21. nov. 2016

ANMELDELSE: WARM BODIES AF ISAAC MARION






”R” har en idé om at hans navn begyndte med R før han døde, men det er ikke meget han husker fra livet. Faktisk slet ingenting. Alligevel ved han at han mangler noget. En eller anden større mening med tilværelsen, end den han har som en sløvt omvandrende zombie. 
En dag tager han og en gruppe zombier på madjagt, hvor de møder en flok unge mennesker. Gruppen af zombier går aggressivt til bords i menneske-delikatesserne, men pludseligt får R øje på Julie, hvem han ender med at stjæle med hjem i stedet for at æde. 

”You should always be talking pictures, if not with a camera then with your mind. Memories you capture on purpose are always more vivid than the ones you pick up by accident.” 

Det er lidt sjovt. Jeg havde faktisk en meget klar forventning om, at jeg ikke ville kunne lide denne roman. Hvorfor? Fordi jeg har en meget klar idé om, hvad zombier kan og særligt hvad de ikke kan. I Marions zombiefortælling kan zombier tænke, løbe og tale (om noget i et begrænset omfang) – alle ting som jeg er totalt uenig i at zombier kan. Det er meget passioneret for mig, kan du nok høre. Noget ved fortællingen drev mig alligevel ind – jeg blev helt tosset med R og den udvikling han gennemgår i romanen. Jeg var faktisk ret begejstret for, hvordan Marion skildrede R’s stærke ønske om at være noget bedre og større end det lod han trak under apokalypsen. Det fungerede helt og aldeles fint for mig. 

”I don’t have the answers she’s asking for, but I can feel their existence. Faint points of light in the distant dark.” 


3/5 stjerner - Warm Bodies #1 - Læs mere her

15. nov. 2016

BOGFORUM 2016








- Dette indlæg er billedespam - 

År efter år stabler folkene bag Bogforum noget helt særligt på benene. En hel weekend i bøgernes tegn, hvor stimevis af mennesker ikke laver (meget) andet end at tale og begejstres over bøger og deres univers. Jeg er stor tilhænger af denne weekend – faktisk er det eet af årets højdepunkter for mit vedkommende.

I år var ingen undtagelse. Hjemmefra havde jeg tilrettelagt mit personlige program, men som alle andre år, kom jeg til at afvige en hel del fra det. Det er som om min distræthed slet ikke kan holde til de mange indtryk, for selvom jeg virkelig prøver at være et organiseret menneske, så vinder impulserne altid alligevel.







Men det gør nu heller ikke noget. Jeg har oplevet så mange fede ting, at mindet om Bogforum 2016 vil lægge sig rigtig godt til rette i mit hukommelsescenter. Jeg har set Meredith Russo være über cool, Patrick Ness snakke om ungdomslitteratur, filmskabelse og Monster, hørt Olga Ravn læse hele Den hvide rose højt – det tager nemlig 22 minutter, været sammen med min familie (du tæller også der, Frost), set en forfatterskolejam holdt af Asta Olivia Nordenhof, skraldgrinet af Erlend Loe, set Jens Blendstrup 1.. 2.. 3 gange, opført mig pinligt ved signeringer, mødt skønne bloggerbekendtskaber, drukket champagne, set debutantprisen blive uddelt, hørt musik spillet af Folkeklubben, købt en masse bøger og generelt bare været til stede.



10. nov. 2016

CINDER AF MARISSA MEYER





I en verden hvor mennesker, cyborgs og androider lever side om side, finder den prominente mekaniker Cinder sig pludseligt i et møde med prinsen af New Beijing. Hans andoride er gået kaput, og af gode grunden har han virkelig brug for at få den til at virke igen. Samtidig hærges jorden af en dødbringende pest som dræber befolkningen på stribe, og som om det ikke var nok overvåges de af Lunaerne (månefolket), som har større planer med jorden end de selv er gået med til.

Cinder er en genfortælling af Askepot, og Askepot er blevet gjort bad fucking ass. Alene det at hun ikke går derhjemme og leger husholderske, men er en mekaniker der konstant er beskidt af olie og støv vinder mig allerede der. ”Spøg” til side – jeg kan faktisk rigtig godt lide den måde, Meyer genfortolker det gamle eventyr. Alle de karakteristiske træk, har fået et lille twist og er blevet historiens nye kendetegn, men på en helt anden måde end de originale. Gider det overhovedet mening?
Eksempelvis er Askepots sko twistet til at være Cinders cyborgfod. En mekanisk legemsdel hun har fået efter en ulykke, og den har stor betydning for hvordan hun og andre anskuer hende.

En anden ting jeg rigtig godt kan lide ved genfortællingen er, at den er blevet flerdimensioneret. Der er langt flere handlingstråde som spinder sig ind og uden om hinanden. Det tilføjer også et godt tempus til bogen, hvilket gør den virkelig svær at lægge fra sig, og den er desværre alt for hurtigt væk igen.  



















En sidste ting: Du skal ikke være bange for at samle Cinder op, hvis sci-fi er totalt uinteressant for dig. Det handler om så meget andet end det, og samspillet virker så godt at jeg (i hvert fald) bare accepterede at verden nu engang så sådan ud.


4/5 stjernerLunar krøniken #1 - Læs mere her - Køb bogen her