31. jan. 2019

er de stadig mine favoritter?

(indlæg 1/7, 2013)

Jeg vidste at jeg måtte skrive de her indlæg da jeg så Jen Campbell’s video Are my favourite books still my favourite books, og da jeg spurgte ud på Instagram havde I heldigvis også lyst til at se med.  Jeg gør det til en lille torsdags-serie på i alt syv blogindlæg, hvor jeg tager jer gennem mine fem-stjerners vurderinger fra de seks år bloggen har eksisteret. For at det ikke bliver for omfattende inkluderer jeg ikke genlæsninger og billedbøger. 


et blandet læseår i 2013

I 2013 genfandt jeg min læseglæde med bøger som ungdomsbøger som The Perks of Being a Wallflower, The Hunger Games og The Fault in Our Stars til klassikere som Lolita af Vladimir Nabokov og Homo Faber af Max Frisch. 

listen med favoritter fra 2013

  • Homo Faber af Max Frisch 
  • Lolita af Vladimir Nabokov 
  • Alkymisten af Paulo Coelho 
  • Hobitten af J. R. R. Tolkien 
  • Roverandom af J. R. R. Tolkien 
  • The Walking Dead vol 1. Robert Kirkman 
  • Catching fire af Suzanne Collins 
  • The Fault in Our Stars af John Green 
  • Divergent af Veronica Roth 

Jeg dyppede tæerne hist og her i forskellige genrer, og derfor ender mine favoritter også i øst og vest. Det er i de tidligere blog-år, hvor kærligheden til bøgerne gik amok, og hvor lysten havde overhånden. 



jeg skærer i listen — favoritterne i 2019

  • Homo Faber af Max Frisch 
  • Lolita af Vladimir Nabokov 
  • Hobitten af J. R. R. Tolkien 

Listen er skåret til benet. Mine læsevaner og -præferencer har ændret sig gevaldigt siden 2013. Jeg elsker stadigvæk The Walking Dead af Robert Kirkman og The Hunger Games af Suzanne Collins, men hvor det før var en form for ungdomsreligion ville jeg i dag bruge universerne som eskapisme. Nostalgiske gensyn. 

 Divergent har The Fault in Our Stars har jeg skilt veje med for længe siden efterhånden. At Alkymisten af Paulo Coelho og Roverandom af J. R. R. Tolkien er fjernet fra listen skyldes ikke at jeg ikke længere elsker bøgerne, men bare at de simpelthen ikke kan nok til at blive en all time favorit. 


Det var alt for 2013. Delte eller deler vi favoritter? Eller kan du genkende følelsen af at have bevæget sig væk fra sine gamle læsevaner?



________

Læs mine gamle anmeldelser her:

2 kommentarer:

  1. Kan sagtens genkende det! Jeg har lige lyttet til en fortælling, som jeg læste flere år tilbage og elskede. Jeg havde sådan glædet mig til at dykke ned i fortællingen igen, men må sige, at den på ingen måde fik det frem i mig igen. Den var okay, men heller ikke mere end det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah tak! Det føles underligt at noget man har følt så brændende for, pludselig ikke længere kan give en det samme eller bare noget der ligner.

      Slet