Divergent af Veronica Roth
Det var egentligt meningen at min første boganmeldelse på bloggen skulle være over denne bog; men jeg nåede aldrig til det, tiden gik og den-ene-dårlige-undskyldning-efter-den-anden. Til gengæld skal jeg genlæse den på engelsk, når Bog & Idé får den og toeren hjem og så vil der komme anmeldelser.
Vampyr af Martin Schjönning et al.
Det lille danske forlag Kandor afholdte en konkurrence hvor forfattere kunne tilmelde en novelle om vampyren som det skrækkelige væsen det var før Stephanie Meyer omfortolkede det. Det var en utrolig god læsning, hvor de skrivende ikke holdte igen med hverken detaljer eller uhyggelige scenarier. Klart en læsning værd, specielt hvis man interesserer sig for horror, eller for dansk litteratur generelt.
Bavian af Naja Marie Aidt
Naja Marie Aidts novellesamling fra 2006. Uden at være sikker har jeg en fornemmelse af at det er Aidts mest kendte værk; det er i hvert fald det alle snakker om, refererer til og (næsten) alle støder på i gymnasiet. Det er skøn, men grov, contemporary læsning - læs min anmeldelse her.
Ned Til Hundene af Helle Helle
(Jeg glemte denne da jeg tog billedet.) Jeg har aldrig brudt mig synderligt om Helle Helle, men det har altid været baseret på de noveller forskellige undervisere har fremhævet i undervisningen. Jeg tænkte derfor at jeg ville prøve at give hende en ordentlig chance og købte derfor Ned til Hundene... Jeg har ikke just skiftet mening, det er ikke fordi jeg fortryder læsningen det fanger mig bare ikke som fx Naja Marie Aidt eller Katrine Marie Guldager gør det.
Homo Faber af Max Frisch
Homo Faber ligger til grund for det projekt min gruppe og jeg har skrevet i dette semester; det er en utrolig god bog specielt hvis man bryder sig om ældre litteratur. Denne er fra 1957 og handler om det absurde i menneskets liv efter verdenskrigene; man følger protagonisten Walter Faber som gennem en rejser oplever en masse ting der sidst får fatale konsekvenser for hans liv. Jeg regner med at lave en anmeldelse til næste torsdag.
The Perks of Being a Wallflower af Stephen Chbosky,
Perks handler om den upopulære dreng Charlie, romanen berør livet i high school, med emnerne kærlighed, venskab og sorgerne dertil. Hvis du endnu ikke har læst denne bog, så burde du virkelig gøre det. Den er skide god og hurtig at komme gennem. Læs hele min anmeldelse her.
The Fault in Our Stars af John Green
Fantastisk bog, intet mindre. Den var smuk, sjov og utrolig sørgelig. Jeg vil ikke skrive for meget, da jeg laver en anmeldelse til bloggen på torsdag.
Mockingjay, Catching Fire og Hunger Games af Suzanne Collins
Fantastisk læsning; den unge Katniss Everdeen bliver udsat for et vivar af kampe og forhindringer i denne trilogi. Den skal bare læses.
Harry Potter og Fønixordenen af J.K. Rwoling
Behøver ikke en præsentation.
Så flot billede!
SvarSletÅh tak!
SvarSlet