Jeg er langt fra en af de bogbloggere der læser flest bøger, men jeg tænkte at det ville være hyggeligt med en lille opsummering af hvad jeg har læst, når måneden når sin ende. Det har været en okay måned, hvor jeg har præsteret at have et noget-så-socialt liv samtidig med at jeg har fået læst et par bøger.
Lysgrænsen af Katrine Marie Guldager: Dette værk er en selvbiografisk fortælling om Guldagers eget liv der bl.a. indeholder ni år hos en psykoanalytiker. Værket fortæller utrolig meget om hendes liv på de relativt få sider bogen er skrevet på, og hvis man bryder sig om hendes forfatterskab er denne bog klart anbefalelsesværdig! Jeg gav denne 4 ud af 5 stjerner på Goodreads.
Se! Den Heteroseksuelle Verdensorden Går I Stykker af Queer Jihad: Propaganda, propaganda, propaganda, 4 ud af 5 stjerner på Goodreads. Queer Jihad var en aktivistgruppe med et queer perspektiv på livet. Hele deres tid som gruppe er sket i den rækkefølge at de først har gjort og så snakket om det bagefter, derfor kom denne bog som gruppens afslutning og fungerer tildels som et opslagsværk over deres tidligere arbejde, tips og tricks til mennesker der lider under den heteroseksuelle verdensorden og et mere dagligdagsindblik ind i hvad pokker "queer" er for et begreb.
Hobitten af J.R.R. Tolkien: En fantastisk eventyrlig fortælling om hobitten Bilbo Sækker, 5 ud af 5 stjerner på Goodreads. Læs hele min anmeldelse her.
Den 5. Bølge af Rick Yancey: En af de få gange hypen ikke har levet op til mine forventninger, 1 ud af 5 stjerner på Goodreads. Læs hvorfor i min anmeldelse her.
[Currently reading] Død indtil solnedgang af Charlaine Harris: Jeg har altid haft en ting for vampyrer, men efter Twilight sagaen røg jeg en smule af på den (ikke sagt at jeg ikke kunne lide Twilight), og jeg har faktisk kun læst en gyser-novellesamling om dette fantastiske væsen siden. Men NU skulle det altså være nu, jeg er so far vild med fortællingen om Sookie Stackhouse.