En stressende eksamensperiode efterfulgt af en ligeså stressende studiestart med snak om det kommende bachelor-semester har sendt mig direkte ind under dynen. Jeg ligger med snot over begge ører, en mave der ter sig åndssvagt og en hals der brænder noget så nederdrægtigt. Min krop har sagt stop, derfor har jeg lige holdt en lille pause fra livet og her fra bloggen, men begynder nu at finde mit fodfæste igen, jeg mangler bare lige at den skide hals skal blive normal igen.
I dag skal jeg i gang med at læse Hamlet til min kommende forelæsning i litteraturhistorie - jeg ved ikke helt hvad mit forhold til Shakespeare er. Altså, forstå mig ret. Det er jo Shakespeare. Men. Drama. Og åh. Lad os nu se, jeg har ikke læst Hamlet (eller andet af forfatteren) siden gymnasiet, så måske det kan nøjes med at blive lidt nostalgisk åh hvor vil jeg gerne gå på gymnasiet igen.
Er jeg den eneste der ikke hopper og klapper i hænderne over Shakespeare? Jeg føler lidt, at det er en kunstner man bare bør forgude. Jeg beundrer ham, men...? Please lad der være nogen der forstår hvad jeg mener.