Anmeldelse: Homo Faber af Max Frisch

Homo Faber er skrevet af sweitziske Max Frisch i 1957 og er på mange måder en tidstypisk bog. Det sidste halve år har jeg skrevet projekt om denne bog med det absurde for øje; og det har i den grad været et interessant projekt med en interessant bog som genstand!

Originaltitel: Homo Faber
Forfatter: Max Frisch
Forlag: Gyldendal

År: 1973 (org. 1957)

Sidetal: 220 sider
Sprog: Dansk
ISBN: 87-00-46511-9


Homo Faber handler om den aldrende (og uerkendt ensomme) maskiningeniør Walter Faber. Vi møder ham på en rejse fra USA til Europa hvor han møder den unge pige Sabeth som han naturligvis forelsker sig i. Gennem hele historien befinder Walter sig på diverse rejser, han udsættes for en lang række tilfældigheder der alle fører ham videre mod det "skæbne-bestemte". 

Walter Faber er en mand der tror ubetinget på videnskaben og teknikken, han nyder den udvikling der sker i samfundet på dette tidspunkt - men dette forhold sættes selvfølgeligt på prøve. Historien er fortalt gennem Walter i første person, men der er tale om en dybt utroværdig fortæller så slutningen står stadig åben. Finder han fred efter han stod ansigt til ansigt med ansvaret? Jeg holder mere og mere af denne bog jo flere gange jeg læser den. Den har fantastiske virkemidler og man kan hele tiden nå et dybere niveau i teksten. Den spiller på utroligt mange ting, men det bliver aldrig overfladisk bl.a. spiller den på eksistentialisme og absurditet, den er samfundskritisk - den er fantastisk. 

Jeg vil anbefale denne bog til alle der kan lide en lidt udfordrende læsning; det er ikke fordi sproget er svært men den har så mange lag, den er så intelligent og med den rette bagage bliver den en sand fornøjelse at læse bogen. Dette skal ikke forstås som om at bogen ikke er til alle (det er den da), jeg synes bare personligt det er en skam hvis man går glip af alt det. Jeg håber I forstår hvad jeg mener; det er ikke for at stille mig selv højere, jeg er bare så begejstret at jeg ikke kan formulere det ordenligt! 

ppppp