TIP: Den fineste lille billedbog

En dag kom en kunde ind og spurgte om vi havde den der billedbog med Frida Kahlo. Mine kollegaer og jeg kiggede noget forundret - for hvis et dansk forlag havde udgivet en sådan billedbog, så ville en af os med garanti have sat den på disken. Vi søgte lidt frem og tilbage, og sidst fandt vi den. Frida Kahlo.

Den er en del af serien Little People, BIG DREAMS som Frances Lincoln Children's Books har udgivet. Udover Kahlo kan man bl.a. finde Coco Chanel, Maya Angelou, Marie Curie, Audrey Hepburn og mange flere.

TRIGGER WARNING: JEG KAN BEDRE LIDE TIM BURTONS ALICE

Jeg kan levende forestille mig, hvor stort et ramaskrig sådan her et indlæg kan forårsage, men jeg vil sgu snakke om det alligevel. Den anden aften gik jeg i symbiose med min dyne, og læste Alice i eventyrland fra ende til anden. Den hyggelige, absurde fortælling som vi alle kender åh-så-godt.

MEN for at være ærlig, egås? Så siger historien mig sgu ikke særlig meget. For at være ekstra ærlig, så irriterer langt de fleste karakterer mig grænseløst.

Sagen er den; de afbryder hele tiden, de svarer ikke på det der bliver spurgt om osv.. Absurditeten tager ligesom over for historien. Jeg er helt med på bogens præmis, men det tænder mig sgu ikke. Jeg er ked af at sige det, men jeg bryder mig faktisk ikke synderligt om Alice i eventyrland. Hvilket i sig selv er absurd, da jeg umiddelbart ville tro at en historie som denne lige ville være mig.

Da jeg var lille brød jeg mig faktisk heller ikke om Disneys fortolkning af eventyret. Jeg blev altid helt dårlig af travlheden over historiens forløb. Alle farverne og de stærke kontraster gjorde mig direkte svimmel. Så det er vel ikke så mærkeligt, at bogen ikke imponerede mig som den har gjort det med så pokkers mange mennesker verden over. Måske der er et element min hjerne ikke forstår, eller måske historien bare ikke er mig.

Uanset hvad, så vil jeg egentligt hellere se Tim Burtons fortolkning, hvor karakterne er sympatiske og dét mere relaterbare.

// Slutteligt vil jeg lige komme med en bemærkning (for den gode ordens skyld), jeg kan godt se kvaliteter i eventyret. Vi kører ikke ren foragt fra Sort Tale. // 

SOOOOORTSUPEREGO #8 - BØRNEBOG!

Jeg tror faktisk bare, at jeg vil lade videoen tale for sig selv. 

Den nye #SORTSUPEREGO udfordring lyder: LÆS EN BØRNEBOG

Denne her udfordring har jeg bare glædet mig til; selvom det ikke er længe siden, vi læste bøger der vækker nostalgien i en, så er der her frit valg på alle børnehylderne. Det behøver ikke være en som man læste som barn, og det kan derfor være en helt ny som helt gammel.
Jeg kunne godt tænke mig at læse Kaaberbøls Katriona serie Sølvhesten, Hermelinen og Isfuglen. Det var nogle bøger jeg aldrig nåede at låne på mit skolebibliotek som barn, da jeg var fuldstændig forgabt i andre værker. Måske tiden er inde nu?

Derudover vil jeg lige lave en hurtig opsamling fra #sortsuperego nr. 7. Der var nemlig rigtig mange deltagene med hver deres fem yndlingsbøger. Her nedenunder lister jeg de titler (med link til Goodreads), som flere har placeret på deres top 5. Hvis du har brug for inspiration til din næste bog, eller til julegaveønskerne, så er her nogle skidegode bud:

Eleanor and Park af Rainbow Rowell
Mig før Dig af Jojo Moyes
Lolita af Vladimir Nabokov
Sandheden om Harry Quebert sagen af Joël Dicker
En mand der hedder Ove af Frederik Backman
The Perks of Being a Wallflower af Stephen Chbosky
Fangirl af Rainbow Rowell
Gift af Tove Ditlevsen 

Marie fra laesehestendk - Ida fra Tanker om sprog - Nadia fra Bogvalg - Signe fra Anden til højre - Louise fra Kære dig - Simone fra Boghjørnet - Louise fra Det fiktive univers - Bente fra Trolderier - The life of a peacefull angel - Ida fra Mitsuperego - og sidst mit eget indlæg kan findes her. 

Anmeldelse: Roverandom af J.R.R. Tolkien

Originaltitel: Roverandom Forfatter: J.R.R. Tolkien Forlag: Gyldendal, Udgivelsesår: 1998 (org. 1925) Sideantal: 120 Sprog: Dansk ISBN: 87-00-33742-0

ppppp

Under en ferie i 1925 mistede drengen Michael Tolkien sin yndlingslegetøjshund langs havet ved Filey. For at trøste sin søn fortalte (og senere skrev) J.R.R. Tolkien eventyret Roverandom som omhandler den lille hvide hund Rover.

En dag møder Rover den onde troldmand Artaxerxes; inden Rover indser at der er tale om en troldmand bider han hul i Artaxerxes bukser og bliver herefter forvandlet til en legetøjshund. Heldigt for Rover er han bevægelig om natten, hvilket gør ham i stand til at flygte fra den familie der købte ham fra vinduet i legetøjsforretningen. I sin søgen efter at få ophævet forhekselsen begynder hans eventyrlige rejse; han møder drager på månen, han besøger Drømmenes Dal og i Det Blå Hav møder han havfruer og søslanger.

"De to hunde besøgte de hvide månegnomers dal, hvor månomerne (som de også kaldtes) red rundt på kaniner, bagte pandekager af sneflager, og dyrkede gyldne æbletræer, der ikke var større end smørblomster."

Roverandom er det første af Tolkiens værker jeg har færdiggjort, og hvor var det skønt at starte med en børnebog; alene forhistorien om lille Michael gør det hele værd. Som jeg bladrede gennem siderne mindedes jeg min barnlige fantasi der ingen grænser kunne nå; hunden Rover møder så mange forskellige væsner og fantastiske landskaber, som jeg ville have elsket at kende til som barn (og stadig elsker nu).

Bogen er illustreret med Tolkiens egne (og velkendte) illustrationer, hvilket sætter sit præg på fortællingen - det er netop dette præg der lægges som et fortryllende tæppe over ordene. Jeg vil sågar sige at jeg blev fortryllet ind i historien og jeg oplevede nærmest det fortalte før jeg nåede at læse det. Roverandom er ikke blot til børn, (jeg tror ikke at jeg, som barn, havde været i stand til at læse den) men også til ældre øjne - den spiller på mange elementer og man bliver som læser revet fra verdens ene ende til den anden. Vældig hyggelig aftenlæsning, der har givet mig blod på tanden efter mere fra J.R.R. Tolkien.

Min Top 5: Walt Disney Klassikere

Jeg er en kæmpe Walt Disney fan og lige for tiden er jeg inde i en børnebogsperiode og en eventyrsperiode; derfor tænkte jeg at lave min første Top 5 om Walt Disney selvom det ikke er 100% bog-orienteret. 

Ovenstående film er sat i rækkefølge efter deres klassikernummer. Det er meget svært for mig at udvælge mine yndlingsfilm da jeg knytter bestemte minder til stort set alle sammen, men disse minder står mig klarest.

Herkules: Ligeså længe jeg kan huske har interessen for græsk (såvel som nordisk) mytologi været et af de felter jeg har ønsket at udforske. Derfor har Herkules været en af mine yndlingsfilm, både i mine yngre år og mine ældre. Dette er også et område jeg har i sinde at undersøge i bogverdenen her i mit "voksne" liv.

Pocahontas: Jeg husker at rende barfodet rundt i naboskoven i en medrivende forestilling om træstammer og fjer i håret. Jeg var veninde med Pocahontas i disse minder; jeg elskede at løbe let ind mellem træernes stammer, røre blidt ved de levende planter og forestille mig dyrene som mine venner. Jeg har et meget varmt forhold til denne Disney klassiker (og et lignende til Den Lille Havfrue blot i havets varme sommerstrømme.)

Løvernes Konge: Hvis jeg skulle vælge en absolut yndlingsfilm, ud fra ovenstående, ville valget falde på denne. Jeg kunne sidde foran fjernsynet i stuen og se denne film om og om igen; jeg sang med på sangene under rulleteksterne for at nå til enden og spole hele VHS-båndet tilbage til starten og se den endnu en gang. Løvernes Konge var en mærkelig inspiration til mit liv; og er det egentligt stadigvæk.

Aristocats: Denne film er med i min top 5, fordi jeg først og fremmest synes den er fantastisk. Samtidig var det en af de film jeg aldrig selv havde som lille og den stod derfor forgæves øverst på ønskelisten til hver evig eneste fødselsdag og hver evig eneste jul. Kender I den følelse?

Askepot: Jeg husker at jeg så Askepot hver gang jeg var syg; min mor satte den altid på mens jeg sad og beklagede mig over feber og kamillethe. Dette er ofte hvad jeg forbinder den med: sygdom. Ikke sygdom på en ubehagelig måde, men måden hvorpå jeg måtte ligge i stuen med min dyne, mens min mor passede og plejede mig, gav mig al sin opmærksomhed. For mit vedkommende symboliserer denne film varm familiær kærlighed.
Askepot er en historie jeg virkelig craver at læse i øjeblikket, både den "oprindelige" af Charles Perrault og Brødrene Grimms version af eventyret.

Hvis nogen læser med derude: Hvilke Disney klassikere er dine yndlings?