22. mar. 2019

#fredagsbog 22.03




















ad anmeldereksemplar fra Politikens forlag

For et par uger siden modtog jeg Tom Rachman's Den italienske mester. Politiken spurgte om de måtte sende den til mig i bytte for en ærlig anmeldelse, & det kunne jeg simpelthen ikke sige nej til efter jeg hørte hvad bogen handler om.

Bogen åbner med scener fra italienske ferniseringer fyldt med forskellige kunstnertyper — bogen emmer af stemning på en måde så læseren kan høre de klirrende vinglas og smage de små hors d'oeuvres for sig. Her møder vi den charmerende Bear Bavinsky, som er kendt for sine sensuelle malerier. Bag ham står den ukendte kunstnerkone Natalie & deres fælles søn Pinch. Sidstnævnte bliver omdrejningspunktet for historien.

Jeg ser frem til at dykke ned i historien, & lære de forskellige karakterer at kende. Særligt Pinch virker som en karakter man virkelig kommer til at holde af.


Hvilken bog er din fredagsbog?

21. mar. 2019

er de stadig mine favoritter?

(indlæg 3/7, 2015)

I 2015 vurderede jeg seks bøger til at være en fem-stjernet læseoplevelse, men kun een jeg ville give samme vurdering skulle jeg gøre det i dag. Jeg synes virkelig det er interessant at se, hvordan min læsning har udviklet sig — & særligt i denne tid. 2015 er nemlig året, hvor det sidste ya blev læst.

Det var ikke et bevidst valg at udskifte ya med “voksen-bøgerne”. Det skete ret naturligt. I 2015 var det første år jeg læste for Bogforums debutantpris, hvor ungdomsbøger ikke må indstilles (don’t ask me why). Så når man skal læse 50’ish bøger på tre måneder er der ikke plads til så meget frilæsning, og bagefter har jeg begge år holdt en tiltrængt pause.

Favoritterne fra 2015

- M train af Patti Smith
- Kærlighedsbreve til de døde af Ava Dellaira
- Nimona af Noelle Stevenson
- Homo Sapienne af Niviaq Korneliussen
- Monster af Patrick Ness og Siobhan Dowd
- Rosebud af Josefine Graakjær Nielsen

Den opmærksomme læser vil hurtigt kunne gætte, hvilken bog der stadigvæk figurerer som favorit i 2019.

M train af Patti Smith har ændret hele min tilgang til litteratur. Det lyder måske som en kliché, men den måde Smith kan fortælle en historie på er ulig noget jeg ellers har beskæftiget mig med. Jeg er helt tosset med det. Hendes biografier emmer af følelser & stemninger. Hver gang jeg beskæftiger mig med hendes skriftarbejde, får jeg lyst til at udforske verden, mig selv & min egen kreativitet. M train er stadigvæk en af mine yndlingsbøger.

"Jeg er sikker på, at jeg kunne skrive om ingenting i en uendelighed. Hvis bare jeg ikke havde noget at sige." Patti Smith, M train 

Resten af bøgerne er stadigvæk nogen jeg holder af, men jeg ville ikke sætte dem på min overordnede favoritliste. 

18. mar. 2019

February days are a marketing gimmick; love happens every day | february wrap up

Slutningen af februar hev det smukkeste forårsvejr op ad lommen, samtidig med at jeg sad begravet i ansøgninger, HTML- & CSS-kurser. Det blev så varmt, at odenseanerne hev shortsene frem fra gemmerne & indtog alle byens gader.
     Min februarlæsning var ligeså fantastisk som vejret  bogen med den laveste rating har fået tre stjerner, en anden har fået fem & tre har fået fire. 


vil Gud slå min sjæl ud i vandet som et æg af Kasper Ralsted Jensen,  ★★★☆☆

Kasper Ralsted Jensen har skrevet en fin, lille digtsamling. Det jeg bedst kunne lide ved den var, hvordan han kunne gøre jeg'ets barndomsminder til mine egne. Under læsningen skete der en ret fin symbiose mellem det læste og mine egne barndomsminder. 

vil Gud slå min sjæl ud i vandet som et æg af Kasper Ralsted Jensen er udkommet hos Vild Maskine i 2018. Find den på Goodreads her.

De loyale af Delphine de Vigan ★★★★☆

Jeg er simpelthen så glad for at jeg hørte Delphine de Vigan snakke om De loyale på sidste års Louisiana Literature. Tanker som gav nye dimensioner til min forståelse af romanen. Bogens franske titel Les Loyautés betyder i direkte oversættelse loyaliteterne, & det er hvad Vigan undersøger gennem skildringer af sine karakterer & deres indbyrdes forhold. En meget tankevækkende roman.

De loyale af Delphine de Vigan er udkommet hos People'sPress i 2018, hvor den er blevet oversat af Victoria Westzynthius. Find den på Goodreads her.

Samtaler med venner af Sally Rooney ★★★★★

Den her bog har jeg fået anbefalet af venner, kollegaer & hele internettet (mere eller mindre), & nu hvor jeg har læst den forstår jeg virkelig godt hvorfor. Den tog mig med storm.
     Sally Rooney har skabt en helt særlig roman om fire mennesker der på kryds & tværs indgår i relationer med hinanden. Ingen af dem er for læseren særlig sympatiske, men alligevel var jeg inderligt engageret i deres enkelte & fælles historier.

Samtaler med venner af Sally Rooney er udkommet hos Rosinante i 2018, hvor den er blevet oversat af Karen Fastrup. Find den på Goodreads her.

Sult - historien om (min) krop af Roxane Gay ★★★★☆

I sult fortæller Roxane Gay om, hvordan hun har mistet tilliden & kærligheden til sin krop (& til sig selv) efter hun som 12-årig blev voldtaget af en gruppe drenge hun ellers var bekendt med. Siden har hun brugt mad til at distancere sig selv fra verden omkring hende. Men det er kun den ene del af historien  det er nemlig en historie, der gemmer på en enorm styrke. Hun fortæller med en fandenivoldskhed om, hvordan hun møder og bliver mødt af verden med sin store krop. Det er et opråb, og en synliggørelse af strukturer og nedværdigelser intet menneske fortjener. 

Sult af Roxane Gay er udkommet hos Grif i 2018, hvor den er blevet oversat af Anita Frank Goth. Find den på Goodreads her.

Rosebud af Josefine Graakjær Nielsen ★★★★☆

Første gang jeg læste Rosebud af Josefine Graakjær Nielsen var i 2015, hvor den blev indstillet til Bogforums debutantpris som jeg på daværende tidspunkt sad med i som jurymedlem. Der havde jeg en vild sanseoplevelse med bogen, som desværre ikke opstod på samme måde i anden omgang. Når det er sagt, synes jeg stadigvæk at Rosebud er en flot & meget ærlig debut som slet ikke fik al den opmærksomhed jeg synes den fortjente/fortjener. 

Rosebud af Josefine Graakjær Nielsen er udkommet på Gladiator i 2015. Find den på Goodreads her.


Har du læst nogle gode bøger på det seneste?