"MAZE RUNNER: LABYRINTEN" AF JAMES DASHNER (MAZE RUNNER #1)

Maze Runner: Labyrinten - James Dashner - 2014 (org. 2009) - Anmeldereksemplar fra Høst & Søn - 4/5 stjerner

Thomas vågner op uden erindring om, hvor han er, eller hvorfor han befinder sig her. Han sidder i et trangt bur, hvor en masse ukendte drenge står og kigger på ham, som var han et udstillingsdyr. Han befinder sig i Lysningen, i midten af en faretruende og evigt forandrende labyrint, som ingen egentlig ved hvor er. Græsområdet er omgivet af labyrintens tårnhøje mure. Mure der åbnes og lukkes, og som man endelig ikke vil lukkes ude af. 

Maze Runner: Labyrinten  er en hæsblæsende fortælling om et flok drenge, der på rekord tid har været nødt til at bygge et samfund op. En fortælling om hvordan selv samme drenge håndterer at være sammenklemt, og sammenlåst, på det begrænsede område uden særlig meget viden om dem selv, eller om verdenen omkring dem. Bogen er virkelig actionpacked, og i et skidehøjt tempo. Jeg synes det var skidefedt! 

“Han huskede masser af små ting om livet – spise, studere, lege; tøj, generelle billeder af verdens fremtoning. Men de detaljer, der skulle til for at udfylde billedet og skabe en ægte og komplet hukommelse, var på en eller anden måde blevet slettet. Det var som at se et billede gennem mudret vand.”

Jeg har - i lang tid efterhånden - haft lysten til at læse denne bog; der har været massiv omtale af den på Booktube og diverse andre sociale bogmedier, som har efterladt mig meget spændt og meget fristet. Så da Høst & Søn sendte mig et eksemplar af den danske udgave, kan du nok forstå jeg blev begejstret. Virkelig begejstret. Også selvom jeg havde været så heldig, at se filmen til forpremiere godt en måned før bogen udkom. 

Dashners bog var ingen skuffelse, selvom den har fået en masse kritik for at stille flere spørgsmål end den besvarer. Jeg kan sagtens se, hvorfor man som læser kan efterlades i en stor fortvivlelse, men for mig var det et af de fedeste elementer. At man hele tiden er et skridt bagud, og ikke aner hvad der sker. Allerede da jeg så filmatiseringen, synes jeg, at det var tydeligt at den skulle efterlade seeren (og vigtigere: læseren) med en masse ubesvarede spørgsmål. At labyrintens mystik hives ind over læseren, som højst tænkeligt befinder sig i vante og trygge omgivelser under læsningen. For mig bandt det en nydelig sløjfe om bogen som oplevelse. 

De ubesvarede spørgsmål er dog også det der gør, at jeg hungrer efter bog nummer to og tre. Jeg hungrer de svar som de kommende bøger vil give. Jeg er fuldstændig i vildrede; om jeg skal skynde mig ned på mit arbejde og købe The Scorch Trials, eller om jeg skal vente til den danske udgave kommer i foråret 2015. 

"Den kom fra et sted dybt inde i Labyrinten - en lav, uhyggelig lyd. En vedvarende snurren, ledsaget af en metallisk ringen med få sekunders mellemrum, som skarpe knive, der skrabede mod hinanden." 

Alt i alt er Maze Runner: Labyrinten en virkelig god bog, og et dejligt indspark i ungdomsbøgernes dystopi. Jeg synes det var ekstremt postivt, at den adskiller sig så meget fra de andre populære bøger, og jeg glæder mig bare helthelt vildt til at læse den næste bog i serien. Uanset om jeg ender med at købe den på engelsk eller dansk! 

Du skal læse den, hvis du har en hang til dystopiske science fiction fortællinger. Ja, jeg vil sågar gå så langt som til at sige, at den er et must for enhver ungdomslitteraturs-elsker, men ellers skal du læse den hvis du vil have en bog i et højt tempo, en bog der virkelig får dig til at glemme dine omgivelser og placerer dig i et mere eller mindre fjernt fremtidsunivers.