30. aug. 2014

UNDERVURDEREDE BØGER

Det er lidt sjovt, da Ida og jeg lavede den her udfordring i tidernes morgen (sidste sommer, jaja) virkede det bare som sådan en spøjs og lidt lettere en af slagsen. Hvad jeg ikke vidste på daværende tidspunkt var, at den ville sende mig ind i et frygteligt tankemylder fyldt med forestillinger om titler, indhold, bagsiderygge og fortællinger. Og som om det ikke er nok, har jeg været nødt til at begrebsafklare "undervurderede" bøger for overhovedet at kunne tage stilling til det til at starte med. Rikke har faktisk skrevet et indlæg der beskriver det meget godt, for det er dælme svært at hitte ud af. 

På én måde kan en undervurderet bog være en der aldrig har set mediernes overflade, en der aldrig har haft deres kæmpe spotlys til at råbe op om titlen. En situation der samtidig gør det utrolig svært for læserne at finde bogen og derfor vil der ikke være mange der har læst dem. En undervurderet bog kan være én i et forfatterskab der aldrig har fået den omtale den burde - lidt i stil med, når ens yndlingsband aldrig sender albummets bedste sang ud som single til radioen, og på den måde kan søgelyset også misses. Men på en anden måde kan også være den irriterende situation, hvor man læser en skidegod bog og så er der bare ingen (INGEN) der kan tale med om den, eller som i det mindste vil lade som om de har lyst til det. Det er næsten den værste form for undervurdering, hvis du spørger mig. Der kan være så evigt mange årsager til at lige præcis den skidegode bog ikke får den fortjente opmærksomhed. Jeg vil komme med tre (faktisk fem) eksempler. 

Sagaen om Valhal er en trilogi af Johanne Hildebrandt. Jeg fik den i gave af min mor, men havde aldrig hørt om den. Der gik også flere år før jeg sidste sommer hev den første bog ud af reolen. Selvfølgelig viste det sig, at det var nogle rigtig gode bøger, der faldt lige i min smag. Dem vil jeg klart anbefale alle der har en hang til en eller flere af følgende: nordisk mytologi, fantasy og/eller historiske værker. 

Katrine Marie Guldagers smukke, simple og poetiske "København" repræsentere egentligt to former for undervurderede bøger. Dels at dansk litteratur hurtigt bliver stemplet som uinteressant, og som noget mange læsere springer over. Jeg har ofte mødt den indstilling, at det ikke er det værd eller at vi ikke har nogle kanoner inden for den danske litteratur, men gudfaderbevares hvor er mange af mine yndlingsforfattere inden for denne kategori. Her kunne jeg ligeså vel have nævnt Olga Ravn, Asta Olivia Nordenhof eller Leif Panduro i stedet for Guldager. Når det er sagt er der selvfølgelig en grund til det netop er hende jeg fremhæver; København er nemlig en af mine yndlingsbøger. Den består af en masse noveller der på simpel og poetisk vis stiller spørgsmålstegn ved den københavnske befolkning og det liv man hurtigt kommer til at leve i storbyer. Her møder jeg igen uvishedens ansigtsudtryk som dukker op hos de personer jeg forsøger at tale med.
Og misforstå mig nu ikke, litterær anerkendelse har disse nævnte forfattere skam fået. Jeg synes bare ikke de læses nok af min egen generation. De er jo bare så gode! 

Sidst kommer mit måske mest absurde eksempel på en undervurderet bog: Rise of the Governor. Med absurd mener jeg, at TWD nærmest er overhypet og alligevel popper guvernørtrilogien ikke op mange steder. Her er virkelig tale om et forfatterskab, hvor dette sidekick (måske meget naturligt) kommer til at stå i skyggen af tegne- og tv-serien, og det er bare så ærgerligt. Rise of the Governor er den eneste bog jeg nogensinde har læst, hvor jeg rent faktisk troede jeg ville få et chok. Det er sgu da imponerende? 

Jeg føler lidt at jeg er begyndt at træde i vande, så jeg må stoppe mig selv. Denne omgang #SORTSUPEREGO har virkelig været en udfordring for mig, som indlægget højst tænkeligt bærer præg af. 

Hvilken bog/hvilke bøger synes du er undervurderet?

26. aug. 2014

ANMELDELSE: "LUSKEFISEFORTÆLLINGER" AF JENS BLENDSTRUP

Luskefisefortællinger - Jens Blendstrup - 2014 - Anmeldereksemplar fra Samleren - 5/5 stjerner

Luskefisefortællinger er et mageløst værk af forfatteren Jens Blendstrup, der - som det så fint står på bagsiden - omhandler Blendstrups falske historier fra sin sande barndom. I hvilken grad man tolker dette, er vidst op til den individuelle læser at finde ud af. 

"Er der nogen der ved hvad erindring er?
Jeg rakte min hånd i vejret. Hjemme hos mig foregik der utrolig meget erindring. 
Erindring er det vi laver nu som så stampes sammen i hjernen som gammelt hestemøg, som vi så graver op og bruger når vi bliver gamle og ikke oplever så meget mere, fru Granat.
Vores lærer så på mig.
Kan du blive bare en lille smule mere præcis, Jens?
Ja... Altså...
Erindring sagde fru Granat, det er bare når vi husker noget, ikke også Jens?
Jo, sagde jeg og rødmede."

Gennem bogen møder vi den unge Blendstrup, mens han vokser fra barn til teenager. Det føles som et varmt skud erindringer der på bedste barnlige facon er pyntet en anelse gennem fiktionen, men det er netop dette som skaber rammerne for en af bogens bedste elementer; nemlig den måde Blenstrup skriver sig ind i fortælleres alder og position på. De små fortællinger virker utrolig ærlige, selvom man sagtens kan mærke den fantasi der er tilføjet.
 
Hele bogen var helt igennem en fornøjelse at læse - uanset om jeg havde fokus på de uundgåelige stilistiske virkemidler, eller om jeg levede mig ind i barne-Jens' sind, var jeg underholdt på aller bedste vis og bogen her er allerede en af mine yndlings inden for dansk litteratur. Humoren bærer selvfølgelig en stor del af bogen, og imponerende nok rullede jeg ikke øjne af "det sjove" (tro mig, jeg er humorforladt 90 % af tiden). De karakterer som Blendstrup har stablet på benene, hoppede direkte ind i mig og skabte kildenhedens spasmodiske tegn.
 
"Gummerbarn! Det er det du er. Født med gummi der gik i smadder fordi din far har en hestepik.
(...) 
Ja, men jeg bad dig om ikke at sige det til nogen, Heino. Heller ikke hvis vi blev uvenner. Det er bare ærgerligt, gummerbarn. Du har gummer mellem fingrene ligesom ænder!
Det passer ikke.
Gummer." 



Du skal læse Luskefisefortællinger hvis du ønsker dig et godt grin, en rar følelse i krop og sind, eller hvis du bare er på jagt efter et let, men skidegodt værk. Jeg vil virkeligvirkelig anbefale den til alle og enhver. Den er bare så god!

19. aug. 2014

SORTSUPEREGO #3 - KAFFE OVER STEARINLYS

NU er det søreme tid til endnu en omgang #SORTSUPEREGO og denne gang gemmer jeg mig ikke på Sydsjælland, så her en ny video: 



I denne uge valgte vi en lidt anden tilgang til hele filmingsprocessen, så i stedet for at sidde stift og direkte til kameraet, sidder vi nu stift og taler til hinanden. I kan godt fornemme det, ikke? Det er en skidegod idé.

Tredje udfordring blev *indsæt trommehvirvel* ANBEFAL EN UNDERVURDERET BOG!
Det betyder altså, at det er tid til første blog-udfordring. Inden for de næste to uger vil både Ida og jeg derfor tale lidt om hvilke bøger vi mener er undervurderet. Det er altså ikke nødvendigt at skulle genlæse dem (kun hvis man har lyst). Det betyder også, at vi højst tænkeligt kommer til at udføre udfordringen denne gang! 

Endnu engang skal alle der deltog have en kæmpe klapsalve med på vejen. Sascha fra LIVET i dukkehuset har blandt andet været i gang igen, og et indlæg er også udgivet hos Bachs bøger.

Ida fra http://tankeromsproget.blogspot.dk fik anbefalet Bowles af sin far.


Se tidligere indlæg her: SORTSUPEREGO #1 - SORTSUPEREGO #2

17. aug. 2014

CURRENTLY READING #3: Kaninbjerget af Richard Adams

Ligner det ikke lidt, at sommeren er ved at vinke sit farvel? Det håber jeg (vinter-menneske ftw). 

I løbet af de seneste par uger, har jeg fået vendt fuldstændig op og ned på mit liv. Det hele har været noget af en mundfuld, men det er samtidig meget spændende. 
Sørgeligt har jeg måtte sige farvel til min lille rotte, Iben, grundet en meget slem lungebetændelse der overtog al hendes lungekapacitet. Det er utroligt, hvor meget man kan knytte sig til sådanne væsner. Men jeg må fortælle mig selv, at hun er et bedre sted nu og har det skønt. Dette resulterede i en frygtelig masse energi og spontanitet der gik ud over min mors stue, vi har nemlig i fællesskab DIY-renoveret den; jeg har væltet en væg og det hele! Noget andet det har resulteret i, er at jeg i slutningen af sidste uge har tilmeldt mig en ny uddannelse som starter i morgen. Men det får sit eget indlæg, når rutiner og ordenlige sengetider igen bliver en del af programmet.

Nå, men det indlægget egentligt skulle handle om, hvad jeg læser i øjeblikket, og det kan nok ikke komme som en stor overraskelse at det er "Kaninbjerget" af Richard Adams. Bogen der indeholder den søde og brutale fortælling om en kaninflok, hvor kaninen Femmer en dag får et syn om flokkens ødelæggelse. Derfor forlader han og en håndfuld villige kaniner deres resistens og dette bliver begyndelsen på et blodigt eventyr.
Jeg er måske lidt doven, men jeg gik i gang med denne til SORTSUPEREGO #1 (som tredje bog, mkay?) og tager den videre til anden udfordring, så jeg håber virkelig at kunne få den læst færdig til på tirsdag, hvor tredje udfordring kommer. Jeg nyder den virkelig, men min krop sitrer efter bevægelse og alt muligt der ikke indbefatter det "at sidde stille". Derudover er min læseoplevelse lidt ala den Ida skriver om John Irving (link).

Hvad læser du for tiden?

6. aug. 2014

SORTSUPEREGO #2 - MEN FØRST EN WRAP UP

Så stod den dæleme på bøger der vækker de inderste hjerneceller, som ikke laver andet end at hungre efter de der bøger vi engang elskede åh-så-højt. Jeg fik læst de to ovenstående bøger Dukkernes nat af R.L. Stine og Venner på vandring af Kenneth Grahame. Begge var en fornøjelse både fordi de var vældig gode, men også fordi minderne straks stod i kø til at komme frem. 
Derudover nåede jeg at gå i gang med Kaninbjerget af Richard Adams, hvor det dog kun er tegnefilmen der vækker barndomsminder for mit vedkommende. Til gengæld fortjener min kompagnon virkelig et klap på skulderen, tjek lige hvor mange bøger Ida læste til denne udfordring (Status på #SORTSUPEREGO)

Men vi var ikke de eneste. Jeg er dybt imponeret over og dybt taknemmelig for at så mange af jer gad at deltage. Det havde jeg (/vi) slet ikke regnet med. Det er så fedt at I gider, og at I tog så pokkers sejt imod projektet.

1: Nadia 2: Nena 3: Ditte 
4: Ilhja 5: Ida 6: Sascha





SORTSUPEREGO #2


Jeg er pt. på ferie hos min mor, så en video kunne det ikke blive denne gang. Ida har derimod taget dette smukke, åh så smukke, billede af den næste kategori: LÆS EN ANBEFALET BOG

Inden for de næste to uger har vi altså alle chancen for at læse den der bog som vores ven har prøvet at få os til at læse de sidste tre år, men som hele tiden er kommet bag i køen af vores nye, flotte bøger (som vi selv har valgt). Hvis du ikke har sådan en anbefaling og stadig har lyst til at være med, så anbefaler jeg hermed World War Z af Max Brooks, det nemme og det ensomme af Asta Olivia Nordenhof eller Alkymisten af Paulo Coelho.


Slutteligt vil jeg lige igen sige tak, og hvis du ikke ved hvad søren det er jeg takker om er SORTSUPEREGO #1 her

4. aug. 2014

ANMELDELSE: "FRANKENSTEIN" AF MARY SHELLEY


Originaltitel: "Frankenstein" - Forfatter: Mary Shelley - Forlag: Rosinante&Co - Udgivelsesår: 2014 (org. 1818) - 238 sider - 4/5 stjerner


Frankenstein må være en af de relativt få gyserhistorier som har opnået en klassikerstatus og som er alment kendt i alle aldersgrupper og på tværs af interesser. Det undrer mig ikke, da værket foruden at være vældig velskrevet, stiller et meget vigtigt og svært spørgsmål: "Hvad er ondskab?"

Victor Frankenstein er en ung og passioneret videnskabsmand, der drømmer om at skabe et liv fra det rene ingenting. Under sit studie finder han ud af hvordan dette kan lade sig gøre, men det væsen han tænkte skulle være et smukt, videnskabeligt vidunder ender med at skræmme ham fra sans og samling. Væsnet flygter og lever i eksil, indtil den skæbnesvangre dag, hvor de kræfter Frankenstein har leget med begynder at give bagslag.

"Klokken var allerede ét om natten, regnen trommede uafladeligt mod ruderne, og min tælleprås var næsten brændt ned, da jeg i skæret fra det halvt slukkede lys så skabningens matte, gule øjne åbne sig, den trak vejret tungt, og en krampe satte dens lemmer i bevægelse."

Da jeg læste Shelleys værk, måtte jeg flere gange læse passager om igen, fordi min læsning blev afbrudt af mine egne tanker; jeg tænkte bogstaveligt talt "den er bare så god" op til flere gange. Det har jeg ikke prøvet siden jeg læste Madame Bovary måneder tilbage. 
Victor Frankenstein som hovedprotagonist er meget sympatisk, uanset om man sympatiserer med hans handlinger eller ej. Som hans krop fyldtes med følelsen af magtesløshed, gjorde min det samme. Men særlligt brød jeg mig dog om de få kapitler, hvor man følger Frankensteins monster. Jeg havde ikke ventet at få dette indblik. Jeg havde faktisk ventet at jeg kendte historien bedre end jeg egentligt gjorde. Der er så mange genfortællinger, at det umiddelbart virker som en fortælling man får ind med modermælken, men det var altså ikke tilfældet for mig.

"Man krævede af mig, at jeg udskiftede fantasifostre af uendelig storhed med realiteter af beskeden værdi."

På forsiden er Stephen King citeret for at sige "En tragedie af shakespearske dimensioner" og det kan jeg kun nikke ja til. Den verden Frankenstein altid har følt sig tryg i, vendes fuldstændig på hovedet og alt går galt for ham. En gotisk fortælling som denne kunne man let forestille gik hen og blev en tung laban, men det er den ikke. Spørgsmålene er store og emnerne er mørke og skræmmende, men mere end mørk og skræmmende er de fængslende.

Et misforstået væsen som i daglig tale ofte bliver kaldt "Frankenstein"; en misforståelse der måske alligevel har noget i sig - for hvad er ondskaben egenligt? Er det ham der skabte det ødelæggende monster, eller er det monsteret selv? Det er spørgsmål fortællingen fortjener at læseren tænker over. Man kan faktisk slet ikke lade være!

"Når følelser er vældet op som følge af begivenheder indtruffet i hastig rækkefølge, smerter intet menneskesjælen mere end den dødsens rolige stilstand og vished, der følger efter og berøver sjælen både håb og frygt." 

Du skal læse Frankenstein, hvis du ønsker en læseoplevelse der får dig til at sætte spørgsmålstegn ved livet og hvad det indebærer. Du skal læse den, hvis du vil læse en god bog. Du skal faktisk bare læse den. Punktum.  


Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Rosinante, men meninger og holdninger er selvfølgelig mine egne.

2. aug. 2014

SLAGTRYK PRÆSENTERER SOFIE KOUSGAARD



Sofie Kousgaard er en meget kærlig og fuldkommen skøn eksistens, som Slagtryk har valgt at filme og dele i deres online tidsskrift. Nu vil jeg også dele det, fordi hun virkelig har noget at sige og fordi hun er skidedygtig. Derudover har hun bloggen hej jordklode - this is a magic place, hvor man kan følge hendes lyriske udvikling og udvidelse. 

Jeg synes du skal kigge lidt med, hvis du kan lide dansk lyrik. Hun er hip og med på noderne. Og sød.