Hvor er halloween bare den fedeste og samtidig den mest latterlige (ja, undskyld mig) højtid, som er blevet bragt ud til verden fra de forenede stater. Egentligt har jeg det lidt ambivalent med det, fordi jeg er meget imod Valentines, men en hel dag i gysets tegn? Det er nødt til at være lidt godt.
Verden over har folk brugt deres oktober måned på at snakke om skræmmende bøger, hvorfor jeg også vil bidrage med et enkelt indlæg på denne all hallows eve. I dag skal det handle om zombier. For er der et "væsen" (det kan man ikke kalde det, men jeg gør det lige alligevel) jeg er vild med, så er det zombier. Jordens undergang kan udelukkende forløbe ved, at en virus dræber - og vækker os igen som hjernedøde, rådne og driftsdrevne væsner. Der er ingen anden mulighed.
Zombierne som vi kender dem i dag, er (selvfølgelig) en modificeret myte, der har flere tusinde år på bagen. Oprindeligt var de et middel til udryddelse, hvad enten det var præstinder eller troldmænd, så skulle disse figurer sende og styre zombierne afsted for at straffe mennesket.
I dag har de fået deres helt egen subgenre inden for apokalyptiske værker, og specielt inden for de seneste 10 år er der sket en hel del. Max Brooks blev pludselig en rigtig populær fætter, da hans World War Z blev filmatiseret med Brad Pitt i hovedrollen, og med hans Zombie Survival Guide som rent faktisk er en guide til, hvordan du overlever zombieapokalypsen. Men særligt stærkt står Robert Kirkman med hans tegneserier The Walking Dead; aldrig har zombierne haft så meget spotlys på sig, som de har i forbindelse med filmatiseringen af denne tegneserie. AMC tv-serie hitter verden over, og har nyligt offentliggjort at en sjette sæson vil komme. Det er da vildt?
Men hvad er det der gør zombierne så interessante, at jeg som læser beskæftiger mig med film efter film, bog efter bog om den levende død? Jo, det er faktisk det faktum at døden legemliggøres af livet. Den komplet modsatte rækkefølge af hele vores natur, og vi hvad alle hvad der sker, når tingene ikke går som de skal. Men zombierne er også dig og mig; de er dig og mig, når det hele er slut. Zombier som uhyrer er utrolig let at spejle sig i - der er ingen magi eller intet mytisk. De overtager bare verden efter apokalypsen, og så er det sgu knald eller fald, hvor hverken knald eller fald har et godt udfald for dig.
Zombier repræsenterer vel samfundets forfald. De rådne kadavere der marcherer rundt på må og få, indtil de finder noget levende at sætte tænderne i. De er hjernedøde og drives udelukkende af lystimpulser - de drives af alt det mennesket gennem århundrede har undertrykt (med dette siger jeg ikke, at vi ville æde hinanden). De er alt det de ikke må være, de har ingen regler eller lovgivninger, og det gør dem skide uhyggelige. Naturligvis også det faktum, at de også æder dig og mig, at de er rådne og i virkeligheden slet ikke lever.
Men pointen er også bare, at zombier er lette at forholde sig til - og derfor tror jeg også, at det gør dem lettere at være bange for. De er os, og de går rundt i vores verden.
Nu blev det pludselig et langt indlæg, selvom det egentligt ikke fortæller særlig meget. Jeg synes du skal bruge din allehelgensaften sammen med zombier, hvad enten det er på skærmen eller blandt siderne i en bog.
Glædelig Halloween!
NB! Jeg er ingen ekspert på området.