SORTSUPEREGO #6 - MERCHANDISE

Jorden iklæder sig hastigt efterårets brune, gule og orange nuancer, mens jeg gemmer mig under min lune hue. Jeg elsker efteråret, jeg elsker generelt det kolde halvår vi nu går i møde - verdenen bliver simpelthen så smuk, når den skraldes for den drænende varme og simpliciteten bliver dominerende. I disse måneder gør jeg altid en ekstra indsats for at hygge om mit liv, jeg drikker uendelige mængder af både te og kaffe, pakker mig ind i bløde tæpper og nyder alle de kære mennesker der befinder sig i mit liv. Derudover er der noget charmerende ved at læse i efteråret, er der ikke?
Vi er nået til #SORTSUPEREGO nummer seks - det er simpelthen så vildt, jeg føler ikke rigtigt at udfordringerne når at komme rigtigt i gang, før de allerede må sluttes, videoerne må filmes og indlæggene skrives. Men det er dejligt, og det er rigtig dejligt, at så mange af jer har lyst til at deltage. Det varmer mit hjerte i det kolde vejr. Jeg synes fandeme I er nice. True story.

De sidste fjorten dages udfordring har været sværere end den umiddelbart lød; at skulle læse 30 sider er ingen sag, men at finde tid til det hver dag er straks værre. Jeg har ikke klaret udfordringen, to dage i sidste weekend blev spenderet helt uden at læse en eneste side, men i stedet i selskab med min kæreste mor. Jeg er alligevel godt tilfreds - selvom jeg helst ser, at jeg læser hver dag, er det ikke en realitet. Hverdagen bliver hurtigt fyldt med gøremål, hvorfor læsningen ikke altid bliver prioriteret. Til gengæld synes jeg, at udfordringen har hjulpet rigtig godt på at få læsningen presset ind i mine daglige rutiner, den akkompagnerer eksempelvis altid min morgenkaffe!



Næste omgang SORTSUPEREGO bliver desværre ikke præsenteret i en video. Ida har spændende bogarrangementer at gå til, så et billede må det blive. Derfor skal ingen dog snydes for de næste to ugers udfordring:

Jeg har sådan glædet mig til denne udfordring, for er der noget bedre i verden end bogrelateret merchandise? Jeg tror det næppe. En af mine yndlingsaktiviteter er at besøge Faraos Cigarer inde i Indre By; at kigge på reol efter reol med merchandise-niceness er virkelig fedt, også selvom jeg for det meste må gå tomhændet hjem.
Hvis du har noget merchandise, så vis det endelig frem eller beskriv det i kommentarfeltet, i et blogindlæg, på Instagram eller på Twitter (under hashtagget #sortsuperego).

Endnu engang tak for den store opbakning om projektet. Det er dejligt at se, hvordan #sortsuperego tagget lever i bedste velgående, selv når Ida og jeg selv ikke altid er de bedste til at holde det i gang. Det er bare ski' fedt!

Marie fra Læsehesten - Ida fra Mitsuperego - Gitte fra BOGHYLDEN - The Life if PeacefulAngel - Sascha fra LIVET i dukkehuset

HARRY POTTER BOGSAMLING!

“It does not do to dwell on dreams and forget to live.”

Jeg er virkelig ikke typen der siger særlig meget til dagligt, men på mystisk vis kan jeg snakke i over en time om mine Harry Potter bøger. Jeg har forsøgt at koge det så meget ned som muligt, men den er altså stadig lidt lang (sorry!).

Det her indlæg har jeg længe haft lyst til at lave. Jeg har samlet bøgerne over en relativt kort årrække (i hvert fald ift. hvor mange der er), og jeg kan virkelig godt lide det. Og selvom de fleste nok vil synes det er lidt tosset - så har det vil også lidt charme? Hæ.

ANMELDELSE: "UNDERGANG" AF INGE PERNILLE M.FL.

Undergang - 2014 - Anmeldereksemplar fra forlaget Valeta - 3.5-4/5 stjerner

Da jeg første gang hørte om Undergang var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg måtte have fingrene i den. Novelleantologien kom til verden gennem en konkurrence arrangeret af bloggen Apokalyptisk og forlaget Valeta; ikke mindre end 70 indsendte deres bud på jordens undergang, men hvor blot femten heldige fik deres historie udgivet. 

Jordens undergang et af de temaer, jeg virkelig godt kan lide at beskæftige mig med, og denne antologi har givet nogle spændende historier og har bidraget til mine forestillinger om den dag det hele er slut. De femten noveller spænder vidt og bredt, alligevel synes visse temaer at være gennemgående: Klimaforandringerne, meteoer/solstorme og den raskt voksende teknologi. 

Jeg gik ind til samlingen med en forhåbning om at læse noget nyt, men samtidig forventede jeg nok ikke det helt store. De kreative sjæle der står bag novellerne i Undergang tog virkelig røven på mig. 

"Ægte, tilsløret begejstring gennemtrængte hver pore i Martins opadvendte ansigt, virrede med denne geniets og galningens ild, der før have sat dem på verdenskortet, men som alt, alt for længe havde været tabt i filosofiens mudrede tåger."

Den overdrevne ødelæggelse, gysen og gruen mødte mig ikke i det omfang jeg havde forventet - derimod var flere af novellerne spøjse og nogle var endda søde. Her tænker jeg særligt på åbningsnovellen, Skriften på væggen skrevet af Inge Pernille, hvor vi i ét fortællespor møder den formælte forfatter der sidder og kæmper for at skrive den helt rette historie; i et andet møder vi den gode doktor i færd med at behandle en vortebefængt patient. De to fortællespor løber side og om side, indtil de slutteligt bindes sammen. Fortællingen efterlod mig med en finurlig følelse i kroppen. Jeg sad med et forsigtigt smil plastret på ansigtet og måtte lige tænke en ekstra gang over det jeg havde læst.

Konkurrencens vinder er Mikkel H. Carlsen med novellen La Gioconda ved Tidernes Ende. En velfortjent sejr, selvom det ikke var min personlige yngling. Til gengæld var det en markaber historie med grufulde detaljer - noget jeg godt kunne savne lidt hos nogle af de andre novelleskrivere.

Pawel er kunsthistoriker. Vi møder ham, mens han står og betragter Mona Lisa på Louvre, da bygningen pludselig begynder at styrte sammen om ham. I ren panik rykker han billedet ud af væggen, og herefter starter en yderst velskrevet historie om moralens fald. 

Min personlige favorit er Nikolaj Johansens novelle Døde mænd. Det er en novelle der med lyrisk overlegenhed viser hvordan tingene skal gøres. Jeg elskede den her novelle. Johansen har tydeligt gjort brug af sin erfaring inden for Poetry Slam, da han skrev sin fortælling. Den undergang vi møder i Døde Mænd forårsages af teknologien, og hele fortællingen er skrevet i så tårnhøjt et tempo, at jeg sad tilbage med følelsen af dårligt nok at have bladret en eneste side. Johansen har desuden bloggen Oktoberland, der kan findes her.

"Tvistet metal, netværk, firkantede huller, solide metaltråde, opad, opad, opad, kulminerende i et virvar af paraboler, sendere, modtagere, ledninger, der stadig nu strækker sig over hundredvis af kilometer, elektronisk information trukket over udpinte eller nedbrændte, afsvedne marker, bits og bytes uden mening længere, bare farede frem og tilbage, for maskinerne sender stadig, maskinerne sender uophørligt, uafladeligt, uendeligt."

En sidste forfatter denne anmeldelse ikke kan være foruden, er Merete Richter, der i en alder af 70 år debuterer i antologien. Hun har skrevet den umådeligt fine, samfundskritiske novelle, Mycelium, der virkelig er en læsning værd!

Overordnet set er antologien en jævn god læseoplevelse, desværre var der - for mit vedkommende - en tand for mange af novellerne som enten ikke sagde mig noget, eller som jeg blev direkte irriteret over. Derudover ville jeg gerne have set flere apokalyptiske fortællinger, i stedet for den overflod af postapokalyptiske. Når det er sagt, er ovenstående mine klare favoritter og de er alle læsningen værd. Derudover kommer Undergang med lidt bonusfeatures i form af redaktørens afsluttende afsnit om de apokalyptiske genrer samt forfatterpræsentationer (som ses på ovenstående billede). 

Slutningen.
En dag går jorden under. Historien slutter. Tæppefald. Men hvordan? Går vi under sammen med den, eller går den under sammen med os? Hvordan klarer de få overlevere sig i en ny verden, hvor menneskeheden er et afsluttet kapitel?
Her er der ikke nogen, der i sidste øjeblik redder dagen. Her rammer kometen, mens ingen kan standse pandemien, et sted hvor solstorme raser, og atommissiler hviner over himlen.
“Undergang” indeholder 15 noveller om apokalypsen, skrevet af både debutanter og erfarne forfattere, foruden en afsluttende tekst om dommedagskulturhistorie.
- See more at: http://valeta.dk/udgivelser/undergang#sthash.XemfrxSD.dpuf

SORTSUPEREGO #5 - LÆS HELE TIDEN

Tænk at vi allerede er nået til femte uge? Hold da wauw...

I de næste to uger er udfordringen AT LÆSE 30 SIDER OM DAGEN. Denne udfordring kommer vitterligt på det perfekte tidspunkt; jeg er så småt ved at komme over den læsetørke jeg fortalte om for efterhånden lang tid siden, så den kunne ikke komme på et federe tidspunkt.

Ovre hos Bachs bøger er der også blevet læst en krimi, nemlig Afsporet af Michael Katz Krefeld (du kan finde indlægget her).

MOCKINGJAY TRAILEREN ER UDE!

Åhnej, åhnej, åhnej hvor jeg bare glæder mig til at sætte mig på et varmt biografsæde, med en ordenlig spand popcorn for at se første del af Mockingjay. Jeg synes traileren rammer stemningen rimelig godt. Den er mørk, dyster og lægger op til the epic battle. OG JEG GLÆDER MIG!

ANMELDELSE: "I HUNT KILLERS" AF BARRY LYGA

I Hunt Killers - Barry Lyga - 2014 (org. 2012) Anmeldereksemplar fra Høst & Søn - 3/5 stjerner

På en mark i udkanten af den lille by Lobo's Nod finder politiet liget af en ung kvinde. Jasper Dent, bedre kendt som Jazz, overværer politiets efterforskning af mordsagen på lidt for tæt hold, og der går ikke lang tid før han begynder at se et velkendt mønster i mordene. Et mønster der skræmmer livet af ham, fordi de minder frygteligt meget om den slags hans far begik inden han blev spærret inde for fire år siden. 

I Hunt Killers er en god blanding mellem et meget humoristisk sprog og blodige deltaljer, hvilket gør den sjov at læse. Flere gange sad jeg og grinte både af og med karaktererne, andre gange blev jeg fuldstændig forarget over det der skete og hvad der blev sagt.

"Seriemorderens fornemste evne er at kunne passe ind hvor som helst."

Jazz er sytten år og hans liv er mildest talt "op ad bakke". Ikke nok med at han er søn af en af verdens værste (eller bedste om man vil) seriemordere, så har Kære Gamle Far tilmed lært ham hvordan man parterer mennesker og alt andet en seriemorder skal kunne. Det giver selvfølgelig drengen en række komplekser i forhold til sin identitetsdannelse. Desværre gør han dog kun hvad man forventer, og reagerer kun som man regner med. Jazz får aldrig selv mulighed for at overraske læseren, i hvert fald ikke hvis læseren er mig. 

Til gengæld er hans to følgesvende uundgåelige at holde af. På den ene side har Jazz sin altid loyale ven Howie. Han er høj og ranglet, han er ikke populær hos damerne og han er bløder - hvilket betyder at alle sindsoprivende begivenheder giver ham næseblod. Det kan altså være alt fra et mord, til en lidt for lang blikudveksling med en af det modsatte køn. På den anden side har han sin fornuftige, sorte kæreste Connie. Hun har altid et godt svar til hans indre komplekser, men til gengæld hader hendes far rige hvide mænd, hvilket ikke just hjælper på Jazz selvfølelse. Sammen danner de en dynamisk lille trio, hvor de to bikarakterer kan opveje lidt for Jazzs mangler.

"Men det er ikke det eneste, der sker, Jasper. Der kommer også en lyd. Lyden af lyde, der ophører. Det er smukt, og fredfyldt og helligt. Man skal være helt tæt på for at kunne høre det." 

Alt i alt placerer I Hunt Killers sig hverken i den værste eller bedste ende af mine læseoplevelser. Jeg får helt lyst til at kalde den udmærket. Selvom plottet var en anelse forudsigeligt, var jeg godt underholdt og havde hele tiden lyst til at læse videre. Derudover er Howie alene grund til at samle bogen op. Jeg boy-crusher totalt på ham.

NYE BØGER

Åh, hvor bliver vi testet og testet og testet hele tiden. I dag har jeg overstået 3/3 dele af en test i salg og service og har nu kun erhvervsøkonomi tilbage i næste uge. Det er hele tiden vi bliver testet, flere gange om ugen. KONSTANT!
Nå, men ja det er ikke meget fritid jeg har mig, men i dag har jeg kunne holde fri, fordi min gruppe og jeg har været foran med gruppearbejdet og fordi jeg selv var foran med lektier. Det betød at jeg efter skole kunne nyde solen, besøge Politikens Boghal og drikke en juice med en veninde. Det er dæleme skønt at have lidt tid til sig selv. Men man går jo ikke sådan ind i Politikens Boghal uden at komme ud med noget, vel?

De tre flotte, flotte bøger fik jeg med mig hjem. Harry Potter and the Deathly Hallows kostede mig kun en 50'er, Winger kostede mig 100 og Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe 80 kroner. Det kan man da ikke sige nej til? Så det gjorde jeg heller ikke. Jeg har i en evighed ønsket mig de to sidstnævnte bøger, så det føles simpelthen så rart at stille dem ind i reolen.


Hvilken bog/hvilke bøger købte du sidst?

EN UPDATE FRA PERSONEN BAG SKÆRMEN #4 - FREMTIDEN

Længe har jeg ville fortælle lidt om hvad der sker i øjeblikket, hvor jeg befinder mig og i hvilken retning jeg bevæger mig ud i nu. Med en karakter jeg er mere end tilfreds med modtog jeg i juli mit eksamensbevis fra Roskilde Universitet, og nu kan jeg kalde mig BA i dansk og historie.

Min bachelor blev skrevet i grupper (som vi jo gør det på RUC), og den blev skrevet om digtsamlingen det nemme og det ensomme af Asta Olivia Nordenhof. Vi vægtede at lave en klassisk analyse af digtsamlingen, men måtte hurtigt konkludere at vi ikke kunne komme uden om forfatteren bag og hev derfor både performativ biografisme og det filosofiske begreb det autentiske ind over fortolkningen af værket og af Nordenhof, eller olli som vi tillod os at kalde hende. Det var en rigtig interessant opgave, og gruppearbejdet var helt fantastisk. Det nemme og det ensomme fik på den måde lov til at binde sløjfen om mit universitetsophold. Jeg har skiftet retning, miljø og befinder mig nu et helt nyt sted. 

I skrivende stund er jeg placeret i et trangt klasselokale med dårlig udluftning, og alt for mange elever til hvad brandsikkerheden højst tænkeligt anbefaler. Jeg befinder mig midt i Indre By på matriklen hvorpå navnet Niels Brock står. Jeg er nemlig i gang med et HgS-kursus, så jeg kan komme ind på boghandleruddannelsen, hvilket af flere årsager er et stort skridt for mig: 

Først og fremmest er det i den rigtige retning mod en dag at have min egen boghandler. Jeg lærer om ting jeg aldrig har stiftet bekendtskab med før. Jeg skal arbejde med tal, og diverse manipulationsmetoder der får kunder til at købe ting i forretningerne. Jeg skal forholde mig til bogholderi, IT, salgsteknikker og alverdens modeller for hvordan vi som forbrugere begiver os rundt på det handlede marked. Det er et stort skridt.

For det andet var det en svær beslutning at forlade RUC til fordel for at vende tilbage til en ungdomsuddannelse. Det lyder måske tosset, men mit ego har kæmpet, og kæmper stadig, en brav kamp om at fortælle mig selv at det er okay. At jeg ikke er dum eller en der giver op, at jeg gør det af fri vilje. Hvilket jeg jo ved er rigtigt, men af en eller anden grund er det svært for mit hoved at forstå. Det er et stort skridt. 

For det tredje er det et stort skridt, fordi det er meget langt fra humaniora. Jeg er en værre humanist og min krop og sjæl har ikke godt af den logik der findes inden for økonomiens verden. Det er en værre omgang, og mit hoved eksploderer snart i mangel på solidaritet og kærlighed. Suk. Det er særligt hårdt for mig. 

Heldigvis, hvis man må sige det, er det et kort kursus på 12 uger, hvor jeg netop er gået i gang med min fjerde. Vejen er ikke lang igen før jeg skal ud og finde mig en elevplads hos en boghandler. Det er en skræmmende proces for jobbene hænger ikke just på træerne og det hele er lidt en kamp mod tiden (og hvis man spørger Niels Brock, mod økonomien). Gurgh, hvor jeg synes tal er kedelige. De er ikke magiske eller personlige. Det kommer hurtigt til at lyde forfærdeligt det hele - det er det slet ikke, for på den anden side er det nu meget rart. Jeg kan dagligt mærke, hvordan man hjerne udvides og lærer en masse nye ting, som jeg ellers aldrig ville være stødt på. 

Handel er en sjov ting.

Nu blev det lidt langt, og muligvis lidt tørt, men det er der. Og jeg er glad. Glad med travl. Jeg håber I alle har det dejligt på jeres respektive studier eller arbejdspladser. Hav det dejligt!

SORTSUPEREGO #4 - EN KORTFILM

Så er det tid til endnu en omgang #SORTSUPEREGO! Denne gang er filmen lidt kort, både fordi Ida og jeg allerede har talt om disse ugers udfordring, men også lidt fordi jeg ligger med ondt i kroppen (endnu engang er det mig der fejler. Suk.)

Nå, men er I klar til det? Inden for de kommende fjorten dage har vi tænkt os virkelig at udfordre os selv. Hvis du spørger mig har vi i hvert fald trukket en af de 'onde':

LÆS EN KRIMI

Krimier er ikke just my strong suit. Ja, jeg læser dem praktisk talt aldrig. Den sidste krimi jeg læste var En studie i rødt og før den Mænd der hader kvinder i forbindelse med en gymnasieopgave tilbage i 2008. Godt seks år gik der mellem dem, så det må sandelig siges at være en udfordring.

Sidst men ikke mindst skal et shout out lige gå ud til alle de deltagende i denne uge. Det har virkelig været en udsøgt fornøjelse at så mange indlæg er dukket op i blogsfæren. Tak!

Her kan du finde indlægget hos Bachs bøger, og her hos Flyv med mig, her hos LIVET i dukkehuset, og her hos Trolderier, her hos Det fiktive univers, og her hos Paperback Castles, Idas indlæg her og sidst men ikke mindst kan du finde mit eget lige her.

Hvad er dit forhold til krimier?