Anmeldelse: Ulla Terkelsen - Vi kan sove i flyvemaskinen

Originaltitel: Ulla Terkelsen - Vi kan sove i flyvemaskinen Forfatter: Ulla Terkelsen og Andreas Fugl Thøgersen Forlag: Politiken Udgivelsesår: 2011 Sideantal: 250 Sprog: Dansk ISBN: 978-87-400-0066-5

pprrr
Det er de færreste danskere der ikke kender til den tørklædebærende Ulla Terkelsen, hvis ansigt hele tiden vises i flimmerkassen med nyheder fra den store verden udenfor. Denne biografi handler om Ullas liv fra hendes frisindede ungdomsår til hendes ligeså frisindede (dog gifte) voksen år - et liv fyldt med rejser, eventyr og mødet med store, inspirerende personligheder.  

"Man skal sørge for selv at være fremme i forreste række, man skal ikke gemme sig, selvom man er fra et lille land og en lille avis. Mas på. Bras frem. Det lærte jeg af ham."

Bogen er opdelt i tre store afsnit: Vinter i Paris og København, Forår i New York City og København og Sommer i New York City og Paris - afsnit der selvefølgelig skal stemme overens med bogens titel, men som også indholder tre forskellige epoker fra Ulla Terkelsens liv. Bogen er en smule anderledes i sin komposition, den handler ikke så meget om Ulla Terkelsen som person, men derimod hendes tanker om alt det hun har oplevet; dette skabte dog lidt problemer for mit vedkommende.    Det var svært at komme igennem bogen fordi den (sjovt nok) er meget samfundsorienteret; de to første afsnit Vinter i (...) og Forår i (...) omhandler historiske begivenheder og geografiske placeringer der ikke er mig synderligt velkendt - og det blev derfor svært at tage bogen op, da det ikke interesserede mig. De historiske begivenheder blev ikke forklaret fyldestgørende, de blev mere en skildring af Ullas tanker og hypoteser omkring dem og det resulterede i at afsnittenes indhold fremstod som en sludder for en sladder - hyggeligt, men ikke mere end det.  Anders Fugl Thøgersen fungerer som fortællerstemme, til at sammeflette historiske spring - en stemme der er unødig, den er kedelig og klichépræget og det der fortælles fortæller Ulla Terkelsen egentligt bedre selv. 

"Digressioner - de mange korte afvigelser fra hovedsporet, de øjeblikket, hvor man lader sig rive med at af stemning, en situation, en historie - er sjælen i alt viden. Ulla Terkelsen har ladet sig rive med mere end én gang i sit liv." 

Hvis jeg havde haft en større kærlighed til Ulla Terkelsen eller til journalistikken generelt er jeg sikker på, at bogen havde været en bedre læsning. En hypotese jeg fik tidligt i læsningen, men også fik bekræftet under det sidste afsnit Vinter i Paris og København. Under læsningen af de første to blev jeg efterladt med følelsen af, at hvis jeg havde kendt til mere end navnet på de historiske begivenheder, ville læsningen være mere interessant. I sidste afsnit handler det om murens fald, World Trade Center og krigen i Afghanistan - begivenheder jeg har en bredere viden indenfor, og her forsvandt den ene side efter den anden.  Du skal læse biografien om Ulla Terkelsen hvis du er interesseret i journalistik og dens udvikling gennem de sidste 50 år. Her vil du gennem bogen få et indblik i de store begivenheder fra en førstehåndskilde, der samtidig er en af Danmarks sejeste kvinder.