2. dec. 2015

ANMELDELSE AF "MIG OG EARL OG DEN DØENDE PIGE" AF JESSE ANDREWS

Me, Earl and the Dying Girl - Jesse Andrews - People's Press - 2015 (org. 2012) - 308 sider - 2/5 stjerner

Greg Gaines har bare regnet ud, hvordan man overlever årene i High School. Det er egentligt meget ligetil: Man sørger for at være på talefod med alle. Det har dog nogle konsekvenser, for i det øjeblik man sætter sig ved et bestemt bord i spisefrikvarteret, så melder man sig ind i en gruppe, og som følge deraf ud af andre. Derfor spiser Greg alene. På toilettet (så vidt jeg husker). Greg er altså ikke med i nogle grupper, han vælger aktivt ikke at deltage.
Sådan er hans liv i hvert fald indtil den dag, hvor han som sytten-årig bliver tvunget af sin mor, til at være venner med kræftramte Rachel.

Andrews har skrevet en ungdomsbog om kræft, som hverken er tung eller hård at komme igennem. Den er derimod fortalt i et højt tempo, og med en god spand "humor" (om man kan lide den form for humor eller ej, så er det da ret underholdende).
Greg er sytten år, da vi møder ham. Han lever et mere eller mindre anonymt liv, og han er ikke synderligt køn og er en smule overvægtig. Men hold nu kæft, hvor er han også irriterende. Han dræbte hele fortællingen for mig - og hvorfor? Det skal jeg fortælle.

Igennem hele bogen er vi inde i hovedet på Greg Gaines, hvilket i sig selv ikke er et problem. Men i flere passager taler han direkte til læseren. En lille finte jeg normalt bryder mig vældig godt om - det giver et brud i læsningen, som gør mig opmærksom på min læsende rolle. Jeg synes det er skidehyggeligt. Men hvad Greg har lyst til at fortælle mig, som læser, er, at jeg nok ikke engang er nået til den her side, hvor han taler til mig: Og det er jeg ikke af den simple årsag, at hans bog er en lortebog. Det fortæller han. At den er så ringe, at den må give læseren lyst til at begå selvmord...

"Jeg har ingen anelse om, hvordan man skriver den her latterlige bog." er den allerførste sætning i bogen, og den lægger tonen for resten af Gregs kommenteren. Jeg siger dig, det gav mig virkelig følelsen af tidsspild. Jeg forstår at det skal være sjovt, det synes jeg bare virkelig ikke det var.

Det er ærgerligt, for jeg kunne egentligt godt lide selve fortællingen, og de andre karakterer. Earl er virkelig en undervurderet guttermand, og Rachel er the boss. Alle de gode elementer druknede bare i min foragt til hovedpersonen.

_______

Du skal læse Mig og Earl og den døende pige hvis du er til YA, og særligt sicklitt. Du skal læse den, hvis du vil have en meget overkommelig bog, hvor siderne nærmest vender sig selv. Og hvis du synes selvynk er fedt, så er det her bestemt bogen for dig!

9. nov. 2015

WEEKENDEN HVOR MIT LIV PEAKEDE - BOGFORUM 2015

Sikke en fornøjelse Bogforum dog kan være om og om igen - selvom programmet af og til overlapper en del med de samme forfattere/kunstnere og what not, så skal jeg da lige love for, at jeg alligevel ender med at rende direkte fra det ene arrangement til det andet.
Dette år var ingen undtagelse - dog blev fredagen holdt lidt kort for mit vedkommende. Højdepunkterne var klart uddelingen af årets debutantpris med den efterfølgende reception, og den altid-sjove Jens Blendstrup!

Lørdagen blev dagen hvor mit liv nåede sit højdepunkt. Det har peaket. Jeg vil aldrig rigtig kunne opnå noget efter denne dag. CAITLIN MORAN KYSSEDE MIG PÅ KINDEN. Saaaaay whattttttt. Det skete, og jeg vil aldrig vaske mig igen. Den kvinde er et af mine absolut største idoler nogensinde!
Du forstår ikke, hvor stort et øjeblik mødet med hende var for mig. Og mødet blev alt jeg overhovedet havde turde håbe på. Hun sagde interessante ting i sine interviews, og hun var akkurat så jordnær, som de emner hun behandler i sine bøger. Oh my God, hvor jeg elsker hende! *fangirling*


Nu kunne det måske lyde som om, at min weekend ikke kunne blive bedre. Men jo, det kunne den faktisk. Søndagen blev fyldt med det ene feministiske arrangement efter det andet! Jeg var, og er stadigvæk, i himlen.
Trods ærgerlige aflysninger har dette års program slået de tidligere års. Jeg har simpelthen haft sådan et fantastisk Bogforum, hvor jeg har snakket med, hilst og hørt på så mange interessante mennesker.
Vi ses (for realz) igen i 2016!

18. maj 2015

ANMELDELSE: "BLAFFENDE RUM NÆNNENDE ALT" AF SIGNE GJESSING

Blaffende rum nænnende alt - Signe Gjessing - 2015 - Gyldendal - 4/5 stjerner


Jeg har egentligt hele tiden haft en idé om, at jeg ikke bryder mig om Signe Gjessing. Misforstå mig nu ikke; jeg så hende læse op på Bogforum i 2014, hvor hendes blide og ømme sjæl på magisk vis forvandlede luften mellem hende og publikum. Hende og jeg. Publikum og jeg. Hun har, for mig, været en perfekt repræsentant for dét, der gør mig bange for lyrik. Hendes tekster er skrevet i svære sætningskonstruktioner, der gemmer på en stor ømhed og undren. Det er ikke tekster man bare haster sig igennem, det er sætninger man må reflektere over og suge til dig. Lade dem forplante sig i en som et lille spirrende frø. Det er altså ikke fordi, jeg ikke brød mig om Gjessing og hendes arbejde, men fordi jeg blev så pokkers intimideret af det.

"kærlighed er kommet ind under vandpytten, som vand under et
plaster, så den ikke kan sidde på vejen, men må bøje udad, opad

."

Nu har jeg læst hendes anden digtsamling Blaffende rum nænnende alt med den indstilling, at hendes digte ville være for flyvske og komplekse til overhovedet at kunne flette sig ind i min forståelseshorisont. Men jeg har allerede læst den flere gange, og igen måtte lade mig indhylle af ordvalget, sætningsbrudende og generelt Gjessings leg med sproget. Og jeg kan sgu godt lide det. Jeg havde ikke lyst til at misse noget som helst. Jeg stoppede op, og læste "besværlige" dele om og om igen. Tog mig tid til at tænke over potentielle betydninger, og nød det i fulde drag.
Jeg kan godt lide moderne dansk lyrik, fordi det er okay at sige "fuck", "pik" og "røv" uden man behøver rynke på næsen af det, eller føle at poesien mister sin lyriske værdi. Det er faktisk det jeg synes er noget af det fedeste, at bandeords betydninger kan gøres til (næsten) smukke beskrivelser. Det er da fantastisk? Men det har Gjessing intet af, og det havde også været akavet, hvis hun havde. I stedet provokerer hun min læsning ved "forkerte" bøjninger. Hun giver udsagn helt nye betydninger, fordi et ord lige pludseligt skiller sig helt afsindigt ud fra resten af den sætning det befinder sig i. Det gik først op for mig i et afsnit, hvor hun snakker om gradbøjninger a forskellig art. Jeg blev helt vild. Det var simpelthen skønt.

"Jeg står       her   og pakker mine slutninger tæt rundt om universet som en lille dyne. (Slutning, se: det er slut)"

Du skal læse Blaffende rum nænnende alt, hvis du bryder dig om moderne dansk lyrik. Gjessing befinder sig ikke på bandeordsvognen, som skriver om diverse Facebooktematikker, men hun tager derimod læseren et skridt tættere på en mere "klassisk" lyrik. Jeg kan godt lide det, og som anmeldelsen nok allerede har fortalt dig, så er jeg meget positivt overrasket.

10. feb. 2015

CURRENTLY READING

Siden sidst er der sket en masse ændringer i mit liv (det lyder alvorligt, hvilket det kind of også er).
I starten af februar sendte jeg min kæreste på udveksling i Belgien; en meget stor og underlig ændring. Vi har i knapt et år boet på et enkelt værelse, hvilket betyder at vi har gået op og ned af hinanden meget længe. Det betyder dog også, at lejligheden nu er meget tom, stille og en anelse ensom, men dertil er det godt at jeg har fuldtidsarbejde.
Hvilket leder mig direkte videre til den næste store ændring. Samme dag som kvinden i mit liv steg ind på flyet mod Belgien, startede jeg på en ny arbejdsplads. Jaja, jeg er nemlig blevet elev og bruger nu alle mine vågne timer i Nørrebro Bycenters Bog & idé. Det er meget anderledes at arbejde i et center frem for boghandlen på Nørrebrogade, og det har bestemt krævet tilvænning, men butikken er så småt begyndt at vinde mit hjerte.

Nå, men når nu indlægget hedder currently reading, så må jeg jo nok også hellere snakke om det. Jeg er pt. i gang med at læse Lolita af Vladimir Nabokov. En bog der har taget mig så meget med storm, at jeg lidt er stoppet med at læse i den af ren rædsel for at den skal slutte... Det er ikke produktivt, men alt ved den bog, er simpelthen den rene himmelnydelse!


Hvad læser du for tiden? 

19. jan. 2015

ANMELDELSE AF "EN MAND DER HEDDER OVE" AF FREDRIK BACKMAN

En man som heter Ove - Frederik Backman - 2013 (org. 2012) - People's Press - 5/5 stjerner






Der gik længe fra at jeg første gang blev anbefalet denne bog, til at jeg rent faktisk fik den læst. På en måde er det en skam, men det har også været meget rart at få lidt af hypen væk først.
En mand der hedder Ove handler om en bitter, gammel mand som mildest talt ikke har meget held i sprøjten. Først og fremmest blev han tvangspensioneret fra sit arbejde, han er ikke længere formand for ejerforeningen og hun døde først, hvilket har efterladt ham bitter og alene tilbage. Ove gider af gode grunde ikke livet mere, og han vil gerne have det skal ende. I morgen.

"Klokken var fem minutter i seks om morgenen, da Ove og katten mødtes første gang. Katten syntes omgående meget dårligt om Ove. Følelsen var i aller højeste grad gengældt."

Denne bog indeholder alt hvad den bedste populærkultur skal; vi møder denne bitre gamle mand, der er sjov fordi han er bitter, tragikomisk fordi han gerne vil ende sit liv, men bare ikke kan få lov osv. Men vi får også serveret en smuk kærlighedshistorie, mere end et spøjst venskab og handling af den gode slags.

Hvis man skal forestille sig Ove, skal man forestille sig en hvidhåret, relativt krumbøjet ældre herre der klokken seks hver morgen tjekker den lokale parkeringsplads for at se om nogen holder forkert, eller (og Gud trøste dem) for længe. Man skal forestille sig en herre, som har lyst til at begrave sig selv, hvis folk ikke har kørekort, ikke kan bakke med trailere, kører Audi eller BMW (ikke-godkendte mærker), en som ikke stoler på folk der er over 1.85 høje og en som hader katte. Det er Ove inden fortællingen rigtig går i gang.

En mand der hedder Ove er en af de der helt specielle bøger, hvor man ikke må dømme på coveret. Hvis ikke jeg havde fået den anbefalet s å  m a n g e  g a n g e  havde jeg heller ikke samlet den op - skrifttypen er lidt kikset, og forsiden har ikke andet end en gammel mand, en bil og en kat på. Ikke noget jeg ville finde attraktivt, men det ville jeg nødvendigvis heller ikke ved et første møde med Ove. Det er noget af det der gør denne fortælling så smuk, at lag efter lag åbner for nye aspekter og for en endnu større kærlighed hver gang.

"Og hun var farve. Al hans farve."

Du skal læse En mand der hedder Ove, hvis du er i stand til at læse. Den er så sjov at man græder af grin, så hjertevarm at enhver vil giftes med Ove, når det hele er overstået og den er overraskende på den gode måde.
Læs den.

"Det var ikke, fordi Ove syntes dårligt om denne kat i særdeleshed. Det var bare, fordi han syntes dårligt om katte i almindelighed. Han havde altid opfattet dem som yderst utilregnelige."

11. jan. 2015

BOOKTUBE: MEGA SEJT TILTAG FRA ROSINANTE & CO!

Jeg føler det er lang tid siden, at jeg har snakket om Booktube herinde. Som mange af jer ved, har jeg været storforbruger af youtubevideoer gennem et par år efterhånden, så den nyhed jeg bringer i dag, er en, jeg simpelthen ikke kan få armene ned over.
I torsdag modtog jeg en pressemeddelelse fra forlaget Rosinante & Co - og ja, så er det allerede derude - de har selv gjort mig opmærksom på det, men det ændrer altså ikke mine følelser omkring projektet. I mailen fortalte de om det nye forum de har skabt til danske Booktubers - et forum, hvor man kan snakke på kryds og tværs, og ikke mindst et forum, hvor vi kan snakke på dansk. Hallelujah!



Det hele samles på bloggen www.bog-vlog.dk, hvor man endda kan deltage med egne videoer, hvis tiden og lysten er der. Jeg kan ikke beskrive, hvor fedt jeg synes det her initiativ er.

Der ligger allerede mange videoer inde på hjemmesiden, så det er bare med at tjekke det ud. Jeg sender i hvert fald varme anbefalinger herfra.


#bøgerduvildelemedandre - #bøgerduvildelemedandre 

8. jan. 2015

SORTSUPEREGO VENDER TILBAGE!



Desværre uden video - men det skal ikke stoppe os! Efter lidt juleferie, lidt julestress og lidt forsinkelse, kan jeg hermed erklære at #SORTSUPEREGO er tilbage *wooh*
Vi skal noget lidt sjovt i disse uger; vi skal nemlig vise alle vores reoler, hylder, skabe m. m.. Selvfølgelig kun dem vi bruger til bøgerne. Det betyder altså, at det er 14 med fri ret til at blære sig i lange baner. Det er da en god måde at starte det nye år ud på!

Ordret lyder udfordringen: Vis/beskriv din reol!

Husk at bruge #sortsuperego hashtagget - på den måde kan Ida og jeg finde dig, og vi sidder klar ved tasterne. Vi er tilbage med alt hvad vi ejer og har (næsten).


5. jan. 2015

ANMELDELSE: "9 ÅR EFTER LOOPET" AF PETER ADOLPHSEN

9 år efter Loopet - Peter Adolphsen - 2013 - Forlaget Samleren - 4/5 stjerner
På en dag som starter helt almindeligt, opstår en lyd-tsunami, der på 17 timer omkapsler hele kloden. Herefter kører alt i ring - tiden går, men intet bevæger sig fremad. Udviklingen er stoppet. Alle mænd tildeles ét gennemsnitsansigt, og ligeså gør kvinderne. Selv dyrene får træk fra det køn de indordnes under.
Protagonisten Mark er den oprindelige ejer af mændenes ansigt, og i 9 år efter Loopet introducerer han os for den rædsel verden nu er. Mark går rundt i Los Angeles efterladte, og stærk bevoksede, bygninger og leder efter meningen med livet.

"Da der kun var vind, vand og tyngdekraft til at sørge for befrugtning og frøspredning, gjorde naturen dét som naturen altid har gjort: Den tilpassede sig."

Mark har engang skrevet et filmmanuskript som blev til et afsnit i en kriminal tv-serie - det er dét som han har opnået i sit liv. Han er en halvtyk mand med måne og høje tindinger. Ikke en person man ville lægge mærke til blandt en menneskeflok - særligt ikke når alle mænd deler det samme.
Han er en ensom eksistens som er meget svær at holde af, hans handlinger er uforsvarlige og han må i den grad siges at have erklæret sig selv fallit. Alligevel er han den type karakter, hvor man godt forstår, hvorfor han handler som han gør.

"Et tilfælde er en hændelse hvis eksistens kan benægtes uden at der opstår en selvmodsigelse; noget der lige så vel ikke kunne ske."

9 år efter Loopet er en bog der opsluger læseren, her kræves ingen tålmodighed eller overbærenhed. Hvert ord virker nøje overvejet - Adolphsen forstår hvad det vil sige at udnytte sproget. Fortællingen fylder under hundrede sider, men alligevel føler jeg mig en stor historie rigere. Den er fortalt med en simplicitet som gør de komplekse emner overkommelige og yderst interessante. Det hele fortælles gennem alvidende Mark der tænker meget over alt fra universets mindste bestanddele til store filosofiske emner. Jeg slugte denne bog - den er kort sagt: Pisse fed.

"Måske er kærlighed blot et smart trick fra evolutionens side, et overlevelsesinstinkt, en funktion der får mennesker (og et antal dyreracer) til at holde sammen mod dre trusler og faciliterer artens videreførsel."

Du skal læse denne bog, hvis du har brug for et fint lille indspark i science fiction genren, hvis du holder af dystopiske fortællinger, eller hvis du har en forsmag for eksistentialisme. 9 år efter Loopet er en virkelig god bog, og den eneste grund til at den ikke har fået fem stjerner, er fordi den meget gerne måtte have været bare lidt længere.

2. jan. 2015

ÅRET DER GIK (2014)!

Det føles som en brøkdel af et sekund siden jeg kom ind i år 2014 med tårnhøje forventninger om det kommende år, men samtidig er jeg kilometer fra den person jeg var for et år siden. Jeg kan blive helt overvældet af at tænke på alt det der er sket siden da.
I sommers fik jeg min BA i dansk litteratur fra Roskilde Universitet, og siden da har jeg taget et HgS forløb og blevet ansat i en boghandel, hvor en kommende elevplads bliver min. Men året 2014 har indeholdt så meget mere end det - det er året, hvor jeg flyttede sammen med min kæreste, hvor jeg gennem bloggen har været til spændende events og har fået spændende aftaler. Det er også året, hvor jeg har læst alt fra det mest hypede populærtitler inden for bøgernes verden, til flere hundrede år gamle klassikere. Det er året, hvor jeg har fundet nye yndlingsbøger. Et år, hvor jeg har elsket, fejlet og vundet en masse.
2014 har bestemt været et begivenhedsrigt år.



2014 har også været året, hvor jeg har stiftet bekendtskab med nye yndlingsforfattere - heriblandt den danske Jens Blendstrup, den svenske Frederik Backmann og den britiske Jojo Moyes. Alle hvis forfatterskab jeg vil følge på nært holdt i det (og de) kommende år.

Men det er også et år, hvor jeg har fået lyrikken tættere ind på livet. Min bachelor blev skrevet med udgangspunkt i den danske Asta Olivia Nordenhof, hvilket har åbnet døren på vid gab for moderne dansk lyrik #jegelskerdet. Nye personer som Caspar Eric er kommet til, og andre sidder fast på deres troner - Olga Ravn er stadigvæk min absolutte favorit, men Ursula Andkjær Olsen vinder også større og større plads (samt ikke mindst respekt).



Sidst men ikke mindst skal Ida og resten af jer der har givet jer i kast med #SORTSUPEREGO have en kæmpe tak, for at gøre min hverdag (og tid med bloggen) meget mere interessant og sjov. Det har virkelig været en fornøjelse at arrangere - og efter endt julepause vender vi stærkt tilbage på tirsdag!


Godt nytår allesammen <3