheden. Jeg vidste nemlig også hvad jeg fik af Bear, men denne forudsigelighed fungerede godt, i hvert fald langt bedre, end den gjorde for Pinch.

Alt i alt synes jeg det var en god bog. Det er en jeg vil anbefale — særligt hvis du har mulighed for at læse den af få omgange. Man kan ikke tage det fra romanen, at den er underholdende og velskrevet.


____
Har du læst den italienske mester? I så fald hvad synes du om den?