ANMELDELSE: "WINGER" AF ANDREW SMITH

Winger - Andrew Smith - 2013 - Simon & Schuster - 5/5 stjerner

Ryan Dean West befinder sig i en jungle af forstyrrende hormoner, da han bliver rykket to klasser op på Pine Mountain Academy (en rigmandskostskole) han går på. Efter en uheldig situation ender han på kollegiet Opportunity Hall, hvor alle  skolens ballademagere bor; her fra hører vi om hans bøv af en roommate, hans unægtelige forelskelse i sin bedste veninde og hans opblomstrende venskaber.

"Yeah. Here's another thing I realized: You'd think that receiving an injury to your balls is probably the worst thing that can happen to any guy, but it's not. 

   Going to the doctor for an injury to your balls is much, much, worse." 

Jeg har endnu ikke fundet en negativ anmeldelse af denne bog; og det forstår jeg virkelig godt! Hold nu kæft, hvor jeg skraldgrinede (på snot-ud-ad-næsen måden), mens jeg fulgte Ryan Deans, eller Wingers, udvikling gennem skoleårets løb; hvordan han befærdes og hvordan a l t går galt for den stakkels dreng. Det er virkelig en skæg historie som på skønneste vis akkompagneres af diagrammer og tegneserier, som protagonisten selv tegner.

"I found out something about words. There are plenty of words I can put on a paper, words I can see with my eyes and scribble with my hand, that I never had the guts to say with my mouth."

Det er faktisk sjældent jeg er vild med historiernes protagonister. Ofte finder jeg mig selv i en situation, hvor jeg har lyst til at hive håret ud af hovedet på mig selv, fordi jeg bare har hørt nok på den gældende fortæller. Men Ryan Dean er klart en af de bedste jeg nogensinde har fulgt, og jeg blev helt ked af at lukke af efter den sidste side - han fortjener bare mere taletid (så det er godt der kommer en 2'er, hææææ <3). Han er skøn, men det er resten af karakterne også! Selv den pisseirriterende roommate Chas Becker. Han er en bølle med stort B, og opfører sig sjældent som han burde, eller udfører nogen former for venlige handlinger, alligevel nåede jeg helt at holde af ham ved bogens ende.

Andrew Smith har virkelig skabt noget genialt med Winger. Slutningen tog røven på mig, og gav en mavepuster ulig meget andet jeg har prøvet. Men historien er ikke til at lægge fra sig, hverken under eller efter læsningen. Det er vitterligt noget af det bedste YA jeg nogensinde har læst.

Du skal læse Winger. Andet har jeg ikke lyst til at sige.

ANMELDELSE: "LUSKEFISEFORTÆLLINGER" AF JENS BLENDSTRUP

Luskefisefortællinger - Jens Blendstrup - 2014 - Anmeldereksemplar fra Samleren - 5/5 stjerner

Luskefisefortællinger er et mageløst værk af forfatteren Jens Blendstrup, der - som det så fint står på bagsiden - omhandler Blendstrups falske historier fra sin sande barndom. I hvilken grad man tolker dette, er vidst op til den individuelle læser at finde ud af. 

"Er der nogen der ved hvad erindring er?

Jeg rakte min hånd i vejret. Hjemme hos mig foregik der utrolig meget erindring. 

Erindring er det vi laver nu som så stampes sammen i hjernen som gammelt hestemøg, som vi så graver op og bruger når vi bliver gamle og ikke oplever så meget mere, fru Granat.

Vores lærer så på mig.

Kan du blive bare en lille smule mere præcis, Jens?

Ja... Altså...

Erindring sagde fru Granat, det er bare når vi husker noget, ikke også Jens?

Jo, sagde jeg og rødmede."

Gennem bogen møder vi den unge Blendstrup, mens han vokser fra barn til teenager. Det føles som et varmt skud erindringer der på bedste barnlige facon er pyntet en anelse gennem fiktionen, men det er netop dette som skaber rammerne for en af bogens bedste elementer; nemlig den måde Blenstrup skriver sig ind i fortælleres alder og position på. De små fortællinger virker utrolig ærlige, selvom man sagtens kan mærke den fantasi der er tilføjet.

 

Hele bogen var helt igennem en fornøjelse at læse - uanset om jeg havde fokus på de uundgåelige stilistiske virkemidler, eller om jeg levede mig ind i barne-Jens' sind, var jeg underholdt på aller bedste vis og bogen her er allerede en af mine yndlings inden for dansk litteratur. Humoren bærer selvfølgelig en stor del af bogen, og imponerende nok rullede jeg ikke øjne af "det sjove" (tro mig, jeg er humorforladt 90 % af tiden). De karakterer som Blendstrup har stablet på benene, hoppede direkte ind i mig og skabte kildenhedens spasmodiske tegn.

 

"Gummerbarn! Det er det du er. Født med gummi der gik i smadder fordi din far har en hestepik.

(...) 

Ja, men jeg bad dig om ikke at sige det til nogen, Heino. Heller ikke hvis vi blev uvenner. Det er bare ærgerligt, gummerbarn. Du har gummer mellem fingrene ligesom ænder!

Det passer ikke.

Gummer." 

Du skal læse Luskefisefortællinger hvis du ønsker dig et godt grin, en rar følelse i krop og sind, eller hvis du bare er på jagt efter et let, men skidegodt værk. Jeg vil virkeligvirkelig anbefale den til alle og enhver. Den er bare så god!

ANMELDELSE: "NAIV.SUPER." AF ERLEND LOE

Originaltitel: "NAIV.SUPER" - Forfatter: Erlend Loe - Forlag: Gyldendal - Udgivelsesår: 2008 (org. 1996) - 166 sider - 4/5 stjerner

I Loe gennembrudsroman NAIV.SUPER. møder vi den 25-årige protagonist der ikke har det for let. Han har kun to venner. En god og en dårlig. Derudover har han en bror som ikke er alt for sympatisk og som vinder over ham i et spil kroket. Et tab der får hele hans verden til at vælte ned om hovedet på ham.

"Som kompensation for jordens uregelmæssighed lægger man et sekund til en gang imellem. Sidste gang, de lagde et sekund til, var i juni 1994. Det var der ingen der sagde noget om." 

Hvad der fik mig til at elske bogen, er den unavngivne protagonist. Man kan simpelthen ikke andet end at holde af ham - hans simple måde at beskrive verden på, står i stærk kontrast til de følelser han har omkring den. Når dette paradoks smeltes sammen af Hr. Erlend Loe underspillede humoristiske skrivestil og ordvalg ender man i en trance af rytmisk behag. For protagonisten er tiden et komplet uoverskueligt kaos, der (sammen med det tabte kroketspil) bringer det ham ind i den værste eksistentielle krise, hvor intet længere kan give mening.

"Jeg bliver bevæget over en rekonstruktion af en god handling." 

Det eneste der nu kan håndgribeliggøre tingene er at skrive lister. Gennemgående afbrydes bogens tekststykker af fortællerens lister, eksempelvis skriver han en liste over alle de ting han har og særligt vigtigt bliver listen over de ting han ikke har. Her kommer igen et sammenstød mellem det simple og det komplicerede, hvilket hele tiden skaber bogens røde tråd.

"Jeg sidder på en bænk og kigger på alle menneskerne. Det gør mig godt at se, at der findes så mange mennesker, der ikke er mig. 

At der findes så mange andre. Jeg føler en ømhed for dem.

De fleste gør det, så godt de kan. 

Jeg gør det også, så godt jeg kan."

NAIV.SUPER. emmer af humor, tvivl og manglende forståelse for det at være et socialt menneske. Jeg vil anbefale den til enhver der elsker litteratur som ikke nødvendigvis behøver at handle om særlig meget, men som alligevel rummer en stor fortælling om det er være et menneske der ikke helt passer ind.

ANMELDELSE: ”DEN UTROLIGE HISTORIE OM FAKIREN, DER SAD FAST I ET IKEA-SKAB” AF ROMAIN PUÉRTOLAS

Originaltitel: L’extraordinairevoyage du fakir qui était resté coincé dans une armoire Ikea – Forfatter: Romain Puértolas – Forlag: Rosinante – Udgivelsesår: 2014 (org. 2013) – 253 sider – 3/5 stjerner

Ajatashatru Lavash Patel er en indisk fakir der begiver sig ud på en umiddelbart simpel rejse til Paris for at købe en sømseng i IKEA. Hvad der ikke er så umiddelbart er hans svindleriske metoder, han har nemlig ingen penge og har derfor på en snor fastgjort en falsk 100 kroneseddel til betaling af både transport og af sømseng. Hvad der heller ikke er så umiddelbart er hans møde med den franske Marie, for ikke at tale om hans møde med taxachaufføren Gustave Palourde, samt den udfordring karma viser sig at være.

Og mens han holdt og ventede på, at lyskurven skulle spytte sit eukalyptusbolsje ud, spirede en tanke frem i hovedet på ham: Efter endt indkøb i varehuset havde inderen måske brugt det visitkort fra Taxis Gitants, som han havde givet ham.

Den utrolige historie om fakiren, der sad fast i et IKEA-skab er en kæk lille beretning der med sproglig udmærkelse formår at fortælle en underholdende historie om en inder på afveje. Det må siges at være en vaskeægte røverhistorie. Puértolas klare force er sproget – romanen har hele vejen igennem et legende sprog der, ligesom handlingen, formår at overraske læseren. Den er bare skide godt skrevet! Et andet element jeg bryder mig om, er den fantasi og kreativitet der ligger til grund for at kunne skrive en sådan bog. Den både stakkels og heldige Ajatashatru Lavash Patel kommer på en længere og en anelse vanvittig rejse, men på intet tidspunkt stoppede jeg med at tro på de begivenheder der bragte ham videre.

Hvad der ærgrer mig ved Puértolas roman er, at jeg aldrig nåede et punkt hvor jeg sympatiserede med hovedprotagonisten. Marie er faktisk den eneste karakter, hvor jeg virkelig ønskede at det ville gå hende godt. Det er en skam, fordi selve fortællingen er underholdende og konstant overraskende.

Det er en kode B (som i Bedrager), en kode B (som Bandit) I hørte rigtigt, en kode B (som i Bare vent, dit Bæst, jeg skal Bukke Begge ender sammen på dig, din Billige Bavian!).

Når man taler om at der er to sider af samme sag, virker fortællingen om Ajatashatru Lavash Patel rimelig meget som den side man normalt ikke hører. Den giver et friskt pust med en utrolig historie inden for underholdningens præmisser, men som samtidig er en utrolig historie om skyggesiden, bagmedaljen om man vil, bag indvandring hvad enten den er illegal eller ej.

Du skal læse Den utrolige historie om fakiren, der sad fast i et IKEA-skab hvis din næste bog skal være lidt spøjs, let læselig og meget underholdende og overraskende.

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Rosinante, men meninger og holdninger er selvfølgelig mine egne.