29. dec. 2013

28. dec. 2013

Anmeldelse: Ti, tyve, tredive af Per Bloch

Originaltitel: Ti, tyve tredive 
Forfatter: Per Bloch 
Forlag: C & K Forlag
Udgivelsesår: 2013
213 sider

I en kalejdoskopisk form fortæller protagonisten Eddie om sin barndom og opvækst med en mor som er psykisk syg og en far som er alkoholiker. I brudstykker hører vi om hvordan familien fragmenteres og hvordan disse fragmenter samler sig til nye enheder. Udfordringerne i Eddies liv har medført en vild fantasi, hvor grænserne mellem den og virkeligheden tværes ud i det ugenkendelige. 

"Eline har ret. Selvfølgelig skal det med i talen. Hele vores liv skal med i talen. Vi spoler tilbage til side 1 og starter ved begyndelsen. Skænker det ikke en tanke at gæsterne til festen nok ikke er kommet for at høre en tale der varer ti, tyve, tredive år." 

Jeg gik ind til Per Blochs debutroman med forhåbninger om en surrealistisk fortælling med stærke absurde træk. Jeg håbede på et grænseland mellem fantasi og virkelighed som var svært at få øje på - en bog der skulle udfordre min tankevirksomhed og give mig et frisk pust fra hvad jeg normalt læser. Desværre var Eddies historie en anelse kedelig, og den tog mig frygtelig lang tid at komme igennem - den kalejdoskopiske fortælleform virker som en lidt for stor mundfuld til den spæde forfatter, fordi jeg i høj grad manglede en rød tråd gennem alle de små fragmenter af Eddies liv. 

Gengangere er der dog, vandet har en betydelig rolle for Eddies liv og måske det er dette der skulle binde en smuk sløjfe om historien - en sløjfe jeg enten overså eller som simpelthen ikke fik bundet sin knude ordenligt. Eddies fantasi kommer dog lidt mere til sin ret i værkets slutning end ved dets begyndelse; i slutningen bliver det mere råt og brutalt, hvilket klart er et plus for mit vedkommende og hvad jeg ville forvente af en bog der handler om en forstadsdreng med de forældre som Eddie nu engang har. 

"Tidevinden tager mig og fører mig tilbage som en opdagelsesrejsende i min egen historie." 

Per Blochs sprog brillerer dog gennem flere af bogens passager - i korte såvel som lange. Sætningerne er konstrueret med omtanke og de virker ikke på noget tidspunkt overanstrengt. Efter min vurdering er dette klart værkets stærkeste træk, men desværre er det ikke nok hvis handlingen ikke er med. 

Som protagonist er Eddie ikke ideel, det er tydeligt at drengen har en historie, men han mangler en stemme og en personlighed som jeg kunne sympatisere med. Han går gennem livet med knap så heldige kår (der tydeligt har en betydning for hans opvækst), men jeg følte ikke med ham på noget tidspunkt: Jeg vidste rent faktisk ikke hvad det var meningen jeg skulle føle eller tænke, og jeg vidste slet ikke hvad jeg reelt følte udover en form for ligegyldighed - Eddie talte simpelthen ikke til mig. 

"Jeg så hende aldrig igen, men det gjorde ikke noget, for jeg vidste at jeg havde set hende og at hun med tiden ville føle sig set." 

Kort fortalt: "Ti, tyve, tredive" har rigtig meget potentiale og værket har noget det gerne vil ud med - desværre kom dette ikke ordenligt igennem, hvilket resulterede i en noget tør og lang læseoplevelse. Fantasien var tydelig og den fængede ikke før bogen sidste sider, hvor det blev lidt mere råt og brutalt som jeg umiddelbart havde forventet det og håbet på. Protagonisten Eddie overtalte mig ikke til enten at holde af ham, eller at jeg ikke skulle bryde mig om ham - det virkede lidt som at skulle læse et selvbiografisk værk over en person jeg ikke interesserer mig for. Værkets stærkeste træk er dog klart Per Blochs smukke og velformulerede sætninger, hans atypiske ordvalg og de til tider spøjse sætningskonstruktioner. 


Tak til Per Bloch og Forlaget C & K for dette anmeldereksemplar. Alle holdninger og udtalelser er selvfølgelig mine egne. 

26. dec. 2013

De firkantede hårde pakker, Jul 2013

Julens magi siver langsomt ud af husene rundt omkring i verden; mit julepynt er allerede pillet ned og her hos min mor står juletræet tændt for snart sidste gang. Jeg elsker julen og alt hvad den indebærer af barnlige tanker, familiær hygsomhed og tanker om nogle overnaturlige væsner der lister rundt i skovene og på husets lofter. 
Under juletræslysets magiske skær lå fem hårde pakker med mit navn på til og fra-kortet. Der er jo virkelig noget fantastisk over det at give, og det er modtage. Specielt når det kan mærkes at folk har gjort en indsats for at glæde en. 

Pakkerne indeholdte følgende bøger:
Paper Towns af John Green - En Flænge i Himlen af John Green - The Jedi Path af Daniel Wallace - Drøm og Virkelighed, To Tidsaldre af Thomasine Gyllembourg - den nye Kvinde kend din krop.


Har du fået nogle bøger i julegave, kære læser? 

25. dec. 2013

Hvor jeg køber mine bøger #1


Svaret er meget enkelt i boghandlen. Jeg må indrømme, at dét at bo sammen med en boghandler har udvidet min horisont på dette område. Jeg er hvad man kalder et skide-irriterende-politisk-korrekt menneske; hvis først jeg kender til nogle samfundsproblematikker så kan jeg ikke bare ignorere dem. Medmindre jeg bevidst vælger at sætte mig ind i dem, selvfølgelig.

Når det kommer til handel af bøger boykottede jeg et par måneder tilbage giganterne Amazon, Book Depository (m.v.) og supermarkedshandel af den simple årsag, at det går ud over vores kære boghandlere. Jeg vil gerne holde muligheden åben for en dag at kunne åbne en boghandel, eller i hvert fald muligheden for at kunne gå ned og handle i den lokale, men det kræver at de har kunderne.

Sådan som jeg ser det, er boghandlernes største problem at de er dyre. Desværre kan priserne jo ikke sættes ned, før folk rent faktisk køber deres bøger der og ikke de billige alternativer som Amazon. Amazon, som eksempel, har selvfølgelig større muligheder, idet de udelukkende løber rundt gennem internethandel. Men jeg tror på, at hvis handlen af bøger (i boghandlere) voksede, så ville det med tiden resultere i lavere priser - når bøgerne i større omfang blev en mere sikker investering for boghandlerne. Det fortæller min logik mig i hvert fald. Jeg er klar over Danmarks stats-satte regler om stat og des lige, men en forskel tror jeg alligevel på.

Derudover kan boghandlere sagtens bestille alle de smukke udgaver hjem som alle os bogelskere går og sukker efter, fx er det ganske let at bestille Penguin Classics eller Barnes & Nobles Leatherbound Classics som især hitter her i bogbloggerland (hint, hint, hint!).

Som bogelsker synes jeg virkelig at de danske boghandlere er værd at støtte, selvom man måske kun kan købe én bog, hvor man kunne købe tre over internettet. Det er selvfølgelig lækkert med flere bøger, men vil vi ikke gerne have et lækkert miljø omkring bøger herhjemme?

Er jeg helt ude at skide med det her, eller kan du også se fornuften? 


Edit (27.12.13): Jeg skriver et opsamlende indlæg i løbet af de kommende uger - og derfor besvarer jeg ikke kommentarerne til dette indlæg. Jeg håber I kan bære over med mig! :-)

GLÆDELIG (BAG)JUL!

Lidt forsinket er det, men jeg håber I alle har haft en dejlig og magisk aften som selvfølgelig har været i selskab med jeres aller kæreste. Min aften blev brugt med min mor, mostre, kusiner, min fætter, en herre fra England og min papmorfar. Det har været en dejlig aften med god mad, terningespil og selvfølgelig lidt gaver. 

Møs og kærlighed til alle bogelskere derude. Jeg håber I har modtaget alle bøgerne på jeres ønskeliste! 

20. dec. 2013

Bøgerne på min ønskeliste 2013



Når det kommer til bøger, har jeg ikke selv tålmodighed til at sammenfatte en fyldestgørende liste over de bøger jeg ønsker mig. Derfor udvælger jeg hvert år de mest aktuelle ønsker og udsender en ønskeliste fra denne. I år endte disse på en liste jeg sammenfattede klokken 05.30 om morgenen - så må de da repræsentere de mest akutte behov og ønsker?

Tolkiens univers er udkommet i en smuk, smuk lærredsindbundet udgave. Jeg ønsker mig dem alle, også Hobitten selvom jeg ejer denne i forvejen.

Derudover ønsker jeg mig:
Brun Mands Byrde af Hassan Preisler
Fvonk af Erlend Loe
Will Grayson, Will Grayson af John Green
Paper Towns af John Green
An Abundance of Katherines af John Green
Moranthology af Caitlin Moran
How to be a Woman af Caitlin Moran
Doppler af Erlend Loe

Hvilke bøger står øverst på din ønskeliste i år?

18. dec. 2013

"Let it Snow" af Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle

Originaltitel: Let it Snow
Forfattere: Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle
Forlag: Penguin Books
Udgivelsesår: 2013 (org. 2008)
354sider


“Christmas is never over, unless you want it to be... Christmas is a state of mind.”

En kraftig snestorm har ramt Gracetown, hvor den unge pige Jubilee, i selskab med fjorten højtråbende cheerleaders, nu sidder fast i toget der under ingen omstændigheder har tænkt sig at køre videre. Sammenfaldet mellem de tre historier sker på det lokale Waffle House, hvor historiernes andre personer også dukker op. Tobin og hans venner tager på en twister-mission og den miserable Jeb klynker efter en tabt kærlighed. 
Let it Snow er tre romantiske fortællinger som alle kolliderer, og som alle spiller på det famøse julemirakel. 

“I may have been a complete lunatic, but I was a complete lunatic with manners.” 

"The Jubilee Express" er bogens første fortælling skrevet af Maureen Johnson. Udover at være den første er det også klart den fineste - den handler om den sekstenårige Jubilee der er opkaldt efter en miniature udgave af Jubilee Hall, eller en stripper som hun selv ville mene. Historien er præget af sneen på en kold, men hyggelig og juleagtig måde. Mens jeg læste den følte jeg selv, at jeg blev pakket ind i et tæppe og proppet med julemad. Jubilee som protagonist er let at relatere til; hun sidder fast i et forhold, hvor hun ikke rigtig ved hvad hun skal sige eller gøre - for ej at glemme, at hun langt fra ved hvad der forventes af hende og hvad hun kan forvente af sin prince charming. En situation jeg tror mange har siddet i. Historien er så varm og sød (virkelig sød) og det er klart den der har efterladt et indtryk på mig.

Både "A Cheertastic Christmas Miracle" af John Green og "The Patron Saint of Pigs" af Lauren Myracle virkede en anelse overflødige. John Greens short story skuffede mig en del, fordi den ikke levede op til mine forventninger til ham som forfatter, men også fordi den var noget så forudsigelig og den gav mig ikke et nyt imput til min litterære baggrund. Ikke forstået på den måde, at enhver historie skal give noget helt nyt - den måtte bare gerne have haft sit eget præg. Mest af alt virkede det som om, at han havde fået tildelt et par sider som han skulle udfylde hurtigst muligt. 
"The Patron Saint of Pigs" virkede mest af alt som en ringe genfortælling af Dickens' "A Christmas Carol" som jeg (måske) desværre for historien, havde læst lige inden. Fortællingens protagonist er en usympatisk teenage pige med stort T. Hun er egoistisk og det er direkte irriterende at følge hendes tanker. Rent sidemæssigt er Myracles short story den længste af dem alle, men historien burde efter min mening have været den korteste. 

“Something about me has always liked the drama and inconvience of bad weather. The worse the better, really.”

Alt i alt var det en fin bog, mest grundet den første short story. Den er fyldt med julestemning, sne og ung kærlighed som enhver - på den ene eller den anden måde - vil kunne sætte sig ind i. Trods at historierne virkede overflødige kan jeg alligevel godt se mig genlæse bogen. Om ikke andet så den første historie! 

10. dec. 2013

Hvordan jeg læser (tag)


For et par dage siden postede Simone fra Boghjørnet en bogblogger version af tagget "How I read" - det tænke jeg jo (ja, det er klart) straks, at jeg selv måtte tage op og videreføre herinde. Spørgsmålene er på engelsk, men svarene på dansk.
How do you find out about new books to read?
Jeg finder stor inspiration til hvad jeg skal læse gennem Booktube; der er flere hvis læsestil og præferencer stemmer overens med mine egne. Jeg har lavet flere indlæg om mine favoritter og der kommer helt sikkert flere til i fremtiden, find min Top 5 her og min Top 6 af nyfundne Booktubers her
Foruden booktube inspireres jeg også meget af andre danske bogbloggere; desværre er der ikke ligeså mange der deler mine præferencer indenfor fantasy, sci-fi og horrer - så hvis du sidder derude med en blog der primært handler om disse må du endelig smide en kommentar! 
Sidst har jeg en delt tredjeplads om man vil, 1) Goodreads lister er fantastiske, hvis inspirationen er helt i bund. Jeg er virkelig vild med det ocean af specikke og fyldige informationer man kan finder derinde. Dernæst 2) boghandlere - hvis personalet rent faktisk selv læser bøger. Det er sådan en god oplevelse at træde ind i boghandel, hvor de ønsker at man bare må læse den her bog, for det er den fedeste i verden, uanset om den koster 300 eller 100 kr. 

How did you get into reading?
Jeg har faktisk ingen anelse om hvordan jeg begyndte at læse. Jeg kommer fra en familie, hvor både min mor og far læser for hyggens skyld, jeg fik eventyr læst højt som lille og jeg elskede at lære at læse. Det var seriøst det fedeste øjeblik i mit liv, da alle de mange bogstaver til sammen resulterede i noget meningsfyldt - jeg husker tydeligt min hungren efter ordene allerede inden jeg startede i skole. Så læsning har altid faldet mig naturligt, og det har nærmest en form for meditativ effekt på mig.

How has your taste in books changed as you've gotten older?
Mine præferencer har faktisk skiftet jævnt mellem særligt to genre, hvis man overhovedet kan sige det sådan. Selvfølgelig var det primært eventyr af forskellig art jeg hørte som højtlæsning; men efter jeg selv kunne læse står nogle forskellige værker mere klart end de resterende. Den sidste bogserie jeg kan huske tilbage til, kan jeg desværre ikke huske navnet på, dog at den handlede om en pige der udviklede spiseforstyrrelse og derfor svømmede meget. Jeg var VILD med den chick lit bogserie, men har ikke med held kunne finde den efterfølgende.
Derefter står Skammer-serien af Lene Kaaberbøl meget klart, de fire bøger skamlæste jeg i løbet af folkeskolen - det var min go to serie hver gang jeg havde brug for at slippe lidt væk fra hverdagen eller bare almen underholdning.  Jeg tror også den har haft stor indflydelse på min fascination af fantasy. Derudover husker jeg særligt bogserien Gåsehud og diverse tegneserier fra mine tidlige læseår. Efter Skammer-serien ramte Harry Potter mig - og som I nok har fundet ud af er jeg aldrig kommet videre herfra. Jeg kommer det nok heller aldrig. 
I løbet af mine teenageår bevægede jeg mig tilbage mod chick lit; specielt bøger der også var lyserøde. Jeg havde mange lyserøde bøger. Candace Bushnell's, Sophie Kinsella's og Marian Keyes' bøger nød jeg i fulde drag. Hele mit lyserøde bjerg eskalerede i Twilight sagaen som bragte mine to genre sammen - og blev faktisk enden på min chick lit fascination. Jeg kan stadig godt læse inden for genren, men kapitlet føles overordenligt lukket. Nu står jeg tilbage med min fascination af det lidt anderledes, fantastiske og mørke og her befinder jeg mig egentligt ret godt. Det føles lidt som at komme hjem.

How often do you buy books?
Det er meget forskelligt, og antallet er meget afhængigt af mit ven- eller fjendskab med Hr. Pengepung. Dog sker det nok at jeg samler en lille stak bøger ind hver måned fra genbruger og diverse boghandlere.

How did you get into BookTubing (her bogblogging)? 
Det var faktisk ret random; Sort Tale hed i gamle dage "La Varieté Plaît" og handlede primært om mit hverdagsliv. Så en dag (den 02/06/13) blev jeg færdig med at læse "The Perks of Being a Wallflower" og følte simpelthen, at jeg blev nødt til at dele min begejstring for den et eller andet sted. Det åbenlyse svar blev "bloggen", hvorefter jeg hurtigt opdagede hvilket miljø der lå bag hele denne ellers ukendte blogniche - et miljø hvor jeg følte at jeg passede ind og samtidig havde noget at byde på. Sådan startede det, og hvor har det allerede bragt mig mange glædelige minder!

How do you react when you don't like the end of a book?
Til det er en kædereaktion: 1) "......... Dude?" 2) Begynder at lave noget helt andet (rengøring eller lignende) mens jeg bander for mig selv. 3) Smider ofte bogen eller stiller den hårdt tilbage i reolen, mens jeg kigger skuffet og dømmende på ryggen. 4) Skriver en sur anmeldelse til bloggen, eller bander løs på Twitter. 

How often have you taken a sneaky look at the back page of a book to see if it's a happy ending? 
Det gør jeg faktisk aldrig. Jeg er ikke gode venner med spoilers, det er jeg virkelig ikke. Jeg har ofte tænkt over om det kunne være en ren principsag, men jeg kan slet ikke arbejde med spoilers.


Jeg håber det var somewhat underholdende at læse. Personligt nød jeg selv at læse Simones tag-indlæg, hvilket jeg selvfølgelig også synes du skal læse, hvis du ikke allerede har det (link findes øverst i indlægget). Derudover skal du være velkommen til at tage spørgsmålene og besvare dem på egen blog, eller besvare dem i kommentarfeltet. Link evt. til dit indlæg, hvis du laver, eller har lavet, et ^^

6. dec. 2013

November wrap up




Så blev det tid til endnu en månedsopsamling; en lidt forsinket en, vel at mærke. Når man sidder i intensiv på RUC er det vitterligt ikke mange dagstimer man har sig, og slet ikke hvor der er sollys. Jeg hader billeder der mangler sollys - så nu har jeg til gengæld et sløret-for-jeg-skal-skynde-mig billede. Jeg håber I kan klare det. 


Bjerget Vågner af Sigbjørn Mostue
En børnefortælling inden for den fantastiske genre. Den omhandler Espen der ved hjælp af en nøgle får adgang til en co-eksisterende verden fyldt med nisser, alfer, trolde, genfærd og turser. Det er en rigtig sød fortælling hvis morale prædiker om mobning, naturens vigtighed/global opvarmning og selvfølgelig kærlighed/venskab. Jeg gav den 3 ud af 5 stjerner på Goodreads. 

Allegiant af Veronica Roth
Jeg har raset lidt ned siden min anmeldelse af bogen, og kan måske godt sammenflette et par ord omkring den. Jeg gav den 1 ud af 5 stjerner på Goodreads; en bedømmelse der ikke ændres trods mindre grad af had til Veronica Roth. Hun tabte hele trilogien på jorden med denne afslutning, bed simpelthen over for stort et stykke af den fede, fede lagkage. Ja, jeg kan faktisk stadig ikke kommentere det uden at hidse mig op. Øv Veronica, øv. 

Død Indtil Solnedgang af Charlaine Harris
Efter at denne bog har stået på min reol i årevis, fik jeg endelig nosset mig sammen til at læse den. Og hvor er jeg bare glad for at jeg gjorde det; den er en velskrevet og ikke-Twilight-agtig vampyr bog. Det var vældig rart, selvom Twilight er min guilty pleasure. Jeg gav den 4 ud af 5 stjerner på Goodreads. 

Blandet Slik af Cecilie Sund Kristensen
Den unge debutforfatter sendte mig hendes første digtsamling i starten af måneden, jeg har skrevet en anmeldelse af den her. Den handler om ungdommens forvirring og fik hævet sig op på 4 ud af 5 stjerner for den læseoplevelse den gav mig. 

The Walking Dead: Book One af Robert Kirkman
Jeg er endelig kommet i gang med at læse graphic novels igen! Juhu, læs bogsnakken om The Walking Dead: Book One her. 5 ud af 5 stjerner på Goodreads, den var fantastisk!

[Currently Reading] Ti, tyve, tredive af Per Bloch 
Dette er et anmeldereksemplar pr. henvendelse fra Per Bloch selv. Jeg ved endnu ikke hvad jeg skal tænke om bogen, jeg har læst en tredjedel og den fanger mig ikke rigtigt - dog har jeg oplevet direkte fysisk ubehag, fordi teksten ramte et af mine ømme punker. Så det er vel meget godt klaret? 

[Currently Reading] Let it Snow af Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle 
Det er jo jul, og jeg nåede lige akkurat at anskaffe mig nogle julebøger inden december for alvor gik i gang! Denne bog er tre short stories skrevet af tre forskellige forfattere herunder John Green (<33333). Jeg er godt og vel halvvejs i bogen, og den er bare sød. 



November har været en dejlig måned i forhold til anskaffelsen af nye bøger; foruden mine fødselsdagsbøger har jeg modtaget to anmeldereksemplarer (Blandet Slik af Cecilie Sund Kristensen og Ti, tyve, tredive af Per Bloch). Jeg har fået en rejsebog om Tyskland gratis til Bogforum, min roommate har givet mig Dr. Rock og sidst har jeg selv købt Allegiant af Veronica Roth, Hermelinen - jeg har manglet denne(!) - af Lene Kaaberbøl, og Mig før dig af Jojo Moyers. 


Har du læst en rigtig god bog i november? Eller måske fået købt en du bare længe, længe har ville have på reolen? 

30. nov. 2013

Bogsnak #1: THE WALKING DEAD, Book one (Comics)

Først og fremmest: Mange tak for den positive respons på idéen om denne "nye" form for indlæg - I er sgu søde. For en god ordens skyld kan jeg lige fortælle, at alle beskeder direkte henvendt til jer, er skrevet i denne skrifttype. Det vil primært være advarsler mod spoilers, så det burde være godt dækket ind for den nervøse læser! 

Jeg har lige læst min første tegneserie siden jeg var lille. Min far har altid læst tegneserier, og jeg kan erindre flere episoder hvor jeg har bladret side efter side igennem med et kæmpe smil klistret på ansigtet. Der er virkelig noget fantastisk over denne grafiske fortællingsform med højtråbende udtryk gennem de mange udråbsord. 

"The Walking Dead, Book one" er tegneserien bagom tv-serien af samme navn, denne samling indeholder de to første kapitler og i alt de 12 første issues af serien. Derudover indeholder den en short story som Kirkman, Adlard og Rathburn udformede til Image Comics Holiday Special i 2005 - sidst er der inkluderet nogle tidlige skitser fra de enkelte issues forsider og en personoversigt. 

Jeg er blevet spurgt et par gange, om man kan se tv-serien uden at have læst tegneserien. Om man kan læse Guvernør-trilogien, uden at have læst tegneserien eller set tv-serien. Svaret er ganske enkelt (og til det hele): Det kan du sagtens! 


OBS! Hvis du hverken kender tegne- eller tv-serien, så ville jeg ikke læse dette afsnit, da jeg afslører store dele af handlingen.  Derudover, hvis du har tænkt dig at læse tegneserien, og ikke vil spoiles med de ændringer de har lavet til tv'et - så stop for Guds skyld med at læse!

Gennem Book one følger vi handlingsforløbet fra da Rick bliver skudt til at gruppen første gang lægger øjne på fængselsgrunden. Tegneseriens overordnede handling er taget med i tv-serien - i (meget) korte træk forløber (tegneserie)handlingen således: Rick vågner på hospitalet hvorefter han møder Morgan og sønnen Duane, han rejser til Atlanta bliver overfaldet af en stor gruppe walkers, han bliver reddet af Glenn og føres til gruppen, Shane går amokka, gruppen rejser ind i landet indtil de finder Hershel Greene og hans familie på deres gård og sidst bliver gruppen smidt ud hvorefter de finder fængslet. 

Den første markante ændring er, at gruppen ikke består af de samme mennesker man møder i tv-serien. I tegneserien følger vi to intakte familier bestående af Rick, Lori og Carl, og Donna, Allen og deres to tvillinger. Derudover er der søstrene Andrea og Amy, Glenn, Dave, Shane, Jim, Carol og Sophia.
     Selvom den overordnede handling i tv-serien følger tegneserien, så er der rigtig mange ændringer i historien. Ændringer der er utrolig mærkelige at læse om, når man er så engageret i det andet. Dette havde dog ingen negativ effekt på min læsning, jeg åd det vitterligt råt.


  1. I tegneserien fandt jeg ligefrem Rick sympatisk, hvilket jeg virkelig ikke har gjort i tv-serien. Som i slet ikke. Jeg hader ham. Han er så irriterende. Om det er fordi tegneserien ikke når samme dybde som tv-serien gør (af åbenlyse årsager), det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg er i hvert fald ikke træt af Rick, efter at have tilbragt 300 sider med ham. Så det er virkelig et KÆMPE plus. 
  2. For lige at modsige mig selv i det ovenstående, så når tegneserien en anden form for dybde end tv-serien gør det. Tv-serien spiller på utrolig mange følelser, fordi man konstant veksler mellem at være ved at skide i bukserne, at blive lettet, at være heartbroken, at være lettet og at dø af skræk igen. I tegneserien har jeg fået en helt anden forståelse for karaktererne, foruden et langt bedre indblik i hvem de var før "virussen" udbrød. 
  3. En sjov (åh ja) ændring er, at Dave og Andrea har et romantisk forhold til hinanden. Hvor tosset er det lige? Unge Andrea med den gamle gris (undskyld, jeg elsker Dave). Da jeg første gang læste en passage hvor de seksuelt interagere måtte jeg stoppe op og læse det igen, fordi jeg simpelthen troede at jeg havde læst forkert. 
  4. Tegneseriens tempo er fantastisk, der sker noget hele tiden og tempoet holdes ekstremt højt. Dette er endnu et af de store plusser - tv-serien kan af og til gå hen og blive lidt langtrukken og langt fra alle afsnit er i top klasse. Sådan er tegneserien ikke. 
  5. Tegneserier er AWESOME!
  6. Tegneserien er fantastisk humoristisk - en humor jeg til dels føler de har fået med i tv-serien, dog ikke helt på samme facon. Men jeg ved egentligt heller ikke om det ville være muligt, nu når jeg tænker mig om? 


  1. Den første af de to ændringer som jeg (stadig) har svært ved at acceptere er, at to af mine yndlingskarakterer fra tv-serien, Merle og Daryl, slet ikke er med i tegneserien. De er i hvert fald ikke med i de første to kapitler, og dem savner jeg virkelig. 
  2. (Spoiler for handlingen) At Glenn forlader gruppen for at være sammen med Maggie på Hershels gård. Gruppen bliver smidt ud efter et sammenstød mellem Rick og Hershel efter deres walker-samling er brudt ud af laden. Glenn er også en af mine absolut favoritter, så jeg håber virkelig at han vender tilbage! 

Jeg er virkelig begejstret, hvilket I nok allerede havde gættet ved at jeg giver denne tegneserie 5 stjerner. Jeg er helt sikkert forblændet af universet Kirkman et al har skabt, men jeg synes også det er i orden at fangirle. Derudover er jeg utrolig begejstret for grafiske fortællinger i almindelighed, så det kan vel heller ikke komme bag på nogen.
     Når det er sagt, så synes jeg helt sikkert at du skal læse tegneserien, hvis du er interesseret i The Walking Dead. Det er en meget humoristisk form for fortælling, og det kræver alligevel en god potions forestillingsevne før den kan skræmme livet af nogen. Dog er tegneseriens tempo med til at jeg alligevel sad med "åh nej, åh nej, ÅH NEJ!"-følelsen, så det skal slet ikke forstås som om den mister dén værdi. Den var altså bare rigtig god.

Inden indlægget rundes af, vil jeg lige sige et par korte ord om den sidste tegneserie i bladet. Den omhandler Morgan og Duane der finder Rick efter han slipper ud af hospitalet, og det er dem der forklarer ham hvad der er sket, mens han lå i koma. 
Denne lille tegneserie er simpelthen så fin. Den giver et lille indblik i hvor de befinder sig cirka halvvejs inden i den overordnede handling (omkring issue 7). Det er ikke fordi vi får ny viden gennem denne tilføjelse, men jeg undrede mig meget over hvad der var sket med de to karakterer efter Rick forlod dem (både ift. tv- og tegneserien), så det var rigtig rart at få et lille indblik heri. 


Alt i alt var denne tegneserie fantastisk, som tidligere nævnt åd jeg den råt. Tegningerne er virkelig gode, og hold nu op hvor er tv-serien castet godt! Det var meget let at skabe sig et overblik over hvem der var hvem.
Jeg er så glad for (endelig) at have læst den, samt at have læst en tegneserie igen efter alle de år. Det er helt sikkert noget jeg kommer til at gøre igen, helst meget snart. Ih, hvor er det skønt! 

- Hvad med dig, læser du nogensinde tegneserier? 

27. nov. 2013

Ny feature på bloggen: Bogsnak

I forbindelse med at jeg skiftede design her på Sort Tale for lidt tid siden, har jeg også gået meget og tænkt over hvad jeg vil med bloggen, hvordan det skal gøres og selvfølgelig hvorfor jeg vil gøre det. Og nu er det slet ikke, fordi jeg vil kede jer med lange strømme af overvejelser og diverse pro's and con's lister. Men kort fortælle om en ny feature jeg vil køre indimellem. 

En ting der er rigtig vigtig for mig er at min blog i en eller anden grad afspejler min personlighed; jeg tager selv alle de billeder jeg bruger (medmindre jeg taler om en bog jeg ønsker mig, selvfølgelig), yderligere prøver jeg er sætte et personligt præg på dem ved redigering. Jeg skriver al min tekst, ingen kopieringer eller noget i den dur. Alligevel har jeg ikke følt, at jeg 100 % kunne udfolde mig og lidt i forbindelse med Rikke's seneste indlæg om spoilers begynder jeg at gøre netop dette. "Åh gud" tænker du måske, men bare rolig - jeg bliver ikke en stor spoiler. 

"Bogsnak"-indlæggene får sektioner der indeholder spoilers og sektioner der ikke gør - og jeg håber lidt på, at det kan lægge op til en form for debat eller diskussion i kommentarfeltet, eller andre steder. Det kunne jo simpelthen bare være så hyggeligt! Denne feature er inspireret af Booktubernes "Booktalk" og er en åbenlys oversættelse af deres begreb. Me so creative, yes yes. 
     Indlæggene vil ikke komme på faste tidspunkter, ej heller vil der komme et fast antal om måneden. Det er kun så jeg kan slippe for den fandens begrænsende følelse, jeg af og til har oplevet at sidde med i forbindelse med anmeldelser (såååå tit er det heller ikke sket). 

Det første indlæg kommer på lørdag og bliver om The Walking Dead tegneserien med fokus på hvorledes tv-serien adskiller sig fra tegneserien. Jeg er ikke helt sikker på om I overhovedet sidder nogle derude der er supermegadope The Walking Dead fans, men det må tiden jo vise - jeg kunne bare ikke begrænse mig! *Indsæt grinene smiley* 

Jeg håber I har en skide dejlig aften, kære cyperspace! 


26. nov. 2013

Anmeldelse: "Blandet Slik" af Cecilie Sund Kristensen



Originaltitel: Blandet Slik
Forfatter: Cecilie Sund Kristensen
Forlag: Mellemgaard
Udgivelsesår: 2013
88 sider

Cecilie Sund Kristensen er en nyudsprunget forfatterinde, som med denne digtsamling har fået sin debut i den danske litteratur. Minimalistisk skriver hun om, hvordan det er at være ung, hvordan det er at være sygeligt forelsket og hun beskriver enkelt, dog meget udtryksfuldt, hvordan det er at være ung-og-forvirret. Som bagsiden af bogen skriver det: "Blandet Slik" er måske den ungdom, du er glad for, at du aldrig fik. 

"For folk er grådige pessimister
og naturlige skabninger i denne verden med
en underlig trang til
porno og
pebermynte"

Jeg synes den 20-årige Kristensen's digtsamling rammer plet på rigtig mange områder. Digtsamlingen er opdelt i tre afsnit; et til ham, et til hende og det sidste afsnit er deklarationen. Det fungerer vældig fint, og selvom hendes skriverier måske ligger meget tæt op ad hinanden, så har flere digte formået at trumfe igennem og sætte sig fast i min hukommelse. 

"Altid vil knuse
andres hjerter
i forsøget på 
at hele mit eget

Hun havde ret"

Én ting som jeg personligt manglede fra "Blandet Slik", var titler på digtene. De er opdelt med 1.1, 1.2, 1.3 osv. under ham, 2.1, 2.2. 2.3 osv. under hende og deklarationen består udelukkende af et længere digt. Men jeg bruger i høj grad digtets titel i min fortolkning - med titlen kan forfatteren meget let ændre hele mit synspunkt på det læste. En titel kan fremhæve det mest væsentlige, det vigtigste for forfatteren selv, men en titel kan også overraske i mødet med indholdet. Det er et fantastisk element, som man virkelig kan lege meget med. Derfor blev jeg lidt skuffet over nummeringen af digtene. Det er selvfølgelig en personlig præference, og Cecilie Sund Kristen har selv bevidst valgt ikke at have titler på dem. 

"Flygt kontinenter væk
for hun æder jer råt
og smider resterne ud"

Jeg har givet digtsamlingen 4 ud af 5 stjerner, da jeg synes det er nogle rigtig gode digte, og jeg synes det er en fantastisk debut. Jeg kunne nikke genkendende til rigtig mange af de følelser der ligger i digtene, og den forvirring der (i høj grad) prægede mine egne teenageår er tydeligt repræsenteret deri. Jeg synes bare det var en skidegod digtsamling, som jeg vil hive frem hver gang jeg nostalgisk vil mindes om fortidens gode og dårlige sider. Job well done! 

Hvis du vil have en lille smagsprøve på hendes skriverier, så kan man frit benytte sig af hendes blog, eller hendes Youtube Channel, hvor hun læser nogle af digtene op.


Et tak skal gå ud til Cecilie Sund Kristensen for at sende mig "Blandet Slik" til anmeldelse her på bloggen. Selvfølgelig er alle holdninger og udtalelser 100 % mine egne. 

24. nov. 2013

Giveaway vinderen!





Ugen sluttede hurtigt, søndagen er ankommet, derfor er det tid til at udtrække vinderen af min første giveaway! 
Jeg har glædet mig hele weekenden til at udtrække en vinder; nu er det jo også tæt på at være jul, tiden til at give. Det er altså en følelse jeg holder meget af, specielt hvis folk bliver glade for det de får, selvfølgelig. Giveawayen er sket ved en helt almindelig lodtrækning, hvor jeg skrev alle navnene ned på et stykke papir, klippede dem ud og lagde dem ned i et glas, hvorfra jeg kunne trække vinderen.


Mange gange tillykke til Rikke S! Jeg har allerede kontaktet dig pr. mail. Og mange tak til alle andre der deltog i konkurrencen, det var fedt at I gad at lege med! 



23. nov. 2013

Så er det ved at være sidste chance!

Giveawayen om denne fantastiske Mockingjay Pin er ved at nå sin vejs ende, vil du have en sidste chance for at deltage - så skriv en kommentar i dette indlæg inden klokken 12.00 i morgen, søndag. Husk at skrive en mail hvorpå jeg kan kontakte dig! :-)

21. nov. 2013

Fødselsdagsbøger

Den 16. november 2013 sad jeg med sved på panden, fuldkommen fordybet i eksamensskrivning. Eller det er faktisk lyv, på datoen var jeg sammen med mine to dejligste veninder og aftenen blev brug på at demonstrere for Jagtvej 69. Principielt burde jeg dog have brugt dagen på min eksamen. Men dagen er ikke blot en blandt mange eksamensdatoer der falder sammen med en anden meget vigtig begivenhed; den 16. november var nemlig min 22 års fødselsdag!

Af min mor fik jeg bl.a. hele Jordens børn serien. Jeg ved egentligt ikke meget om denne serie udover mange folks vilde begejstring, og da min historiske præferencer klart ligger fra 0 til middelalderen, må denne vel kunne gå ind under der. Har I læst serien, eller noget af den? Apropos mine skræmmefaktorer, så må det siges at være seks tykke bøger, hva'? 

Af min mor fik jeg også Ender's Game af Orson Scott Card, en ungdomsbog inden for Sci-Fi. Jeg glæder mig helt enormt til at læse denne. Fyi, filmatiseringen får premiere den 28. november 2013. Jeg tror ikke lige, at jeg når at få den læst inden. Men læst bliver den snarest muligt! 



Foruden koncert- og biografbillet fik jeg disse to bøger af mine kæreste veninder. Begge har stået ubeskrivelig højt på dette års ønskeseddel, så forestil jer lige min begejstring da gavepapiret blev revet af?! The Walking Dead er apokalyptiske fortællinger når de er aller bedst, hvis man spørger mig. Denne samling indeholder de tolv første issues af tegneserien, og hold nu bøtte hvor kan jeg ikke holde fingrene fra den! 
The Knife of Never Letting Go af Patrick Ness tager udgangspunkt i et dystopisk samfund udelukkende bestående af mænd. Som om det ikke var nok, er det også et samfund hvor alle kan høre hinandens tanker. Come on, det lyder da for syret? 


I dag tog min far og jeg et smut i Faraos Cigarer for at hente min fødselsdagsgave fra ham...... ARGH!!!!!!!! Jeg er sikker på at alle efterhånden kender til den amerikanske 15. års jubilæumsudgave af Harry Potter. Ellers har du boet under en sten, nå! Jeg vil ikke skrive frygtelig meget om dem her, da jeg snart vil lave en update på min Harry Potter samling, der nu er på 60(!) bøger og diverse merchandise.



Derefter tog han lige pusten fra mig, ved yderligere at give mig Røverkortet. Hvor fucking sejt er det lige? Mit værelse her i lejligheden er virkelig ved at være fyldt godt op med diverse merchandise.
Alt i alt har det bare været nogle fucking awesome gaver jeg har fået mig. 


___________________
Ps. Husk at jeg - indtil søndag - har en Giveaway kørende, hvor du kan vinde Katniss Mockingjay pin! Jeg har bemærket, at nogle har glemt at skrive en mail jeg kan kontakte jer på. Hvis ikke der er en mail er I ikke med i lodtrækningen - så husk det endelig! :-) 

20. nov. 2013

Anmeldelse: The Hunger Games Catching Fire (Film)

Information...

Originaltitel: The Hunger Games: Catching Fire
Årgang: 2013
Tagline: "Remember who the enemy is"
Instruktør: Francis Lawrence
Sprog: Engelsk
Genre: Dystopi, Sci-fi
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson, Liam Hemsworth, Woody Harrelson, Donald Sutherland
IMDB: Find den her!
Set: Til midnatspremiere i Imperial (19.11.13)


Stjerner: 4 ud af 5 mulige.





Efter Katniss og Peeta vandt den 74. omgang af The Hunger Games, er et oprør begyndt at sprede sig gennem Panems distrikter. The Capitol er meget utilfreds med denne udvikling, og Præsident Snow opsøger Katniss for at fortælle, hvordan situationen nu skal se ud, hvis hun vil holde sin nære i live. 

Catching Fire er holdt i et meget højt tempo; det ene øjeblik sad jeg på grådens rand, det næste måtte jeg virkelig bide tænderne sammen for at holde lattersudbrud tilbage, for sekundet efter at være ved at omkomme af spænding. Da jeg fik trampet mig igennem menneskemængden og kom ud af biografen havde jeg nærmest helt ondt i hovedet af alle de indtryk filmen havde efterladt sig (på en god måde).

Catching Fire var en klar opgradering siden første film, en film jeg aldrig forelskede mig helt i. Jeg følte at filmen nærmest fulgte bogen til punkt og prikke - dette er dog bedømt ud fra, at jeg ikke har læst den siden starten af 2013. Ergo, det er muligt at jeg husker lidt forkert (bær over med mig!). 

Hvis jeg skulle nævne dén ting filmen bedst formåede for mig, så var det deres casting. Hold nu op, hvor er alle, pånær Finnick, fuldkommen som jeg havde forestillet mig dem under læsningen. Det var virkelig fantastisk! Specielt Johanna fangirler jeg ekstremt over, hun var spot on. Skide, fucking sjov og hold da op, hvor var hun vred. Hun er virkelig mit højdepunkt. 


En anden ting filmskaberne bag Catching Fire skal have kæmpe applaus for er Arenaen. Hold nu op, hvor er den godt lavet - og igen, fuldkommen som jeg havde forestillet mig den. 

Hvorfor får filmen så kun 4 ud af 5 stjerner? Af den simple grund at jeg godt synes den kunne have varet to timer i stedet for at vare 2,5 time. Der var øjeblikke, hvor jeg ikke følte mig 100 % underholdt og det er altid ærgerligt, når en sådan film helst skal have en til at sidde helt ude på stolekanten. Når det er sagt, så er det en fucking god film!


___________________
Ps. Husk at jeg - indtil søndag - har en Giveaway kørende, hvor du kan vinde Katniss Mockingjay pin! Jeg har bemærket, at nogle har glemt at skrive en mail jeg kan kontakte jer på. Hvis ikke der er en mail er I ikke med i lodtrækningen - så husk det endelig! :-) 

19. nov. 2013

GIVEAWAY #1: 75 dejlige læsere

Godmorgen kære væsner. 
I går modtog jeg en mail om at være nået en milestone på Bloglovin med 75 læsere, og i anledningen af at der er midnatspremiere på The Hunger Games - Catching Fire i aften (Oh my God, oh my god, OH MY GOD!), tænkte jeg, at det ville være passende med bloggens første giveaway! 

Jeg vil faktisk bare sige skidefuckingtak, fordi I følger med her hos mig. Hold bøtte, hvor er I seje! Hvis jeg kunne, ville jeg gå rundt til hver og en af jer, give jer et kys på hånden og et nap i måsen - sidstnævnte er selvfølgelig bare for sjov. Men helt ærligt, så gør I mig sgu glad. Det gør I. Nå, men det er derfor jeg udlodder denne Mockingjay Pin fra Faraos Cigarer til en heldig læser. 



Alt du skal gøre for at deltage er: 
Selvfølgelig at følge Sort Tale (da det jo er mine læsere jeg takker), 
samt at smide en kommentar i kommentarfeltet - gerne om The Hunger Games.
Husk at skrive en mail jeg kan kontakte dig på! 

Konkurrencen kører ugen ud til søndag den 24. november 2013 kl. 12.00 og slutter med en lodtrækning. 
Møs, kys og kærlighed til jer alle! 

17. nov. 2013

Søndag på Bogforum


Min søndag blev spenderet sammen med min rooms, hendes mor og hendes kollega. Vi (eller jeg) fik ikke set ligeså meget som vi gjorde om lørdagen, men dagen blev fulgt af massive tømmermænd og en fremlæggelse jeg skulle forberede til om mandagen. 

Først så vi digtoplæsning med Olga Ravn, hvilket medførte at det blev den bedste dag. Nogensinde. Jeg har vidst fået nævnt det før, og nu siger jeg det igen. Jeg ELSKER Olga Ravn. Hun er min guru inden for dansk poesi. Og hun har skrevet i min digtsamling (yay!). 

Efter Olga så vi igen Guldager tale om hendes nye bog i hendes familiekrønike, det er virkelig en serie jeg glæder mig til at begynde på.

Vi fik kort set Huxi Bach tale om, hvorfor det er sexet at læse - et emne jeg regner med at tage op på bloggen på et senere tidspunkt, som en form for "tilføjelse" eller "svar" måske. Jeg synes i hvert fald det er interessant, hvordan vi alle ser på det at læse.

Næst så vi den sjove svensker Frederik Backman der har skrevet bogen "En mand der hedder Ove" som Ida smukt har anmeldt lige her. Den vil jeg frygteligt gerne læse, for hold nu op hvor den bare lyder god! 

Inden jeg måtte bukke helt under for tømmermændene, fik vi lige (igen) set Erlend Loe. Ja, jeg glæder mig vældigt til at læse hans værker (JEG HAR BARE LYST TIL AT LØBE NED I BOG & IDÉ, KØBE ALLE HANS BØGER OG SPÆRRE MIG INDE MED DEM RESTEN AF LIVET).


Jeg håber også at I havde et skønt Bogforum, hvis I altså deltog. 

16. nov. 2013

Anmeldelse: Allegiant af Veronica Roth

Originaltitel: Allegiant
Serie: Divergent #3
Forfatter: Veronica Roth
Forlag: HarperCollins
Udgivelsesår: 2013
526 sider

Såååååå Veronica Roth har afsluttet Divergent serien med Allegiant. 



Magen til bras skal man vitterligt lede længe efter. Plothuller, ringe fortællerE. Hvorfor pludselig bruge Tobias som protagonist, når man alligevel ikke kan skelne mellem ham og Tris i fortællerstilen?


Det er faktisk ret imponerende, hvor dårlig en historie man kan fortælle på 500 sider - specielt taget i betragtning af, at hun i forvejen har haft to bøger til at skabe det ønskede dystopiske univers. Nu udvider hun det med 1.000.000.000.000 procent og forventer at det hænger sammen med, ja, de 526 sider hun har at gøre godt med. 


Øv Veronica, Øv. 


Det er faktisk også ret imponerende, at hun pludselig har så mange elementer hun skal have til at hænge sammen, og at man alligevel kan ende med så fantastisk kedelig en historie. 



Og jeg vil prøve at beherske mig, og bare sige "øv" til personudviklingen der sker både med Tris og med Tobias. 


Jeg elskede serien, det gjorde jeg virkelig. Jeg var totalt på Team Divergent mod Team Hunger Games. Jeg kunne godt lide Tris som protagonist og fortæller af historien. Jeg elskede Four, hans dybde og hans mørke. Jeg hader Allegiant. Eller hader er måske et forkert ord, den fortjener ikke engang noget så følelsesladet. 


Øv Veronica, Øv.

1 ud af 5 stjerner