REFLEKTION #1: HVORDAN BETEGNER VI YA?

Lige nu har jeg min røv solidt plantet på en af Handelsfagskolen i Odders skolesenge, fordi jeg har valgt at tage et specialefag i Young Adult. Grunden til at jeg valgte dette frivillige skoleophold er egentligt, at jeg på det seneste er faldet lidt af på den med Young Adult, og jeg håber inderligt at lidt diskussion og debat omkring betegnelsen, såvel som relevante titler kunne få lysten til at spire. 

     Og det har den. Jeg har i hvert fald allerede lyst til at spørge jer om hjælp, vurderinger og holdninger.

Hvad er Young Adult for en betegnelse? 

Det er egentligt ikke fordi jeg er i tvivl om, hvordan jeg selv vil betegne YA: En form for parablybetegnelse, der er skrevet med henblik på målgruppen (her tænker jeg særligt ift. alder), og som typisk centrerer coming-of-age problematikker, uanset om der er tale om en realistisk eller overnaturlig verden. Den frustration jeg gerne vil snakke om opstår, når betegnelsen skal diskuteres, når jeg læser om det på nettet osv.. Rigtigt ofte står det nemlig beskrevet som en genre, og jeg er virkelig ikke tilfreds.

"Young adult literature is for readers aged between 12 and 18, although many adult are known to enjoy the genre as well."

Som et eksempel har jeg valgt at inddrage ovenstående definition fra Penguin Random House's Book Country. Jeg kan ligeså godt sige det med det samme: Jeg får præcist lige så lange patter, som når jeg hører betegnelsen genre brugt om klassikere. Hold nu op, hvor det irriterer mig.

Jeg er ikke totalt stædig og sur, men oprigtigt interesseret i hvorfor YA så ofte bliver kategoriseret som en genre?
Som jeg skrev ovenfor er det - for mig at se - i højere grad en aldersindeling ift. målgruppen. At YA's primære målgruppe er teenagere, som er midt i deres mest fremtrædende identitetsdannelse, som kan søge hjælp/støtte/forståelse/osv. i litteraturen. Under Young Adult kan man så (igen: ifølge mig) tale om genre, eksempelvis fantasy, sci-fi, horror, krimi, romance, contemporary og jeg kunne blive ved.

Synes du jeg er helt ude i hampen? Eller kan du følge mig? Jeg er meget interesseret i, hvordan du selv opfatter Young Adult? 

A BIG FAT READING SLUMP

I skrivende stund er jeg så småt på vej ud af den mest voldsomme læsetørke, jeg længe har været fanget i. Det er før sket at lettere uinteressante bøger har dræbt mit læseoverskud og placeret mig i limboet mellem på den ene side at have lyst og på den anden side overhovedet ikke at magte det. I denne omgang var det dog mit studie der drænede alt energi ud af mig. Jeg har skrevet bachelor og samtidig haft to store eksamener og det har været så hårdt for min hjerne, at jeg ikke har kunne overskue fritidslæsning i samme grad som normalt. 

Men det kan være nok så simpelt at pege fingre af den begivenhed, den bog eller den sindsstemning der har placeret en i det dybe mørke hul en læsetørke er, men straks sværere er det at komme ud af den igen. Det er vitterligt et tåkrummende fænomen for enhver bogelsker.

Jeg har efterhånden tænkt meget over det - om man kan gøre noget selv og i så fald hvad. Nedenfor vil jeg gennemgå de seks punkter der hjalp mig ud af min læsetørke.

1. Accepter at du ikke kan overskue at læse - det er det mest simple råd og alligevel er det hvad der har hjulpet mig bedst. Det er rent faktisk svært at være inde i bogbloggerverdenen, både som blogger og som læser, fordi alle andre har kastet den ene efter den anden boganmeldelse ud og selv har jeg siddet og tænkt hvorfor er det ikke mig? Jeg måtte dog erkende, at jeg havde brug for et lille pusterum efter endt skoledag og derfor har jeg kun læst hvad jeg reelt kunne overskue.

2. Læs yndlingsbøger, forfattere og lette bøger - det kan give en frygtelig dårlig samvittighed at kigge på alle de ulæste bøger der pryder reolen, særligt hvis man, ligesom jeg (og rigtig mange andre), er i gang med diverse ryd-ud-i-reolen projekter. Men det kan hjælpe på motivationen og den dårlige samvittighed, at tage de lettere og mere overskuelige bøger end labanen på 500+ sider. Eksempelvis har jeg lige læst Navnepigen af Kristoffer Leandoer som er en mikstur af tekst, illustrationer og tegneserie. Derudover tror jeg det vil hjælpe for de fleste at vende tilbage til yndlingsværket eller forfatteren(e); her har jeg selv haft fat i en af mine nye yndlinge, Erlend Loe.

3. Læs anmeldelser af dine ulæste bøger - dette punkt har kun fungeret for mig, mens jeg har kunne overholde første punkt. Når jeg har haft perioder, hvor jeg har accepteret at jeg praktisk talt ikke har læst, har det virket motiverende at læse positive anmeldelser af de bøger jeg har glædet mig meget til. Modsat har det virket meget demotiverende at læse anmeldelser i perioder der har været præget af dårlig samvittighed. 

4. Sæt tid af til at læse - det har også virket for mig, at finde nogle timer ind i mellem, hvor jeg har lavet mig en kop kaffe og en form for snack (slik, frugt m.m.) og virkelig givet mig selv tiden til at læse. Der er et eller andet romantisk billede af at pakke sig ind og flygte ind i bog - et hyggeligt billede som sagtens kan overføres til virkeligheden.

5. Snak om bøger - jeg har også fundet en drivkraft i at snakke om bøger både med min kæreste, mine venner, min familie og herinde i cyperspace. At snakke om en god bog giver mig altid lysten til at læse den bog eller en anden jeg har lignende forventninger til.

6. Andre har det ligesom dig - det har været rigtig rart at vide, at man ikke er den eneste der befinder sig i en reading slump/læsetørke. For mig er det rart at se, at andre af og til har samme problemer. Eksempelvis har Rikke skrevet et rigtig fint indlæg om det her. Mange udenlandske bloggere har også berørt emnet. På Goodreads kan man også finde op til flere debatter om læsetørker. Kort sagt, det er let at finde eksempler på andre der også er kommet lidt ud af den. 

Har du befundet dig i en læsetørke, og i så fald gjorde du selv noget for at komme ud af den? 

READING JOURNALS

Jeg overspringshandler for sygt i øjeblikket. I sidste uge skrev jeg eksamen i dansk litteraturhistorie om det lyriske-jeg i Johannes Ewalds "Rungsteds Lyksaligheder" og i denne uge skriver jeg om første afsnit i tv-serien Sherlock til medieanalyse. Det er meget eksamen når alle poster billeder af solskin, påskeliljer og alt andet påskeferierelateret #liveterhårdt

Nå de overspringshandler (blandt andet dette indlæg). En af mine yndlingsbeskæftigelser er at pussenusse om mine bøger, og dette sker blandt andet ved at opdatere mine mange lister i excel og i mine Book/Reading Journals. 

Jeg har tre (faktisk fire) bøger til at holde styr på "regnskabet" - en linjeret notesbog til citater, en linjeret notesbog til TBR, bogønsker, blogindlæg og des lige og så to faktiske journaler. Den første er er Moleskines Book Journal som jeg har ført siden februar 2013. Eftersom den er opdelt alfabetisk og derfor kun har plads til seks bøger under hvert bogstav, blev jeg nødt til at supplere med en ny. Potter Styles Reading Journal bliver brugt til dette formål og har foruden et goodreads-ligende udseende, en masse sjove lister med alt fra yndlingsforfattere til officielle top x lister over bøger som eksempelvis "Pulitzer Prize Winners", "Hemingway Foundation/Pen Award" og "BBC: Top 100 Reads". 

Benytter I jer af bogjournaler, goodreads, noget helt andet eller slet ikke?

Forfatterrefleksioner #1

Jeg har i en længere periode reflekteret over forfatterens rolle i forhold til min personlige læsning. Det kommer sig af en blanding af et studieprojekt der (højst tænkeligt) kommer til at arbejde med autencitetsbegrebet og hvori forfatteren placerer sig i forhold til sit værk. Det kommer sig af refleksioner over "The Death of the Author" af Roland Barthes fra 1967 (så vidt jeg husker). Og sidst men ikke mindst kommer det sig af ovenstående værk af Orson Scott Card. 

Det er nogle snørklede refleksioner jeg har gjort mig, refleksioner der befinder sig på et meget generelt plan og som om muligt endnu ikke er færdigtænkt. De er ikke blot om ovenstående værk, og ikke blot om det er muligt at kende til forfatterens intentioner med et bestemt værk eller forfatterskab, men lige det her indlæg kommer i højere grad til at handle om "viden om forfatteren" - om det er fordelagtigt at kende til forfatteren eller måske mere skadeligt end det er gavnligt? 

I starten af ugen begyndte jeg at læse Orson Scott Cards Ender's Game som de fleste af jer nok kender til. Det er efterhånden en klassiker inden for Sci-fi og findes på flere lister over must read bøger, bl.a. i Reading Journal som Rikke skriver om her. 

Jeg havde glædet mig meget til at begynde denne læsning, da den netop er filmatiseret og da serien får så meget ros som den gør. Desuden mangler jeg at læse mere sci-fi for at få mine hungrende depoter opfyldt med lidt fremtids (u)hygge. En dag skete det dog, at jeg opdagede at Card er en stor stemme i anti-gay bevægelsen i forbindelsen med proposition eight. En ting er at han er kristen og derfor ikke tror på ægteskaber blandt folk af samme køn, men at han ligefrem har været så meget i medierne og taler om hvor forkert det egentligt er. Mit problem opstår da jeg er homoseksuel og derfor (måske) bliver ramt hårdere af sådanne udtalelser. Jeg vil lige understrege at det ikke handler om holdninger til forskellige seksualiteter, men derimod hvad man skal stille op med sådanne informationer. 

   Jeg var nødt til at lægge Ender's Game fra mig, fordi 1) jeg blev skidesur på Hr. Card, og 2) jeg blev skidesur på mig selv over at nyde bogen, igen grundet 1). Jeg fik simpelthen så grimme tanker om forfatteren, at jeg ikke kunne abstrahere fra det, og jeg ved ikke hvad jeg skal synes om det og om jeg bør synes noget om det.

Jeg har det meget ambivalent for at være ærlig. På den ene side elsker jeg at google forfattere (i særlig grad forfattere jeg holder af), finde pudseløjerlige informationer omkring dem og finde inspirerende udtalelser og des lige. Men når jeg så støder på sådanne informationer er det bare rigtig trist. Det betyder vel ikke nødvendigvis at Card - i dette tilfælde - har sneget et anti-gay manifest ind i Ender's Game? Eller er det ligegyldigt fra start?

Det er svært for mig at regne ud, om det er grundet det ømme punkt informationen omhandler at det betyder så meget at jeg ligefrem lagde bogen fra mig. Derfor vil jeg gerne høre om der er nogen af jer der har prøvet noget lignende eller om I generelt har en holdning til forfatterens rolle? Er det fedt, ufedt eller en ting midt imellem at kende til forfatteren bag alle de gode bøger? 

Jeg tror at jeg har så svært ved det, fordi jeg altid tvinger mig gennem bøgerne uanset hvor meget jeg ikke bryder mig om det - det er virkelig første gang jeg har lagt en bog fra mig. 

Hvor jeg køber mine bøger #2

Mit første indlæg om hvor mine penge ender henne når det kommer til køb af bøger fik en lidt blandet modtagelse, og jeg lovede derfor et opsamlende indlæg på det. Det bliver nok lidt langt og måske lidt rodet, men det er hvad det nu en gang er.

Min motivation for at tale om hvor jeg køber bøger og i den forbindelse boghandlere kommer - i høj grad og selvfølgelig - af at jeg i fremtiden selv ønsker at eje en. Et fremtidsønske der har mange aspekter og mange sider. Mange fordele og mange ulemper.

Jeg har længe haft en indre diskussion om hvorvidt jeg ville arbejde på et forlag, eller arbejde i en boghandel og hele omdrejningspunktet er egentligt hvor jeg bedst kan viderebringe de gode historier. Jeg er efterhånden nået frem til, at det bedste for mig nok ville være et sted hvor jeg kan møde mennesker og snakke med dem face to face. Et sted hvor jeg kan stå med det fysiske eksemplar af bogen og sige den her må du bare læse til kunden. Jeg tror det er i denne forbindelse min desperation blomstrer, fordi jeg frygter at markedet ikke har plads til mig.
Dette er også en grund til at skabe debat om emnet, for jeg vil gerne vide hvad der skal til for at I gider at besøge en boghandel frem for at handle gennem sider som Amazon? Og generelt se hvordan et lettere provokerende indlæg bliver modtaget (det er stadig ikke en løftet pegefinger). 

I det første indlæg svarede mange af jer, at det i høj grad handlede om den service i modtog i boghandlen. Hvilket jeg godt kan forstå, der jeg kommer fra er det heller ikke hver gang jeg modtog en god kundeservice. Jeg er dog så priviligeret at København indeholder en masse boghandlere der - for mit vedkommende - har et udemærket udvalg og nogle gode medarbejdere (jeg har virkelig ikke haft en eneste dårlig oplevelse). Nu skal det ikke lyde som om jeg siger alle boghandlere uden for København har dårlig kundeservice, for det ved jeg ikke en dyt om - det udvalg jeg har besøgt er virkelig få.

Og så er der hele det her med det bogvenlige miljø i vores bette land. Det ønsker jeg mig sgu, uanset den globale udvikling. Jeg synes det kunne være det fedeste, hvis det var sejt at læse og hvis man havde et fælles rum her i Danmark, hvor man kunne mødes i og dele glæden ved bøger. Dette miljø er et hvor jeg sagtens kan se nogle paralleller til boghandlere, fordi mange events kunne forbindes med disse og det vil også være noget jeg vil bestræbe mig på i fremtiden, hvis mit ønske går i opfyldelse.

En anden problematik flere hev frem er, at den belæste ofte ikke får gavn af nuværende boghandlere. Med dette vil jeg sige to ting: først og fremmest lyder det til at jeg har været yderst heldig med mit valg af boghandlere eller også er jeg bare af en bestemt kunde-type hvis man kan tale om en sådan. For det andet er dette også en problematik jeg tror har været grobund for mit ønske om at have min egen boghandel. Jeg har ikke altid følt at jeg har været repræsenteret i mine besøg, og derfor kan jeg sagtens sætte mig ind i jeres respons til indlægget.

Måske jeg bare ser for romantisk på min tilværelse og den verden jeg befinder mig i. Jeg er måske naiv nok til at tro, at jeg kan skabe et rum hvor omdrejningspunktet er bøgernes skønhed og ikke i særlig høj grad handler om økonomi. Jeg ser dog ingen grund til at lade være med at drømme, det skal nok gå. Jeg tror faktisk helt reelt på, at tingene kan ændre sig ved at man gør en indsats og det er derfor jeg gør det. Jeg siger ikke at du - på den anden side af skærmen - skal gøre eller synes som jeg. 

Nu røg indlægget ud af en lidt anden tangent end det var planlagt. Hvad jeg ville, og stadig vil, er bare at høre jeres mening, høre hvor I står henne i forhold til hele boghandler versus internethandel-problematikken. Jeg antager at jer der følger med holder af at læse og på sin vis interesseret i samme problematik. Jeg er meget glad for jeres respons uanset hvordan den blev formuleret. Jeg håber I stadig har lyst til at debattere emnet med mig - også selvom det eneste udfald skulle blive, at jeg må indse at en boghandel uden om de store kæder ikke længere er muligt (alt er muligt, jeg nægter at tro på det).

Nu stopper jeg mig selv. God søndag kære læsere! 

Hvor jeg køber mine bøger #1

Svaret er meget enkelt i boghandlen. Jeg må indrømme, at dét at bo sammen med en boghandler har udvidet min horisont på dette område. Jeg er hvad man kalder et skide-irriterende-politisk-korrekt menneske; hvis først jeg kender til nogle samfundsproblematikker så kan jeg ikke bare ignorere dem. Medmindre jeg bevidst vælger at sætte mig ind i dem, selvfølgelig.

Når det kommer til handel af bøger boykottede jeg et par måneder tilbage giganterne Amazon, Book Depository (m.v.) og supermarkedshandel af den simple årsag, at det går ud over vores kære boghandlere. Jeg vil gerne holde muligheden åben for en dag at kunne åbne en boghandel, eller i hvert fald muligheden for at kunne gå ned og handle i den lokale, men det kræver at de har kunderne.

Sådan som jeg ser det, er boghandlernes største problem at de er dyre. Desværre kan priserne jo ikke sættes ned, før folk rent faktisk køber deres bøger der og ikke de billige alternativer som Amazon. Amazon, som eksempel, har selvfølgelig større muligheder, idet de udelukkende løber rundt gennem internethandel. Men jeg tror på, at hvis handlen af bøger (i boghandlere) voksede, så ville det med tiden resultere i lavere priser - når bøgerne i større omfang blev en mere sikker investering for boghandlerne. Det fortæller min logik mig i hvert fald. Jeg er klar over Danmarks stats-satte regler om stat og des lige, men en forskel tror jeg alligevel på.

Derudover kan boghandlere sagtens bestille alle de smukke udgaver hjem som alle os bogelskere går og sukker efter, fx er det ganske let at bestille Penguin Classics eller Barnes & Nobles Leatherbound Classics som især hitter her i bogbloggerland (hint, hint, hint!).

Som bogelsker synes jeg virkelig at de danske boghandlere er værd at støtte, selvom man måske kun kan købe én bog, hvor man kunne købe tre over internettet. Det er selvfølgelig lækkert med flere bøger, men vil vi ikke gerne have et lækkert miljø omkring bøger herhjemme?

Er jeg helt ude at skide med det her, eller kan du også se fornuften? 


Edit (27.12.13): Jeg skriver et opsamlende indlæg i løbet af de kommende uger - og derfor besvarer jeg ikke kommentarerne til dette indlæg. Jeg håber I kan bære over med mig! :-)

Hvordan jeg læser (tag)

For et par dage siden postede Simone fra Boghjørnet en bogblogger version af tagget "How I read" - det tænke jeg jo (ja, det er klart) straks, at jeg selv måtte tage op og videreføre herinde. Spørgsmålene er på engelsk, men svarene på dansk.

How do you find out about new books to read?

Jeg finder stor inspiration til hvad jeg skal læse gennem Booktube; der er flere hvis læsestil og præferencer stemmer overens med mine egne. Jeg har lavet flere indlæg om mine favoritter og der kommer helt sikkert flere til i fremtiden, find min Top 5 her og min Top 6 af nyfundne Booktubers her. 

Foruden booktube inspireres jeg også meget af andre danske bogbloggere; desværre er der ikke ligeså mange der deler mine præferencer indenfor fantasy, sci-fi og horrer - så hvis du sidder derude med en blog der primært handler om disse må du endelig smide en kommentar! 

Sidst har jeg en delt tredjeplads om man vil, 1) Goodreads lister er fantastiske, hvis inspirationen er helt i bund. Jeg er virkelig vild med det ocean af specikke og fyldige informationer man kan finder derinde. Dernæst 2) boghandlere - hvis personalet rent faktisk selv læser bøger. Det er sådan en god oplevelse at træde ind i boghandel, hvor de ønsker at man bare må læse den her bog, for det er den fedeste i verden, uanset om den koster 300 eller 100 kr. 

How did you get into reading?

Jeg har faktisk ingen anelse om hvordan jeg begyndte at læse. Jeg kommer fra en familie, hvor både min mor og far læser for hyggens skyld, jeg fik eventyr læst højt som lille og jeg elskede at lære at læse. Det var seriøst det fedeste øjeblik i mit liv, da alle de mange bogstaver til sammen resulterede i noget meningsfyldt - jeg husker tydeligt min hungren efter ordene allerede inden jeg startede i skole. Så læsning har altid faldet mig naturligt, og det har nærmest en form for meditativ effekt på mig.

How has your taste in books changed as you've gotten older?

Mine præferencer har faktisk skiftet jævnt mellem særligt to genre, hvis man overhovedet kan sige det sådan. Selvfølgelig var det primært eventyr af forskellig art jeg hørte som højtlæsning; men efter jeg selv kunne læse står nogle forskellige værker mere klart end de resterende. Den sidste bogserie jeg kan huske tilbage til, kan jeg desværre ikke huske navnet på, dog at den handlede om en pige der udviklede spiseforstyrrelse og derfor svømmede meget. Jeg var VILD med den chick lit bogserie, men har ikke med held kunne finde den efterfølgende.

Derefter står Skammer-serien af Lene Kaaberbøl meget klart, de fire bøger skamlæste jeg i løbet af folkeskolen - det var min go to serie hver gang jeg havde brug for at slippe lidt væk fra hverdagen eller bare almen underholdning.  Jeg tror også den har haft stor indflydelse på min fascination af fantasy. Derudover husker jeg særligt bogserien Gåsehud og diverse tegneserier fra mine tidlige læseår. Efter Skammer-serien ramte Harry Potter mig - og som I nok har fundet ud af er jeg aldrig kommet videre herfra. Jeg kommer det nok heller aldrig. 

I løbet af mine teenageår bevægede jeg mig tilbage mod chick lit; specielt bøger der også var lyserøde. Jeg havde mange lyserøde bøger. Candace Bushnell's, Sophie Kinsella's og Marian Keyes' bøger nød jeg i fulde drag. Hele mit lyserøde bjerg eskalerede i Twilight sagaen som bragte mine to genre sammen - og blev faktisk enden på min chick lit fascination. Jeg kan stadig godt læse inden for genren, men kapitlet føles overordenligt lukket. Nu står jeg tilbage med min fascination af det lidt anderledes, fantastiske og mørke og her befinder jeg mig egentligt ret godt. Det føles lidt som at komme hjem.

How often do you buy books?

Det er meget forskelligt, og antallet er meget afhængigt af mit ven- eller fjendskab med Hr. Pengepung. Dog sker det nok at jeg samler en lille stak bøger ind hver måned fra genbruger og diverse boghandlere.

How did you get into BookTubing (her bogblogging)? 

Det var faktisk ret random; Sort Tale hed i gamle dage "La Varieté Plaît" og handlede primært om mit hverdagsliv. Så en dag (den 02/06/13) blev jeg færdig med at læse "The Perks of Being a Wallflower" og følte simpelthen, at jeg blev nødt til at dele min begejstring for den et eller andet sted. Det åbenlyse svar blev "bloggen", hvorefter jeg hurtigt opdagede hvilket miljø der lå bag hele denne ellers ukendte blogniche - et miljø hvor jeg følte at jeg passede ind og samtidig havde noget at byde på. Sådan startede det, og hvor har det allerede bragt mig mange glædelige minder!

How do you react when you don't like the end of a book?

Til det er en kædereaktion: 1) "......... Dude?" 2) Begynder at lave noget helt andet (rengøring eller lignende) mens jeg bander for mig selv. 3) Smider ofte bogen eller stiller den hårdt tilbage i reolen, mens jeg kigger skuffet og dømmende på ryggen. 4) Skriver en sur anmeldelse til bloggen, eller bander løs på Twitter. 

How often have you taken a sneaky look at the back page of a book to see if it's a happy ending? 
Det gør jeg faktisk aldrig. Jeg er ikke gode venner med spoilers, det er jeg virkelig ikke. Jeg har ofte tænkt over om det kunne være en ren principsag, men jeg kan slet ikke arbejde med spoilers.


Jeg håber det var somewhat underholdende at læse. Personligt nød jeg selv at læse Simones tag-indlæg, hvilket jeg selvfølgelig også synes du skal læse, hvis du ikke allerede har det (link findes øverst i indlægget). Derudover skal du være velkommen til at tage spørgsmålene og besvare dem på egen blog, eller besvare dem i kommentarfeltet. Link evt. til dit indlæg, hvis du laver, eller har lavet, et ^^

Bogsnak #1: THE WALKING DEAD, Book one (Comics)

Først og fremmest: Mange tak for den positive respons på idéen om denne "nye" form for indlæg - I er sgu søde. For en god ordens skyld kan jeg lige fortælle, at alle beskeder direkte henvendt til jer, er skrevet i denne skrifttype. Det vil primært være advarsler mod spoilers, så det burde være godt dækket ind for den nervøse læser! 

Jeg har lige læst min første tegneserie siden jeg var lille. Min far har altid læst tegneserier, og jeg kan erindre flere episoder hvor jeg har bladret side efter side igennem med et kæmpe smil klistret på ansigtet. Der er virkelig noget fantastisk over denne grafiske fortællingsform med højtråbende udtryk gennem de mange udråbsord. 

"The Walking Dead, Book one" er tegneserien bagom tv-serien af samme navn, denne samling indeholder de to første kapitler og i alt de 12 første issues af serien. Derudover indeholder den en short story som Kirkman, Adlard og Rathburn udformede til Image Comics Holiday Special i 2005 - sidst er der inkluderet nogle tidlige skitser fra de enkelte issues forsider og en personoversigt. 

Jeg er blevet spurgt et par gange, om man kan se tv-serien uden at have læst tegneserien. Om man kan læse Guvernør-trilogien, uden at have læst tegneserien eller set tv-serien. Svaret er ganske enkelt (og til det hele): Det kan du sagtens! 

OBS! Hvis du hverken kender tegne- eller tv-serien, så ville jeg ikke læse dette afsnit, da jeg afslører store dele af handlingen.  Derudover, hvis du har tænkt dig at læse tegneserien, og ikke vil spoiles med de ændringer de har lavet til tv'et - så stop for Guds skyld med at læse!

Gennem Book one følger vi handlingsforløbet fra da Rick bliver skudt til at gruppen første gang lægger øjne på fængselsgrunden. Tegneseriens overordnede handling er taget med i tv-serien - i (meget) korte træk forløber (tegneserie)handlingen således: Rick vågner på hospitalet hvorefter han møder Morgan og sønnen Duane, han rejser til Atlanta bliver overfaldet af en stor gruppe walkers, han bliver reddet af Glenn og føres til gruppen, Shane går amokka, gruppen rejser ind i landet indtil de finder Hershel Greene og hans familie på deres gård og sidst bliver gruppen smidt ud hvorefter de finder fængslet. 

Den første markante ændring er, at gruppen ikke består af de samme mennesker man møder i tv-serien. I tegneserien følger vi to intakte familier bestående af Rick, Lori og Carl, og Donna, Allen og deres to tvillinger. Derudover er der søstrene Andrea og Amy, Glenn, Dave, Shane, Jim, Carol og Sophia.

     Selvom den overordnede handling i tv-serien følger tegneserien, så er der rigtig mange ændringer i historien. Ændringer der er utrolig mærkelige at læse om, når man er så engageret i det andet. Dette havde dog ingen negativ effekt på min læsning, jeg åd det vitterligt råt.

1. I tegneserien fandt jeg ligefrem Rick sympatisk, hvilket jeg virkelig ikke har gjort i tv-serien. Som i slet ikke. Jeg hader ham. Han er så irriterende. Om det er fordi tegneserien ikke når samme dybde som tv-serien gør (af åbenlyse årsager), det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg er i hvert fald ikke træt af Rick, efter at have tilbragt 300 sider med ham. Så det er virkelig et KÆMPE plus. 
2. For lige at modsige mig selv i det ovenstående, så når tegneserien en anden form for dybde end tv-serien gør det. Tv-serien spiller på utrolig mange følelser, fordi man konstant veksler mellem at være ved at skide i bukserne, at blive lettet, at være heartbroken, at være lettet og at dø af skræk igen. I tegneserien har jeg fået en helt anden forståelse for karaktererne, foruden et langt bedre indblik i hvem de var før "virussen" udbrød. 
3. En sjov (åh ja) ændring er, at Dave og Andrea har et romantisk forhold til hinanden. Hvor tosset er det lige? Unge Andrea med den gamle gris (undskyld, jeg elsker Dave). Da jeg første gang læste en passage hvor de seksuelt interagere måtte jeg stoppe op og læse det igen, fordi jeg simpelthen troede at jeg havde læst forkert. 
4. Tegneseriens tempo er fantastisk, der sker noget hele tiden og tempoet holdes ekstremt højt. Dette er endnu et af de store plusser - tv-serien kan af og til gå hen og blive lidt langtrukken og langt fra alle afsnit er i top klasse. Sådan er tegneserien ikke. 
5. Tegneserier er AWESOME!
6. Tegneserien er fantastisk humoristisk - en humor jeg til dels føler de har fået med i tv-serien, dog ikke helt på samme facon. Men jeg ved egentligt heller ikke om det ville være muligt, nu når jeg tænker mig om? 

1. Den første af de to ændringer som jeg (stadig) har svært ved at acceptere er, at to af mine yndlingskarakterer fra tv-serien, Merle og Daryl, slet ikke er med i tegneserien. De er i hvert fald ikke med i de første to kapitler, og dem savner jeg virkelig. 
2. (Spoiler for handlingen) At Glenn forlader gruppen for at være sammen med Maggie på Hershels gård. Gruppen bliver smidt ud efter et sammenstød mellem Rick og Hershel efter deres walker-samling er brudt ud af laden. Glenn er også en af mine absolut favoritter, så jeg håber virkelig at han vender tilbage! 

Jeg er virkelig begejstret, hvilket I nok allerede havde gættet ved at jeg giver denne tegneserie 5 stjerner. Jeg er helt sikkert forblændet af universet Kirkman et al har skabt, men jeg synes også det er i orden at fangirle. Derudover er jeg utrolig begejstret for grafiske fortællinger i almindelighed, så det kan vel heller ikke komme bag på nogen.
     Når det er sagt, så synes jeg helt sikkert at du skal læse tegneserien, hvis du er interesseret i The Walking Dead. Det er en meget humoristisk form for fortælling, og det kræver alligevel en god potions forestillingsevne før den kan skræmme livet af nogen. Dog er tegneseriens tempo med til at jeg alligevel sad med "åh nej, åh nej, ÅH NEJ!"-følelsen, så det skal slet ikke forstås som om den mister dén værdi. Den var altså bare rigtig god.

Inden indlægget rundes af, vil jeg lige sige et par korte ord om den sidste tegneserie i bladet. Den omhandler Morgan og Duane der finder Rick efter han slipper ud af hospitalet, og det er dem der forklarer ham hvad der er sket, mens han lå i koma. 

Denne lille tegneserie er simpelthen så fin. Den giver et lille indblik i hvor de befinder sig cirka halvvejs inden i den overordnede handling (omkring issue 7). Det er ikke fordi vi får ny viden gennem denne tilføjelse, men jeg undrede mig meget over hvad der var sket med de to karakterer efter Rick forlod dem (både ift. tv- og tegneserien), så det var rigtig rart at få et lille indblik heri. 

Alt i alt var denne tegneserie fantastisk, som tidligere nævnt åd jeg den råt. Tegningerne er virkelig gode, og hold nu op hvor er tv-serien castet godt! Det var meget let at skabe sig et overblik over hvem der var hvem.

Jeg er så glad for (endelig) at have læst den, samt at have læst en tegneserie igen efter alle de år. Det er helt sikkert noget jeg kommer til at gøre igen, helst meget snart. Ih, hvor er det skønt! 

- Hvad med dig, læser du nogensinde tegneserier? 

Ny feature på bloggen: Bogsnak

I forbindelse med at jeg skiftede design her på Sort Tale for lidt tid siden, har jeg også gået meget og tænkt over hvad jeg vil med bloggen, hvordan det skal gøres og selvfølgelig hvorfor jeg vil gøre det. Og nu er det slet ikke, fordi jeg vil kede jer med lange strømme af overvejelser og diverse pro's and con's lister. Men kort fortælle om en ny feature jeg vil køre indimellem. 

En ting der er rigtig vigtig for mig er at min blog i en eller anden grad afspejler min personlighed; jeg tager selv alle de billeder jeg bruger (medmindre jeg taler om en bog jeg ønsker mig, selvfølgelig), yderligere prøver jeg er sætte et personligt præg på dem ved redigering. Jeg skriver al min tekst, ingen kopieringer eller noget i den dur. Alligevel har jeg ikke følt, at jeg 100 % kunne udfolde mig og lidt i forbindelse med Rikke's seneste indlæg om spoilers begynder jeg at gøre netop dette. "Åh gud" tænker du måske, men bare rolig - jeg bliver ikke en stor spoiler. 

"Bogsnak"-indlæggene får sektioner der indeholder spoilers og sektioner der ikke gør - og jeg håber lidt på, at det kan lægge op til en form for debat eller diskussion i kommentarfeltet, eller andre steder. Det kunne jo simpelthen bare være så hyggeligt! Denne feature er inspireret af Booktubernes "Booktalk" og er en åbenlys oversættelse af deres begreb. Me so creative, yes yes. 

     Indlæggene vil ikke komme på faste tidspunkter, ej heller vil der komme et fast antal om måneden. Det er kun så jeg kan slippe for den fandens begrænsende følelse, jeg af og til har oplevet at sidde med i forbindelse med anmeldelser (såååå tit er det heller ikke sket). 

Det første indlæg kommer på lørdag og bliver om The Walking Dead tegneserien med fokus på hvorledes tv-serien adskiller sig fra tegneserien. Jeg er ikke helt sikker på om I overhovedet sidder nogle derude der er supermegadope The Walking Dead fans, men det må tiden jo vise - jeg kunne bare ikke begrænse mig! *Indsæt grinene smiley* 

Jeg håber I har en skide dejlig aften, kære cyperspace!