Anmeldelse: Vådområder af Charlotte Roche

Titel: Vådområder 

Forfatter: Charlotte Roche

Forlag: Athene

Udgivelsesår: 2009 (org. 2008)

Oversat af Aino Roscher

2 ud af 5 stjerner

Attenårige Helen ligger på hospitalet efter en mislykket barbering af rektum. Fra hospitalssengen gør hun sig en lang række tanker om kvindekroppens vådområder, samtidig med at hun lægger skumle planer om hvordan hun genforener hendes forældre i deres ellers mislykkede ægteskab.

Lad mig straks indrømme: Denne bog har efterladt mig med en splittet læseoplevelse. Vådområder hyldes som en vild feministisk provokatør af en bog. Og det er den også - Helens lange og bramfrie tankestrømme om kvindekroppen står i stærk kontrast til samfundet idealbillede af samme. Et projekt — eller en idé — jeg altid vil være fortaler for, men jeg er i tivivl om denne udformning var sagen.

Historiens ene spor følger Helen på hospitalsstuen, hvor hun udfordrer sig selv, sygeplejeskerne omkring hende og ikke mindst sin læser med tanker om kvindekroppen. Hun reflekterer over forholdet til sin egen krop — det er både kusse, endetarm og de væsker der kommer ud af dem. Denne del er totalt bramfri og enormt provokerende. Det er her alt indholdet til den medieomtale er kommet, som bogen fik i forbindelse med sin udgivelse. 

I det andet spor lukkes vi ind i korte erindringsglimt fra Helens opvækst. Det er her vi lærer Helen at kende; vi får et indblik i forældrenes mislykkede ægteskab og andre svigt Helen har oplevet. For mig var det her historiens dybde kom i spil, men desværre efterlod bogen mig med en hungren efter mere (dybde, forstås). Alt baggrundshistorien fortælles i disse små glimt; korte bemærkninger og de ender med at fylde alt for lidt i forhold til de lange passager om sexlyst, væsker osv. 

Derfor ender jeg med en splittet læseoplevelse. Jeg synes egentligt ikke bogen behøvede at være længere end de 213 sider den er, men jeg synes baggrundssporet skulle have mere plads. Alligevel gør det bogen langt mere troværdig, at skrivestilen og nutidstankestrømmen fylder så meget, når man tager højde for at fortælleren er 18 år. Som sagt: Splittet.

Har du læst vådområder? Hvis ja, hvad synes du?

BITCH PLANET VOL. 1 AF KELLY SUE DECONNICK OG VALENTINE DE LANDRO

Jeg har svært ved at få hænderne ned efter at have læst Bitch Planet til ende. Den er fandme fed! 

Are you woman enough to survive...

Bitch Planet er et kæmpe fængsel, hvor kvinder bliver sat til fange for ikke at leve op til samfundets vurdering af kvindelighed. Om du har den forkerte hudfarve, larmer for meget (eller for lidt), har den forkerte seksualitet eller om du har problemer med vægten, er underordnet - pointen er at du skal straffes hårdt for at være non-compliant. 

Volume 1 sætter mere eller mindre "bare" rammen for den fortælling, som kommer til at følge. Vi får ikke særlig meget information om hverken Bitch Planet, eller verden uden for. Fængslets kvinder får mulighed for at deltage i en sportsbegivenhed, hvor de (måske) får mulighed for at vinde deres frihed tilbage ved at danne et vinderhold. 

Der er utrolig mange badass ting ved denne grafic novel. Det er sci-fi som stiller stærke samfundskritiske spørgsmål om vores værdigrundlag, når det kommer til menneskelige egenskaber. Den problematiserer vores forhold til sexisme, hudfarve og hvad vigtigere er - den tager højde for intersektionalitet.

... Nogen vil måske stå af ved ovenstående buzzwords, men fortvivl ej. Det er ikke (kun) en meget vred fortælling, hvor kvinder tramper igennem med en no mercy attitude. Den er samtidig spækket med humor - og små geniale deltaljer. Det betaler sig at kigge ordentligt på hvert billede, baggrundene er guld.

Nå, men jeg behøver vel ikke at fortælle, at jeg har tænkt mig at forudbestille volume 2?

5/5 stjerner - Image Comics, Inc. - 2015 - Læs mere her. 

___________________
Tak til Hva' Fan for at introducere mig til Bitch Planet. Det bliver uden tvivl en af årets bedste læseoplevelser.

I CALL MYSELF A FEMINIST - THE VIEW FROM TWENTY-FIVE WOMEN UNDER THIRTY" AF VICTORIA PEPE

I Call Myself A Feminist - The view from twenty-five women under thirty - Redigeret af Victoria Pepe - Virago - 2015 - 269 sider 

I Call Myself AFeminist – The view from twenty-five women under thirty er en samling af tekster/artikler, som alle er skrevet af kvinder under tredive, og omhandler de omstændigheder der gør at de kalder sig feminister.

Jeg læste bogen i forbindelse med den feministiske læseklub #feministorchestra, og 1) hvor er jeg stolt over at jeg rent faktisk fik bogen læst (OG at jeg fik læst den i den rigtige måned). 2) hvor er jeg evigt glad for at jeg gjorde det. Det var sådan en fin lille reminder om, hvorfor feminisme stadig er så vigtigt; selvom bogen måske ikke formåede at udvide min forståelseshorisont, så gav den mig virkelig blod på tanden!

Så først og fremmest: Hej, jeg hedder Michella, og jeg er feminist.

Bogen er (åbentlyst) inddelt i de 25 forskellige artikler, som adskilles af en lang række citater. Jeg tror der er 4-5 stykker mellem hver artikel. Citater som alle er knivskarpe (bogen starter eksempelvis ud med min altid-yndling Caitlin Moran), men jeg manglede virkelig en sammenhæng mellem citater og indhold. Hvilket ærger mig, for det ødelægger lidt den overordnede følelse af bogen, når citaterne sjældent passer til teksterne, og ej heller er fra kvinder under 30. Det ødelægger lidt bogens endelige finish, og fremstår mest af alt som om, redaktøren/erne ikke har kunne udvælge hvilke citater de ønskede at have med.

Det er egentligt det eneste lille minus, jeg kan finde ved I Call Myself A Feminist. Artiklerne er både velskrevet og jordnære. Forfatterne har alle forskellige indgangsvinkler til feminismen, så bogen når at formidle en masse problematikker som: voldtægt, hverdagssexisme, racisme, arbejde, begrebet 'feminisme', mandsdominerede miljøer og meget mere. 
Selvom man selvfølgelig ikke altid kan være helt og aldeles enig med alt indhold, så synes jeg det var nogle fornuftigt argumenterede udsagn. Generelt var det en rigtig spændende læseoplevelse, og en virkelig god introduktion til den feministiske bølge, vi befinder os i lige nu.

"I call myself a feminist because it is not a scary word. What's scary is the fact that one in three women on the planet will be raped or beaten in her lifetime. What's scary is the world of inequality that feminism exists to fix." 

Du skal læse I Call Myself A Feminist, hvis du er ny til feminisme, eller hvis du ikke rigtigt ved hvad feminisme går ud på i dag. Men du skal også læse I Call Myself A Feminist, hvis du bare vil have en lille reminder om, hvorfor du valgte at blive feminist. Hvis du i en kort stund vil tages helt tilbage til the basics, og bare nyde at der er et fællesskab at være feminist i.  

"Feminism releases women - and men - to live the lives we want to, to make a contribution to our society ind the way that suits our abilities and energies, not restrictions laid down by gender or race or class.
     Feminism is fairness."

#FEMINISTORCHESTRA LÆSELISTEN

For fanden, hvor blev jeg allerede dårlig til at følge op på den læseklub dér. Jeg vil jo stadig gerne, og selvom et skoleophold i Odder kommer til at forsinke mig, så har jeg stadig tænkt mig at læse alle bøgerne på listen. Sgu.



Marts: I Call Myself a Feminist: The View from Twenty-Five Women Under Thirty af Victoria Pepe m.fl.
April: A Room of One's Own af Virginia Woolf
Maj: You Can't Keep a Good Woman Down af Alice Walker
Juni: Who Fears Death af Nnedi Okorafor
Juli: Take it as a Compliment af Maria Stoian og Feminine Gospels af Carol Ann Duffy
August: The Woman Warrior af Maxine Hong Kingston

#FEMINISTORCHESTRA

Det gode ved ikke at have nogle nytårsforsæt er, at man frit kan tilføje milepæle uden nogen former for stress og jag. Det har jeg netop gjort, som jeg så at Jean Bookishthoughts har været med til at oprette en feministisk bogklub. Halløjsa!

Den starter fra marts - og jeg håber virkelig at jeg kan holde mig selv i gang med læselighederne hver eneste måned. Hvem kan ikke godt bruge et lille drys feminisme i cyberspace? Jeg ved i hvert fald, at jeg nyder langt de fleste feministiske forummer, så denne må sgu da også lige få en chance.

Bogklubben kan (blandt andet) følges på Goodreads her, og overalt på de sociale medier under hashtagget #feministorchestra.

CAITLIN MORAN TALER OM SIN NYE SKØNLITTERÆRE BOG

Leena fra justkissmyfrog er en booktuber jeg holder meget af. Endnu mere holder jeg af hende efter at have set hendes interview med den altid bedårende Caitlin Moran om hendes nye skønlitterære værk How to Build a Girl. 

Som du nok allerede ved, blev Moran kendt med How to Be a Woman der udkom i 2011. Hurtigt kom feminisme og ligestilling på tale over hele verden og det er jo dejligt for alle os der deler sådanne tanker. Jeg skal selv efter (hvad der føles som) en uendelig ventetid til at læse bogen og der kommer helt sikkert et indlæg om den. 

How to Build a Girl bliver Morans nye skønlitterære værk, og hun har, som alle andre forfattere i øjeblikket, valgt at udgive sin historie som en trilogi, men fred nu være med det. Så vidt jeg har kunne forstå bliver det en dannelsesroman/trilogi der foregår med "arbejderklassen" og "musikbranchen" som handlingens omdrejningspunkter og forhåbentligt kommer vi til at se, hvordan disse to clasher på godt og ondt. Om hendes idéudvikling siger hun: 

     I wanted to write about sex, I wanted to write about music, I wanted to write about heroes, (...) building yourself, class.

Der er et eller andet ved hende Caitlin Moran som jeg bare skidegodt kan lide - måske det er hendes friskhed eller bare at hun tør at åbne munden og sige hvad hun mener. I virkligheden tror jeg måske bare, at jeg er jævnt skabsforelsket i hende. Nå, men det var ikke det det skulle handle om, det var interviewet som jeg nu sætter ind til dig. Min eneste pointe var faktisk bare at dele det, for det er skide godt. Værsgo': 

Har du læst noget af Caitlin Moran og i så fald hvad synes du om det? 

Links: justkissmyfrog - Caitlin Moran på Twitter - Caitlin Moran - Official website - Picture