De 5 øverste bøger på min TBR-liste

Fem bøger fra toppen af min fysiske TBR-liste. De er hverken ordnet eller rangeret. Har du læst nogen af dem, eller har du lyst til at fortælle, hvilke fem, fire, tre bøger der er øverst på din TBR - er du velkommen til at kommentere det i kommentarfeltet. 

Hengiven - om at skrive af Patti Smith

Tænk, at jeg endnu ikke har læst Hengiven. Det forekommer mig nærmest umuligt, at denne bog endnu ikke er nået sengebordet, men er forblevet i reolen al den tid. Det har den nu engang, men forhåbentligt ikke længe endnu. 

Hengiven er et blik ind i Patti Smiths hoved. Gennem en historie om en ung kvinder, finder vi ind til Patti's store inspirationer - fra Albert Camus til Vladimir Nabokov. Bagsideteksten slutter med "Gennem Smiths optegnelser og betragtninger over, hvorfor vi skriver, tegnes et billede af en hengiven kunstner, forfatter og læser." Og det er lige hvad hun er #fangirl.

Lone Star af Mathilde Walter Clark

Jeg har allerede talt om Lone Star på bloggen, Instagram og Youtube, men det er altså fordi, jeg forventer mig store ting af denne roman. Forventninger jeg virkelig håber bogen kan leve op til. 

Lone Star handler om Mathilde og hendes far. Den handler om at være bange for at miste - og ikke bare miste, men rent faktisk miste og ikke få besked herom. Mathilde's far bor på den anden side af Atlanten, og lever et liv hun ikke er en del af. Der findes en hel skov af barrierer mellem far og datter, og netop dette leder Mathilde til at skrive romanen Lone Star. 

De urolige af Linn Ullmann

Helledusse da, hvor har De urolige befundet sig på min TBR i mange år. Det imponerende er, at min lyst til at læse den ikke er blevet mindre. Siden min kollega fortalte mig om den, i forbindelse med udgivelsen, har jeg vidst at bogen ville være noget for mig. 

I De urolige følger vi endnu et far-datter forhold. Hovedpersonerne sætter sig ned kun adskilt af en båndoptager, nu skal de dokumentere aldringen. Men aldringen viser sig tydeligt, da alderen synes at have et godt greb i faren. 

de af Helle Helle 

Hvis jeg skal være ærlig, har jeg faktisk aldrig brudt mig synderligt om Helle Helle's forfatterskab. Jeg fik det stoppet og proppet i halsen af diverse dansklærere, og det har sat sine præg. Dog tror jeg, at min læsestil og -præferencer har ændret sig tilpas til, at Helle Helle faktisk kunne være et hit for mig. 

de handler om en datter og hendes mor. Det eneste bagsideteksten fortæller om historien, er at moren er ved at rydde op i deres fælles indbo og det med hård hånd. Jeg glæder mig til at se, hvad de har at byde på. 

Et år med magisk tænkning af Joan Didion

Et år med magisk tænkning er Didions gennembrudsroman. Det er hendes egne erindringer om en hård tid, hvor hendes mand, John Gregory Dunnes, pludseligt dør, da de kommer hjem fra et besøg hos deres alvorligt syge datter. Det er en bog om liv og død, og jeg tror den er fuldstændig hjerteskærende. 

Det er sådan en bog, hvor jeg - som læser - føler mig utrolig beæret over, at Joan Didion har lyst til at dele sine erfaringer med mig. Jeg glæder mig enormt meget til at læse den.  

GLANSBILLEDER AF GEETI AMIRI

I Glansbilleder fortæller Geeti Amiri om hendes opvækst som flygtning, og om sit afghanske bagland, de afghanske traditioner som hele hendes familie er et produkt af. Det er en hård historie.
Vi kender Geeti fra tv-debatter, hvor hun engageret debatterer kvinders rettigheder - særligt dem der er “underlagt” Islam. Jeg har længe været betaget af hendes interessante karakter, og derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte læse hendes biografi da L&R udgav den.

Man er ikke i tvivl om, at Glansbilleder er en god titel - fordi glansbilledet får lov til at krakelere på nogle af bogens første sider. Som læser får man en følelse af, at det er en vanvittigt ærlig historie, Geeti fortæller. Den er ikke pyntet med følelsesladede betragtninger, men virker langt mere nøgtern og uden-så-meget-pis. Historierne fortælles direkte til læseren på ærlig og hverdagsagtig vis. Det var en af bogens klare styrker for mit vedkommende.

Hvad der ærgrede mig lidt var, at man mest af alt hører om Geeti’s baggrund. Jeg havde nok mere forventet at bogen var en form for manifest. Jeg havde glædet mig til at høre om Geeti og de kampe hun udfordres med, dem hun vælger at tage og hvordan det påvirker hende at tage dem. Jeg synes hun, og hendes projekt, er helt åndssvagt sejt, og derfor endte jeg med at blive lidt skuffet.
Når det er sagt: det er en af de slags bøger, som minder een om, hvorfor det er så pokkers vigtigt at vi hører hinandens historier. Og selvom indholdet ikke matchede min forventning, så fortryder jeg ikke et eneste øjeblik, at jeg fik den læst. Den er yderst informativ, og viser nogle danskeres hverdag, som min privilegerede røv ellers ikke ville få indblik i.

3/5 stjerner - Lindhardt & Ringhof - 2016 - Læs mere om bogen her.

BEST BOOK OF 2015!

Det er yderst sjældent at jeg kan udpege en bog og sige: “Det var dén bedste bog, jeg læste sidste år!”, men det kan jeg altså sige nu. Jeg har tænkt, og tænkt og bogen vender tilbage til mig gang på gang. Det er også yderst sjældent at en bog påvirker mig så meget, at jeg har lyst til at have den med mig overalt, læse den igen og igen, og lade min verden gå i symbiose med bogen. Endnu mere sjældent er det (det er faktisk første gang), at en biografi har rørt mig så dybt, at jeg for evigt vil være taknemmelig over at have læst den.

M Train er bogen om ingenting, og hvordan ingenting alligevel bliver til mange vigtige og betydningsfulde øjeblikke som danner fundamentet for vores sjæl. Patti Smith skriver med en rolighed jeg kun kan min sunde. Gennem sin tekst fyldte hun min krop op med kreativitet, og gå på mod til alle de projekter, jeg længe har ville i gang med. Men vigtigst af alt formår hun - gang på gang - at udgive genialiteter, som er de mest rene og fint-indpakkede gaver til sine fans uanset hvilken kunstart hun arbejder inden for.

Tak, Patti Smith. Tak fordi du mindede mig om, hvorfor du er så fucking-nice. Jeg glæder mig allerede til at læse dine andre bøger.

Anmeldelse: Ulla Terkelsen - Vi kan sove i flyvemaskinen

Originaltitel: Ulla Terkelsen - Vi kan sove i flyvemaskinen Forfatter: Ulla Terkelsen og Andreas Fugl Thøgersen Forlag: Politiken Udgivelsesår: 2011 Sideantal: 250 Sprog: Dansk ISBN: 978-87-400-0066-5

pprrr
Det er de færreste danskere der ikke kender til den tørklædebærende Ulla Terkelsen, hvis ansigt hele tiden vises i flimmerkassen med nyheder fra den store verden udenfor. Denne biografi handler om Ullas liv fra hendes frisindede ungdomsår til hendes ligeså frisindede (dog gifte) voksen år - et liv fyldt med rejser, eventyr og mødet med store, inspirerende personligheder.  

"Man skal sørge for selv at være fremme i forreste række, man skal ikke gemme sig, selvom man er fra et lille land og en lille avis. Mas på. Bras frem. Det lærte jeg af ham."

Bogen er opdelt i tre store afsnit: Vinter i Paris og København, Forår i New York City og København og Sommer i New York City og Paris - afsnit der selvefølgelig skal stemme overens med bogens titel, men som også indholder tre forskellige epoker fra Ulla Terkelsens liv. Bogen er en smule anderledes i sin komposition, den handler ikke så meget om Ulla Terkelsen som person, men derimod hendes tanker om alt det hun har oplevet; dette skabte dog lidt problemer for mit vedkommende.    Det var svært at komme igennem bogen fordi den (sjovt nok) er meget samfundsorienteret; de to første afsnit Vinter i (...) og Forår i (...) omhandler historiske begivenheder og geografiske placeringer der ikke er mig synderligt velkendt - og det blev derfor svært at tage bogen op, da det ikke interesserede mig. De historiske begivenheder blev ikke forklaret fyldestgørende, de blev mere en skildring af Ullas tanker og hypoteser omkring dem og det resulterede i at afsnittenes indhold fremstod som en sludder for en sladder - hyggeligt, men ikke mere end det.  Anders Fugl Thøgersen fungerer som fortællerstemme, til at sammeflette historiske spring - en stemme der er unødig, den er kedelig og klichépræget og det der fortælles fortæller Ulla Terkelsen egentligt bedre selv. 

"Digressioner - de mange korte afvigelser fra hovedsporet, de øjeblikket, hvor man lader sig rive med at af stemning, en situation, en historie - er sjælen i alt viden. Ulla Terkelsen har ladet sig rive med mere end én gang i sit liv." 

Hvis jeg havde haft en større kærlighed til Ulla Terkelsen eller til journalistikken generelt er jeg sikker på, at bogen havde været en bedre læsning. En hypotese jeg fik tidligt i læsningen, men også fik bekræftet under det sidste afsnit Vinter i Paris og København. Under læsningen af de første to blev jeg efterladt med følelsen af, at hvis jeg havde kendt til mere end navnet på de historiske begivenheder, ville læsningen være mere interessant. I sidste afsnit handler det om murens fald, World Trade Center og krigen i Afghanistan - begivenheder jeg har en bredere viden indenfor, og her forsvandt den ene side efter den anden.  Du skal læse biografien om Ulla Terkelsen hvis du er interesseret i journalistik og dens udvikling gennem de sidste 50 år. Her vil du gennem bogen få et indblik i de store begivenheder fra en førstehåndskilde, der samtidig er en af Danmarks sejeste kvinder.  

Mens jeg læser Ulla Terkelsen

Min læsning af biografien Ulla Terkelsen - Vi kan sove i flyvemaskinen har været længe undervejs (jeg er endnu ikke færdig); det er ikke just ren underholdning med en sjat af inspiration. Nej, den keder mig faktisk en smule. Det er slet ikke at Ulla Terkelsen ikke er en imponerende dame, eller at hun ikke har oplevet en masse spændende ting; jargonen huger mig simpelthen ikke. 
En anmeldelse vil komme når sidste tredjedel er læst. 

Når det er sagt, så befinder jeg mig stadig hos min mor og har med blod, sved og tårer endelig fået fremtryllet et indlæg her til bog-cyperspace-universet. Jeg har benyttet mig af (det manglende) internet fra min telefon. Forklaring: Hun bor på landet. Men her er hyggeligt og det er også meget rart med et pause fra storbyen til at stresse af inden årets festival åbner dørene. 

Hvad læser I derude?