- Dette er et planlagt indlæg, da jeg i øjeblikket hører dejligt musik og drikker kolde fadøl på årets Smukfest -
|
John Green har udsendt en velskrevet ungdomsroman om den unge, usikre Miles Halter (Pudge) der starter på kostskole i Alabama. Her møder han sin værelseskammerat og første rigtige ven, the Colonel, den rumænske Lara, den japanske Takumi og den smukke, grønøjede Alaska Young. Pudge bliver fanget i Alaskas mystiske væv, mens han stille finder sig selv og udvinder mere af Alaskas baggrund.
"You spend your whole life stuck in labyrinth, thinking about how you'll escape it one day, and how awesome it will be, and imagining that future keeps you going, but you never do it. You just se the future to escape the present."
Bogen spænder over 272 dage med sit klimaks lige i midten. Første halvdel er en nedtælling, anden halvdel er en "op-tælling", og gennem disse 272 dage af Pudges liv formåede John Green endnu engang at hive mig en tur gennem hele mit følelseregister. Green har en formidabel humoristisk sans der fik mig til at fnise højlydt, men han har også en fantastisk evne til at rive mit hjerte ud, og gøre mig ude af stand til at slippe den sørgmodige følelse jeg efterlades med.
"And lying there, aid the tall, still grass and beneath the star-drunk sky, listening to the just-this-side-of-inaudible sound of her rhythmic breathing and the noisy silence of the bullfrogs, the grasshoppers, the distant cars rushing endlessly on I-65, I thought it might be a fine time to say the Three Little Words."
Pudge er den typiske usikre dreng, som findes i mange High School orienterede værker. Han minder mig utrolig meget om Charlie fra The Perks of Being a Wallflower. En stille, tynd dreng med en hang til OCD'ske træk. Han nyder at læse biografier, men kun med det formål at finde det sidste folk sagde inden døden, hvilket er et interessant omdrejningspunk for bogen.
Alaska Young fremstår som modsætningen; hun har, som barn, fået lov til at vælge sit eget navn. Hun lever et liv på kanten og gør lige præcis hvad det passer hende. Pudge finder selvfølgelig dette modsætningsforhold uimodståeligt, og der begynder at opblomstre en ubetinget, smuk og naiv kærlighed til hende.
"She taught me everything I knew about crawfish and kissing and pink wine and poetry. She made me different."
Jeg nød virkelig at læse endnu en af John Greens meget indkapslende fortællinger. Han formår at skrive sin historie direkte, men alligevel formuleret på en fin og finurlig måde der gør læseoplevelsen fantastisk.
Du skal læse Looking for Alaska hvis du har mod på en sørgelig, men smuk ungdomshistorie fra en af "genrens" bedste forfattere. Det er bestemt en bog jeg anbefaler til alle.
Jeg elsker 'Looking for Alaska', og jeg elsker John Green. Der er noget helt særligt over hans formuleringer; de er simple og dog fuldstændigt poetiske. Jeg kan slet ikke få nok.
SvarSletJeg er virkelig faldet pladask for hans skrivestil. Det er så fantastisk læsning!
Slet