Oktober wrap up

Jeg er langt fra en af de bogbloggere der læser flest bøger, men jeg tænkte at det ville være hyggeligt med en lille opsummering af hvad jeg har læst, når måneden når sin ende. Det har været en okay måned, hvor jeg har præsteret at have et noget-så-socialt liv samtidig med at jeg har fået læst et par bøger. 

Lysgrænsen af Katrine Marie Guldager: Dette værk er en selvbiografisk fortælling om Guldagers eget liv der bl.a. indeholder ni år hos en psykoanalytiker. Værket fortæller utrolig meget om hendes liv på de relativt få sider bogen er skrevet på, og hvis man bryder sig om hendes forfatterskab er denne bog klart anbefalelsesværdig! Jeg gav denne 4 ud af 5 stjerner på Goodreads. 

Se! Den Heteroseksuelle Verdensorden Går I Stykker af Queer Jihad: Propaganda, propaganda, propaganda, 4 ud af 5 stjerner på Goodreads. Queer Jihad var en aktivistgruppe med et queer perspektiv på livet. Hele deres tid som gruppe er sket i den rækkefølge at de først har gjort og så snakket om det bagefter, derfor kom denne bog som gruppens afslutning og fungerer tildels som et opslagsværk over deres tidligere arbejde, tips og tricks til mennesker der lider under den heteroseksuelle verdensorden og et mere dagligdagsindblik ind i hvad pokker "queer" er for et begreb. 

Hobitten af J.R.R. Tolkien: En fantastisk eventyrlig fortælling om hobitten Bilbo Sækker, 5 ud af 5 stjerner på Goodreads. Læs hele min anmeldelse her. 

Den 5. Bølge af Rick Yancey: En af de få gange hypen ikke har levet op til mine forventninger, 1 ud af 5 stjerner på Goodreads. Læs hvorfor i min anmeldelse her.

[Currently reading] Død indtil solnedgang af Charlaine Harris: Jeg har altid haft en ting for vampyrer, men efter Twilight sagaen røg jeg en smule af på den (ikke sagt at jeg ikke kunne lide Twilight), og jeg har faktisk kun læst en gyser-novellesamling om dette fantastiske væsen siden. Men NU skulle det altså være nu, jeg er so far vild med fortællingen om Sookie Stackhouse. 

"Den 5. Bølge" af Rick Yancey

Originaltitel: The 5th Wave

Serie: The 5th Wave #1

Forfatter: Rick Yancey

Forlag: Gyldendal

Udgivelsesår: 2013 

512 sider

I "Den 5. Bølge" kommer vi direkte ind i et post-apokalyptisk samfund, hvor aliens har overtaget jorden og er i gang med at udrydde hele menneskeheden. Da vi kommer ind i historien har fire bølger allerede fundet sted; bølger der udrydder menneskeheden i store omgange. Først slukkedes strømmen, næst kom en tsunami, herefter pesten og den fjerde bølge kalder hovedpersonen Cassie for "Silencer". Gennem bogens femhundrede sider finder vi ud af hvad den femte bølge er for en størrelse. 

"Hun havde et permanent uhyggeligt smil, sprukne læber, der var trukket tilbage fra de blødende hummer og tænder, der var farvede af blod. Der kom lyde ud af munden på hende, men det var ikke ord. Det sted i hendes hjerne, der lavede ord, var spækket med virus, og virussen kendte ikke til sprog - den vidste kun, hvordan den lavede mere af sig selv."

Bogen har nogle klare kvaliteter idet den er super spændende og ulækkert skrevet, samt at Yancey har skabt et fantastisk plot med sin virkelig gode idé. Den går hen og trækker på det militante, det 'gyselige' og bliver næsten som en konspirationsteori på mange områder (uden at afsløre for meget). Desværre har bogen, i mine øjne, bare rigtig mange fejl.

1. Jeg synes dette apokalyptiske samfund i højere grad blev beskrevet som moderne krigsførelse og mange gange virkede det så tvunget, at jeg helt glemte at det handlede om aliens.

2. Strøm: En stor del af handlingen foregår på denne militærbase der tilsyneladende har et kraftfelt (og derfor strøm), så det at strømmen forsvandt, som virkelig var en katastrofe for mennesket, havde egentligt slet ikke dets betydning gennem meget af bogen.

3. Persongalleriet: Cassie, den ene af de personer vi følger, er grænseløst irriterende, og frygtelig urealistisk. Hendes forældre døde under de første bølger, men det tager hun ikke så tungt, bogens senere begivenheder tages heller ikke så tungt, selvom de ville have været hjerteskærende for en hver anden. 

4. Gentagelser: Rick Yancey gentager sig selv utrolig mange gange gennem bogen. Hver eneste gang Cassie skal beskrive denne mystiske Evan Walker skal der lige fortælles om hans nøddebrune øjne, han har nøddebrune øjne, Cassie er vild med hans nøddebrune øjne og forresten, Evan har nøddebrune øjne! *indsæt overrasket smiley*

5. Sex: Eftersom det er YA følger vi sjovt nok unge mennesker: Alt disse unge mennesker kan tænke på i, hvad der kunne være, deres sidste øjeblikke er sex. Hvad nu hvis de aldrig når at have sex? Skulle de ikke have sex nu, mens de kunne? Osv. Det virker til at være deres egentlige frygt, ikke at dø, men at dø uden at have haft sex. Come on.

6. Slutningen: ... Egentligt synes jeg det burde have været en selvstændig bog i stedet for en trilogi. Det havde givet bogen en chance for at være sluttet bedre; her virkede det igen tvunget for mig, hvilket medførte hvad jeg ville betragte som en grusom slutning. 

"Det er derfor, en børnehær giver mening. Voksne spilder ikke deres tid på ønsketænkning. De bliver ved den samme ubekvemme sandhed, som fik Tank til at ende på dissektionsbordet."

Jeg lagde egentligt ud med at give Den 5. Bølge to stjerner, men jeg kan simpelthen ikke retfærdiggøre det overfor mig selv. Derfor har jeg givet bogen 1 ud af 5 stjerner, da jeg simpelthen bare ikke bryder mig om den. Det er en skam, da den rammer fuldkommen plet indenfor mine præferencer. Den var hurtig at komme igennem, for den formår stadig at være spændende trods forudsigelighed og andre irritationselementer, men åh hvor har den mange fejl. Til gengæld tror jeg at det bliver en fantastisk film.

Synes du at "The 5th Wave" lever op til hypen? Og i så fald, hvad kunne du lide ved bogen? 

Forgive me Father for I have sinned - Artemis Fowl 1-6

I dag drog jeg til Trekroner, men da jeg nåede campus måtte jeg simpelthen vende snuden hjemad igen, fordi min ryg har forårsaget en frygtelig migræne. I Valby tog jeg et smut forbi Antikvariatet på Søndre Fasanvej for at se, hvilke Harry Potter bøger de havde stående. Desværre havde de kun udgaver jeg ejer i forvejen - men de havde de første seks bøger i Artemis Fowl serien til 200 kr. For seks bøger. Come on, det kunne jeg da ikke lade være med? 

Artemis Fowl og Artemis Fowl - Det Aktiske Intermezzo.

De er i paperback, og en sød, farverig (og glitrende) udgave. Det er lidt en serie alle kender til fra tidlig skolegang, og min roommate er netop begyndt at læse 1'eren, hvilket hun er meget begejstret for. Jeg glæder mig helt til at komme i gang. 

Artemis Fowl - Evighedskodekset og Artemis Fowl - Opals Hævn.

Af en eller anden grund har jeg byttet rundt på bøgernes rækkefølge på de sidste to billeder, jeg beklager! Det eneste jeg kan blive bange for, er at jeg ikke er i stand til at finde de sidste to bøger i samme udgave. Det ville mit ordensgen slet ikke kunne kapere - men igen, 200 kr.?? 

Artemis Fowl - Den Tabte Koloni og Artemis Fowl - Tidsparadokset. 

Har du læst Artemis Fowl serien i forbindelse med skole, frivilligt, eller slet ikke? Hvis du har, hvad synes du om serien?

Top 6: Gyserfilm

Gennem de sidste par år har jeg "lært" mig selv at se gyserfilm igen; jeg elsker kicket og adrenalinen der pumpes rundt i min krop, mens jeg ser denne genre. Efter successen ved mit "Top 6: Tv-serier"-indlæg, tænkte jeg at jeg ville prøve igen og se om der er nogle gyserfilms-seere blandt mine læsere! Derudover står denne måned jo i gysets tegn, takket være den gode højtid, Halloween! 

1. Evil Dead (2013): Dette er et remake af filmen af samme navn fra 1981. Jeg så den første gang i tirsdags uden at vide hvad jeg gik ind til (jeg har ikke set den originale), og hold da op hvor jeg hoppede, skreg og jeg var sikker på at jeg ville dø inden filmens ende. Den indeholder en masse fede effekter, og det er den absolut bedste gyserfilm jeg nogensinde har set! 

2. Sinister (2012): Sinister så jeg henover sommeren i fællesskab med min bedste ven, det er en film om. Wait for it.. The boogey man! Eller Bøhmanden som vi ville kalde ham på dansk. Filmen her er utrolig "nøjeren" på en mere afslappet måde. Jeg har lyst til at kalde det for "voksen paranoia", hvis det kan skabe noge associationer hos nogle af jer! Ha. 

3. El Orfanato (2007): Spaniere er nogle (hvis man spørger mig) virkelig talentfulde filmskabere, og dette gælder bestemt for denne tredje plads. "Børnehjemmet" er en smuk og foruroligende fortælling - som jeg måske ikke ville sætte under betegnelsen gyser, når alt kommer til alt - dog, har den nogle meget skræmmende elementer, og det er bestemt ikke en film jeg ville lade et barn se! 

4. The Exorcist (1973): Det er de færreste kultfilm der ender med at imponere mig, dog synes jeg at den oprindelige "Eksorcisten" er fantastisk, og charmerende på sin helt egen måde (modsat en film som "Rosemary's Baby" fra 1968, snoooork). Dog er dette langt fra en film jeg ville sætte på for at blive skræmt. 

5. The Skeleton Key (2005): Det er efterhånden et par år siden, at jeg så denne film. Jeg husker den dog som vældig god og den er også røget på min huskeliste over film på IMDB. Derudover er den med Kate Hudson, hende er jeg jo vældig glad for! 

6. The Ring (2002): Denne gyser kan vel efterhånden få klassikerstatus, jeg tvivler i hvert fald på at der findes mange mennesker der endnu ikke har set den (du har set den, ikke?). Jeg elsker "The Ring" selvom den egentligt ikke skræmmer mig fra vid og sans, jeg synes bare det er en fantastisk film, og jeg glæder mig meget til at få læst bogen bag filmen. 

Hvordan har du det med gyserfilm? Er det et go eller et no go? 

Anmeldelse: "Hobitten" af J.R.R. Tolkien

Originaltitel: The Hobbit

Forfatter: J.R.R. Tolkien

Forlag: Gyldendal

Udgivelsesår: 1979 (org. 21. september 1937)

275 sider

Bilbo Sækker er en gnaven hobbit der lever for sig selv i sit hus i Herredet. En dag bliver han - af Gandalf den Grå - tvunget med på et eventyr, hvor han i følgeskab med tretten dværge skal generobre deres gamle kongerige fra den frygtindgydende drage Smaug, og den dertilhørende (enorme) skat. 

Hobitten er et fantastisk værk af en endnu mere fantastiske forfatter; en af bogens helt store forcer for mit vedkommende, var den måde hvorpå Tolkien trådte ud af fortællingen og gjorde sin fortællerstemme synlig for læseren. Det blev hurtigt som at få læst historie op, selvom man som læser gjorde alt arbejdet selv. 

"Dette er historien om, hvordan en Sækker kom ud for et eventyr og gjorde og sagde højst uventede ting. Efter al sandsynlighed mistede han naboernes respekt, til gengæld vandt han - nåja, lad os nu se, om han overhovedet vandt noget til sidst"

Derudover ligger der en underspillet humor gennem hele bogen, specielt fandt jeg det fornøjeligt da det fortælles hvordan Gandalf svømmer over en flod. Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor lige dette indprintede sig, men tanken om den uovervindelige Gandalf .. svømmende, det fortjente da et lille grynt. 

Jeg giver bogen 5 ud af 5 stjerner, fordi jeg ikke kan komme på en eneste ting jeg synes mangler, eller en ting der er for meget af. Jeg elskede bogen for hvert nedskrevne ord, om noget så var den ikke lang nok! Du skal læse "Hobitten" af J.R.R. Tolkien hvis du elsker fantasy, eventyrlige fortællinger eller har et fascination af universet bag Ringenes Herre. 

Intimiderende bøger og skræmmefaktorer

Jeg elsker bøger af hele mit hjerte, men er der noget de kan, så er det at skræmme mig! Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, det gør bare, at de står alene på hylden lidt længere end nogle af mine andre bøger. Eksemplerne er muligvis en smule karikerede, men det er også bare til forståelsen. Disse bøger har aldrig været øverst på min tbr-liste:

Borte med blæsten af Margaret Mitchell har stået på min reol i jeg-ved-ikke-hvor-lang-tid. Jeg har egentligt altid haft et ønske om at læse denne, da det jo er lidt af et must read. Udmiddelbart ser jeg to grunde til at denne skræmmer mig:

1) Længden, eller måske det at den er del i fire bind. Store bøger har en vis uoverskuelighedsfaktor.

2) Genren, the romance skræmmer mig, fordi der skal en virkelig god historie til at jeg synes det er interessant. Derudover finder jeg også klassikere i sig selv (uanset genre) lidt intimiderende. 

The Casual Vacancy af J.K. Rowling. 

Jeg har sagt det før, jeg er så bange for ikke at kunne lide denne bog. Jeg forguder Rowlings eksistens fordi hun skabte Harry Potter-universet, og jeg vil så gerne forgude alt hun ellers laver. 

Jeg læste halvdelen af den da den kom ud, men skolen og mit liv kom i vejen og jeg nåede aldrig at blive fanget. Ordentligt. Hvilket kun forværrer min frygt. 

Dette er for mig næsten den værste form for intimidering - det er langt værre end længde, sværhedsgrad eller noget i den dur. Jeg vil ikke erkende ikke at kunne lide denne bog.

Det syvende barn af Erik Valeur
Jeg ønskede mig næsten med det samme denne bog, der var bare et eller andet ved den der tiltalte mig. Den er bare så tyk... Selvom tanken om 700 sider ikke skræmmer mig, så gør den fysiske tykkelse det når den stor blandt mine andre (tyndere) bøger. 
Tykkelsen er nok den mest almindelige skræmmefaktor for mit vedkommende, fordi jeg kan føle at jeg mister pusten ved den bare tanke. 

Kan bøger skræmme dig? Og i så fald, hvilke skræmmefaktorer har du? 

10 random facts om mig!

Der er efterhånden mange i det danske bogblogger miljø der har fortalt lidt tilfældige informationer om dem selv (senest den smukke Maja), derfor tænkte jeg at jeg ville hoppe med på vognen! Jeg har sammenfattet ti af slagsen, så vi alle kan lære hinanden lidt bedre at kende. Hvis du har lyst, må du meget gerne kommentere med nogle facts omkring dig selv. 

Fact nr. 1: Jeg skriver altid med kuglepen, og mere præcist bliver det også: jeg skriver altid med sorte kuglepenne. Hvis ikke jeg kan komme til det, vil jeg hellere lade være med at tage notat af det jeg nu ønskede til at begynde med. Bonusinfo: Jeg skriver heller ikke under med den korrekte blå kuglepen #yolo

Fact nr. 2: Det første jeg gør når jeg står op, er at børste mine tænder. Jeg bliver muggen, sur, irriteret og gnaven hvis ikke jeg kan fjerne lugten og smagen fra/af morgenånde. 

Fact nr. 3: Jeg ejer ti af Stephen Kings bøger på trods af, at jeg aldrig har læst noget af ham. Jeg har altid haft en idé om at hans forfatterskab var lige noget for mig, hvilket har medført at jeg nærmest horder hans bøger. 

Fact nr. 4: Jeg kan ikke lide chokolade, fordi smagen bliver for syntetisk. Det er dog med undtagelse af Daim, hvilket ingen mening giver da smagen af Daim om noget er syntetisk. 

Fact nr. 5: Da jeg var lille kaldte jeg både køer og heste for "muh-heste". 

Fact nr. 6: Jeg har altid varme hænder; hvis dette ikke skulle være tilfældet er det fordi det er virkeligfucking koldt, eller fordi jeg har været ude i rigtig mange timer. 

Fact nr. 7: På nuværende tidspunkt består min Harry Potter-samling af 53 Harry Potter bøger, Snapes tryllestav, et Slytherin banner, et bogmærke med Harry Potter selv på, Hagrids hytte i et lego samlesæt, alle filmene (2 af Harry Potter og Fønixordenen / med og uden ekstra materiale), en (uofficiel) halskæde med timeturneren og en med dødregalierne. Bonusinfo: Jeg har dødsregalierne tatoveret på min højre læg. Bonus(skamme)info: Jeg har hverken læst The Casual Vacancy (selvom jeg har den både på dansk og engelsk) eller læst The Cuckoo's Calling. 

Fact nr. 8: Jeg er enebarn. 

Fact nr. 9: Udover bøger går jeg højt op i dyrevelfærd. Jeg er vegetar og har en drøm om en skønne dag at blive veganer. Da jeg gik i gymnasiet gik jeg rundt med løbesedler for Anima, jeg køber ikke animalske skønhedsprodukter produkter og jeg har boykottet både Tivoli og Coop grundet pelstiltag.

Fact nr. 10: Jeg tager udelukkende min akademiske uddannelse for at gøre det; på nuværende tidspunkt er min største drøm at have min egen "rigtige" boghandel (no fence, Frost). Den skal være lille og hyggelig, være placeret i hjertet af Nørrebro og det skal være et sted hvor alle læseglade mennesker kan komme og føle sig hjemme uanset social-, økonomisk eller anden hierarkisk forestilling. 

John Green og lidt filmatisering af The Fault in Our Stars

Hvis man følger John Green på Twitter, Instagram eller han og hans brors YouTube Channel så kan der ingen tvivl være om, at filmatiseringen af The Fault in Our Stars er godt igang. Det kan ikke komme som en nyhed her på bloggen, men jeg ELSKER John Green og hans fantastiske bøger, og jeg er ovenud begejstret for lige præcis denne filmatisering; som bog rørte TFIOS mig dybt, den fik mig til at græde, den fik mig til at grine og den gav mig håb. Meget klichéagtigt, men det er fandeme sandt! 

Har du læst The Fault in Our Stars?

2 nye bøger

I torsdags var jeg et smut inde i Indre By, og tænk engang - der var udsalg på paperbacks hos et af antikvariaterne! Jeg fik hurtigt snuset mig gennem de mange kasser med bøger og fandt en del spændende sager, dog er Hr. pengepung og jeg ikke just best friends i øjeblikket, så det kunne kun blive til et køb af to bøger.

Jeg elsker Leif Panduro, og det er snart længe siden jeg aftalte med mig selv, at jeg altid må købe hans bøger hvis jeg ser dem i ovenstående format (de ser så fine ud ved siden af hinanden). Derudover hev jeg en Buckley-bog med hjem. Jeg har endnu ikke læst noget af ham, så jeg glæder mig helt vildt. Det er simpelthen skønt med satire. Sjov læsning, juhu!

Top 6: Tv-serier

Når min tid herhjemme ikke bliver prioriteret til at dykke ned i det litterære-univers, så bliver det ofte brugt i selskab med tv-serier. Nøj, hvor er jeg glad for tv-serier. Jeg tænkte at dele mine favoritter med jer i disse sene nattetimer, hvor søvnen ikke har lyst til at indtræffe. Ps. en decideret rækkefølge er umulig for mig at lave.

Modern Family: i skrivende stund ser jeg den fjerde sæson af Modern Family, serien står faktisk bag inspirationen til dette indlæg (fun fact). Jeg - mildest talt - elsker denne serie, den er humoristisk og atypisk for en ellers dybt klichépræget serie. Derudover kan den ses uanset hvilken sindstilstand jeg befinder mig i.

Big Bang Theory: Sheldon Cooper, behøver jeg at sige andet? Big Bang Theory er nok, sammen med Arrested Development, de serier der oftest får mig til at trække på smilebåndet. Jeg er forelsket i hele persongalleriet, og finder alle utrolig unikke og sympatiske. BAZINGA!

Gilmore Girls: Gilmore Girls er en serie jeg voksede op med dengang da kanal 4 (jeg kan ikke huske det gamle navn) blev sendt gratis, hvis antennen ellers kunne finde et ordenligt signal. Gilmore Girls har altid været blandt toppen af poppen for mit vedkommende, mest af alt fordi jeg bare connecter med alle karaktererne i særdeleshed Rory og Lorelai.

The Walking Dead: Jeg er faldet lige i hypen, og er smaskhamrende forelsket i alt der har noget med Robert Kirkman og co. og The Walking Dead at gøre. Tv-serien (og den ene bog jeg har læst) rammer lige plet indenfor hvad jeg betegner som "god underholdning", serien spiller på den perfekte kombination af følelsesregisterets tangenter. Det' fantastisk!

Arrested Development: Jeg er begyndt at se denne serie for nyligt, da min roommate er yderst begejstret for den. Jeg havde ikke før givet den en chance, fordi jeg frygtede en dybt plat amerikansk serie, I ved, sådan som kun Amerika kan lave dem (fordom, ja). Arrested Development fangede mig sgu alligevel og jeg er blevet hooked. Ydermere er det altid lidt hyggeligt at se det sammen med folk.

Hart of Dixie: Hvis du kan lide Gilmore Girls og endnu ikke har set Hart of Dixie, så skal du gøre det lige med det vons. Det er en super sød serie om en storbys læge som flytter til en lille by i Alabama. Derfra går der helt sæbeopera i den, men på en god måde. Den er simpelthen så hyggelig!

Hvilke tv-serier finder du mest fornøjelige?

"Allegiant" af Veronika Roth udkommer snart!

Der er ikke mange dage tilbage inden Veronica Roth udgiver tredje og sidste bog i trilogien om Tris, Four og alle de andre i Chicagos dystopiske fremtidssamfund... and I'm freaking excited! Allegiant udkommer den 22. oktober 2013. Sidste del af historien bliver fortalt med både Tris og Four som fortælleperson; hvilket vi endnu ikke har oplevet i de to foreløbere. Er jeg den eneste der er ellevild ved tanken om at skulle et smut ind i Fours hoved?

Jeg håber inderligt at historien bliver lukket ordenligt - nervepirrende og oplysende.

Har du planer om at læse Allegiant?