(indlæg 2/7, 2014)
Det er torsdag, og det er tid til andet indlæg i serien om mine gamle favoritter. Ikke helt med på hvad der sker? Læs første indlæg her.
2014 blev på mange måder året der gik i glemmebogen — nok fordi der skete så ufatteligt mange store ting, at detaljerne endte med at forsvinde. Jeg flyttede, havde det fedeste semester i dansk litteratur fra det 20. århundrede, blev bachelor i dansk litteratur, skiftede retning og begyndte at arbejde som boghandler, kom ud af et langt forhold, fik blogsamarbejder med forlag og havde det for sjovt med #sortsuperego (hvis der sidder nogen, der kan huske sidstnævnte, smid lige en kommentar i feltet nedenunder).
"Ligesom et Øie, der seer ud over sig selv. Saaledes seer dette Blik ud over det, der umiddelbart viser sig for det, og seer det vidunderlige."
Søren Aabye Kirkegaard, Forførerens dagbog
listen med favoritter fra 2014
- World War Z af Max Brooks
- The Walking Dead vol. 2 af Robert Kirkman
- det nemme og det ensomme af Asta Olivia Nordenhof
- Luskefisefortællinger af Jens Blendstrup
- Stille dage i Mixing Part af Erlend Loe
- Mig før dig af Jojo Moyes
- Britt-Marie var her af Fredrik Backman
- En mand der hedder Ove af Fredrik Backman
- Winger af Andrew Smith
- Vi burde alle være feminister af Chimamanda Ngozi Adichie
Apropos glemmebogen er der een, måske to af ovenstående bøger jeg stadigvæk vil kalde for favoritter. Størstedelen af dem er røget, fordi mine læsevaner har ændret sig (men nok om det).
Little gems everywhere (stadig blandt toppen)
- det nemme og det ensomme af Asta Olivia Nordenhof
- (Stille dage i Mixing Part af Erlend Loe)
det nemme og det ensomme skrev jeg bachelor om. Jeg knuselsker den digtsamling. Andet er der ikke at sige om det. Stille dage i Mixing Part kunne stadigvæk godt være en favorit, men jeg må indrømme at det nok kræver en genlæsning (challenge accepted).
Bøger som World War Z af Max Brooks, The Walking Dead vol. 2, Luskefisefortællinger af Jens Blendstrup og Vi burde alle være feminister er stadigvæk bøger jeg værdsætter at have læst, men jeg ville ikke længere betragte dem som favoritter.
En mand der hedder Ove og Britt-Marie var her af Fredrik Backman, Mig før dig af Jojo Moyes, Winger af Andrew Smith (Winger kårede jeg som årets bog) har mistet charmen med årene.
2014 lever fuldt op til mine fordomme om, hvordan denne udfordring ville gå. Da jeg stadigvæk kun overvejede at lave denne indlægsserie, var de her bøger dem jeg kunne huske. Forhåbentligt det bliver mere interessant i de senere indlæg, og at der er flere gamle favoritter der får lov til at beholde deres plads.
________
