Stay With Me af Ayòbámi Adébáyò

Denne anmeldelse har været rigtig længe undervejs. Det skyldes primært at mine tanker om bogen har været ligeså uforudsigelige som dens handling. Stay With Me er på een gang en larmende rutsjebanetur og en fortælling der råber under vand. Den tager så mange drejninger, at handlingen er svær at regne ud og - for den sags skyld - beskrive. 

Når det er sagt, er det uden tvivl en af de bedste bøger jeg har læst i år.

"(...) I realised that the ground under our feet had just been pulled away, we were standing on air, and my words could not keep us from falling into the pit that has opened up beneath us. "

Vi følger to sideløbende historier med ægteparret Yejide og Akin. Den ene i 80'ernes Nigeria, og den anden næsten 30 år senere. Det primære forløb er dét i 80'erne, hvor vi som læsere introduceres til deres fire-årige barnløse ægteskab og konsekvensen deraf; at Akin netop er blevet presset til at tage sig kone nummer to. Head on indledes historien med glansbilledets første sprække - den første lille drejning for Yejide og deres fælles historie. 

Adébáyò skildrer en stærk personfortælling om omsorg, svigt, kærlighed, familie og tab. Hvad der opfattes som Yejides fejlagtige kvindelighed, tager nemlig hårdt på hende og den eneste udvej er at være den første kone der bliver befrugtet. Og befrugtet bliver hun, men det kræver mere end man lige regner med.

“If the burden is too much and stays too long, even love bends, cracks, comes close to breaking and sometimes does break. But even when it’s in a thousand pieces around your feet, that doesn’t mean it’s no longer love.”

Mere vil jeg ikke sige om handlingen. Det er nemlig en af de bøger, hvor hemmeligheder røbes en efter en og hver gang ændres ens forståelse af historien og karakterne fuldstændigt. En teknik jeg egentligt ikke bryder mig særlig meget om, men som barane fungerer hundrede procent for Adébáyò's historie. 

Stay With Me rummer et fyldigt persongalleri, kritiske skildringer af samfundet og de værdier de er bygget på, en lang række bedrag og kærlighed i enorme mængder. Det er en historie man sluger råt, og som får ens følelser til at sidde helt uden på tøjet. En af de historier jeg vil bære med mig meget længe og som jeg vil læse igen og igen. 

5 stjerner - Stay With Me - Ayòbámi Adébáyò - Canongate Books - 2017

The Tidal Zone af Sarah Moss

På en helt almindelig hverdag bliver Adam ringet op fra sine døtres skole. Miriam, hans 15-årige datter, er kollapset og i et par minutter trak hun ikke vejret. 

Imagining things does not stop them from happening. Nor does not imagining them.

Det er en rørstrømsk fortælling, hvor vi følger Adams stream of consciousness gennem og efter denne hændelse. En af de historier hvis stilhed laver ekko. Sarah Moss skriver ekstremt godt; sanseligt og poetisk. Jeg kan ikke anbefale bogen nok.

Af en bog på lidt over 300 sider rummer den ekstremt mange følelser og mange tematikker. Den primære historie er selvfølgelig Miriams kollaps, og hvordan man som familie kan rumme og overkomme det. Men kollapset åbner for Adams refleksioner over deres indbyrdes relationer. Over hans forhold til sin hårdarbejdende kone, hans eget arbejde som hjemmegående far. Over livets skrøbelighed og om vi egentligt gør det godt nok. 

We will have the rest of our lives to live with the story that is about to begin.

Adam som karakter er utroligt interessant. Både hans rolle som hjemmegående far og i rollen som husbond i et ægteskab med knas i. Han føler at hans kone, Emma, arbejder for meget og er for lidt derhjemme. Der gemmer sig en enorm bitterhed i deres indbyrdes relation, delvist fordi han føler sit arbejde bliver overset, men også fordi det truer idéen om maskulinitet. Det kommer dog stærkest til udtryk i et møde med en af de andre fædre, hvor han kæmper for ikke at tabe ansigt og samtidig egentligt synes at problematikken i sig selv er for dårlig.

'Oh, I'm very part-time there. Just teaching once a week.' Just to get me out of the house, I didn't say, to make a change from Pilates and getting my hair done; look, mate, it's a job, the making of cakes and washing of sheets, the coordination of laundry with PE lessons, the handling of the Christmas shopping and the girls' dental appointments, and the fact that your wife does it on top of her paid work without you noticing does not make you clever. 

Men Adam er ikke alene om at være en spændende karakter. Emma kunne være en bog for sig, hun er kompleks og fyldt med skår, som jeg af og til ville ønske romanen dykkede mere ned i. Miriam, datteren, er mega badass og den yngste datter Rose er på en og samme gang bedårende og en forkælet møgunge. 

A plan is a story about the future.

Generelt har jeg alt for meget at sige om denne bog til overhovedet at kunne nedfælde det i et blogindlæg. Jeg har ikke engang nævnt Adams far eller hans bijob som arkitekt, der begge har betydning for læsningen af historien. I virkeligheden synes jeg bare du skal læse den.

Fiction is the enemy of history. Fiction makes us believe in structure, in beginnings and middles and endings, in tragedy and comedy.

4 stjerner - The Tidal Zone - Sarah Moss - Granta -  2016 

ANMELDELSE: "WINGER" AF ANDREW SMITH

Winger - Andrew Smith - 2013 - Simon & Schuster - 5/5 stjerner

Ryan Dean West befinder sig i en jungle af forstyrrende hormoner, da han bliver rykket to klasser op på Pine Mountain Academy (en rigmandskostskole) han går på. Efter en uheldig situation ender han på kollegiet Opportunity Hall, hvor alle  skolens ballademagere bor; her fra hører vi om hans bøv af en roommate, hans unægtelige forelskelse i sin bedste veninde og hans opblomstrende venskaber.

"Yeah. Here's another thing I realized: You'd think that receiving an injury to your balls is probably the worst thing that can happen to any guy, but it's not. 

   Going to the doctor for an injury to your balls is much, much, worse." 

Jeg har endnu ikke fundet en negativ anmeldelse af denne bog; og det forstår jeg virkelig godt! Hold nu kæft, hvor jeg skraldgrinede (på snot-ud-ad-næsen måden), mens jeg fulgte Ryan Deans, eller Wingers, udvikling gennem skoleårets løb; hvordan han befærdes og hvordan a l t går galt for den stakkels dreng. Det er virkelig en skæg historie som på skønneste vis akkompagneres af diagrammer og tegneserier, som protagonisten selv tegner.

"I found out something about words. There are plenty of words I can put on a paper, words I can see with my eyes and scribble with my hand, that I never had the guts to say with my mouth."

Det er faktisk sjældent jeg er vild med historiernes protagonister. Ofte finder jeg mig selv i en situation, hvor jeg har lyst til at hive håret ud af hovedet på mig selv, fordi jeg bare har hørt nok på den gældende fortæller. Men Ryan Dean er klart en af de bedste jeg nogensinde har fulgt, og jeg blev helt ked af at lukke af efter den sidste side - han fortjener bare mere taletid (så det er godt der kommer en 2'er, hææææ <3). Han er skøn, men det er resten af karakterne også! Selv den pisseirriterende roommate Chas Becker. Han er en bølle med stort B, og opfører sig sjældent som han burde, eller udfører nogen former for venlige handlinger, alligevel nåede jeg helt at holde af ham ved bogens ende.

Andrew Smith har virkelig skabt noget genialt med Winger. Slutningen tog røven på mig, og gav en mavepuster ulig meget andet jeg har prøvet. Men historien er ikke til at lægge fra sig, hverken under eller efter læsningen. Det er vitterligt noget af det bedste YA jeg nogensinde har læst.

Du skal læse Winger. Andet har jeg ikke lyst til at sige.

Anmeldelse: "Hvor blev du af Bernadette" af Maria Semple

Originaltitel: Where'd You Go Bernadette - Forfatter: Maria Semple - Forlag: Gads Forlag - Udgivelsesår: 2013 (Org. 2012) - 318 sider

For 20 år siden var Bernadette Fox en successfuld aktitekt, men efter en traumatiserende oplevelse flytter hun og sin familie til Seattle hvor hun på ingen måde kan finde sig til rette.

I Seattle slår familien sig ned på en faldefærdig pigeskole, men det er ikke nok til at få Bernadette til at forlade hjemmet - for at undgå dette har hun sågar hyret en virtuel assistent fra Indien. Som lovet får datteren lov til selv at vælge sin belønning for hendes topkarakterer i skolen, hvilket resulterer i at Bernadette skal på familietur til Antarktis - og den eneste måde Bernadette kan håndtere dette er ved at forsvinde fra jordens overflade. 

I de første 3/4 dele af bogen hører vi om Bernadettes liv i Seattle og vi tæller skælvende ned til Antarktis-turen med hende, ligesom krummer tæer med hende over de andre mødre eller "bananfluerne" som hun selv kalder dem. Og vi griner af hende i hendes e-mail korrespondance med den virtuelle assistent fra Indien, som hendes mand desuden har forbudt hende at have. I bogens sidste fjerdedel forsvinder humoren lidt, mens vi følger ægtefællen og datteren i deres søgen efter Bernadettes sporløse forsvinden. 

"Hvor Blev Du Af Bernadette" er primært fortalt gennem e-mails og breve mellem bogens karakterer. Den lidt atypiske fortælleform får Maria Semple til at fungere rigtig godt og selvom historien ikke efterlod mig skraldgrinende skal humoren ikke undervurderes. 

Specielt karakteren Bernadette kom jeg hurtigt til at holde af, hun er skide pessimistisk overfor alt og alle, men det bliver på intet tidspunkt hårdt at læse og hun er generelt hvad jeg lægger i ordet 'spøjs'. På mange måder minder hun mig om en klassisk Bridget Jones-inspireret karakter, der alligevel får sit eget 'umph' i form af hendes store mistænksomhed over for omverden.  

Bogen berør ganske overfladisk temaet galskab, men jeg føler ikke rigtigt at den kommer i dybden med dette. Det er super ærgeligt, da jeg ellers tror det ville gøre at bogen efterlod et større indtryk fremfor bare at ende som en god historie. 

Jeg anbefaler "Hvor Blev Du Af Bernadette" til alle som ønsker en letlæselig og meget underholdende bog inden for chick-lit genrens brede greb. Efter min vurdering skal du ikke forvente et vidunder af gennemarbejdede tematikker, tråde der samles i smukke sløjfer og alt det der, men til gengæld en rigtig god historie, evt. velegnet som ferielæsning. 

"Let it Snow" af Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle

Originaltitel: Let it Snow

Forfattere: Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle

Forlag: Penguin Books

Udgivelsesår: 2013 (org. 2008)

354sider

“Christmas is never over, unless you want it to be... Christmas is a state of mind.”

En kraftig snestorm har ramt Gracetown, hvor den unge pige Jubilee, i selskab med fjorten højtråbende cheerleaders, nu sidder fast i toget der under ingen omstændigheder har tænkt sig at køre videre. Sammenfaldet mellem de tre historier sker på det lokale Waffle House, hvor historiernes andre personer også dukker op. Tobin og hans venner tager på en twister-mission og den miserable Jeb klynker efter en tabt kærlighed. 

Let it Snow er tre romantiske fortællinger som alle kolliderer, og som alle spiller på det famøse julemirakel. 

“I may have been a complete lunatic, but I was a complete lunatic with manners.” 

"The Jubilee Express" er bogens første fortælling skrevet af Maureen Johnson. Udover at være den første er det også klart den fineste - den handler om den sekstenårige Jubilee der er opkaldt efter en miniature udgave af Jubilee Hall, eller en stripper som hun selv ville mene. Historien er præget af sneen på en kold, men hyggelig og juleagtig måde. Mens jeg læste den følte jeg selv, at jeg blev pakket ind i et tæppe og proppet med julemad. Jubilee som protagonist er let at relatere til; hun sidder fast i et forhold, hvor hun ikke rigtig ved hvad hun skal sige eller gøre - for ej at glemme, at hun langt fra ved hvad der forventes af hende og hvad hun kan forvente af sin prince charming. En situation jeg tror mange har siddet i. Historien er så varm og sød (virkelig sød) og det er klart den der har efterladt et indtryk på mig.

Både "A Cheertastic Christmas Miracle" af John Green og "The Patron Saint of Pigs" af Lauren Myracle virkede en anelse overflødige. John Greens short story skuffede mig en del, fordi den ikke levede op til mine forventninger til ham som forfatter, men også fordi den var noget så forudsigelig og den gav mig ikke et nyt imput til min litterære baggrund. Ikke forstået på den måde, at enhver historie skal give noget helt nyt - den måtte bare gerne have haft sit eget præg. Mest af alt virkede det som om, at han havde fået tildelt et par sider som han skulle udfylde hurtigst muligt. 

"The Patron Saint of Pigs" virkede mest af alt som en ringe genfortælling af Dickens' "A Christmas Carol" som jeg (måske) desværre for historien, havde læst lige inden. Fortællingens protagonist er en usympatisk teenage pige med stort T. Hun er egoistisk og det er direkte irriterende at følge hendes tanker. Rent sidemæssigt er Myracles short story den længste af dem alle, men historien burde efter min mening have været den korteste. 

“Something about me has always liked the drama and inconvience of bad weather. The worse the better, really.”

Alt i alt var det en fin bog, mest grundet den første short story. Den er fyldt med julestemning, sne og ung kærlighed som enhver - på den ene eller den anden måde - vil kunne sætte sig ind i. Trods at historierne virkede overflødige kan jeg alligevel godt se mig genlæse bogen. Om ikke andet så den første historie! 

Anmeldelse: Veronika beslutter at dø af Paulo Coelho

ppppr

Originaltitel: Veronika Deside Morrer - Forfatter: Paulo Coelho - Forlag: Bazar 

Udgivelsesår: 2012 (org. 1998) - Sideantal: 255 - ISBN: 978-87-7116-066-6

"Ved du hvad det vil sige at være gal?"

Veronika er en ung kvinde med et skønt ydre, gode venner, fast arbejde og de elskere hun ønsker. En novemberdag beslutter hun alligevel at tage sit eget liv, blot for at vågne op på en anstalt lidt tid senere. Hun er i live, men ikke rask og sovepillernes eftervirkninger vil snart stille hende overfor døden igen. I hendes sidste dage møder hun nye og anderledes mennesker, mens hun bliver tvunget til at stille spørgsmåltegn ved sin hidtige livsførelse. 

Paulo Coelhos fiktive fortælling tager fat i det vanskelige tema, døden. Dette gøres med en sådan ømhed at bogen forbliver en inspirerende, rørende fortælling om Veronikas sidste timer, fremfor en deprimerende historie om "selvmordet". Coelho benytter muligheden til at bringe sin læser på endnu en selv-oplysende rejse, hvor filosofiske spørgsmål om liv og død automatisk vil søge sit svar i læserens bevidsthed. 

"Vi lever alle i vores egen verden. Men hvis du kigger op på stjernehimlen, vil du se at alle disse forskellige verdener hænger sammen, danner konstellationer, solsystemer, galakser."

Sproget er fantastisk i Veronika beslutter at dø. Selvom bogen arbejder med vanskeligere temaer som døden, menneskets kompleksitet og galskab, gøres det med en sådan letsindighed at den ikke bliver hverken tung eller svær at komme gennem. Min bogen er efterladt med alverdens sticky notes, med passager der bevægede mig, skønt formulerede sætninger og andre små finurligheder jeg ville være ked af at glemme. 

Han tog mig simpelthen med på en rejse tilbage til min fortid, frem til min nutid og bragte drømme til min fremtid. 

"[A]t tage chancen for eventyr er mere værd end tusinde dage i velvære og bekvemmelighed." 

Du skal læse Veronika beslutter at dø, hvis du holder af filosofiske overvejelser om livet og døden. Om mennesket som et bevidst væsen. Om kærlighed. Om alt. Jeg kan rose Paulo Coelhos forfatterskab fra nu af til jeg dør, det er et jeg må læse før jeg lykkeligt kan stille træskoene. 

Anmeldelse: The Silver Linings Playbook af Matthew Quick

Originaltitel: The Silver Linings Playbook Forfatter: Matthew Quick Forlag: Picador Udgivelsesår: 2010 (org. 2009) Sideantal: 291 Sprog: Engelsk ISBN: 978-0-330-45684-5

ppprr

Da Pat(rick) Peoples flytter hjem til sine forældre som 35-årig, efter at have været indlagt på "the bad place", ved han ikke hvorfor han er havnet der, ej heller hvor længe han har været der. Nu har han kun et mål i livet: at vinde sin kones kærlighed og gøre alt for at være den perfekte mand.

The Silver Linings Playbook er en smuk kærlighedshistorie om denne lidt underlige mand, der er af den overbevisning at hans liv er en film hvis smukke, lykkelige slutning nok skal finde sted, bare han opfører sig så hæderligt som den mandelige hovedrolle nu engang skal. Pat møder den ligeså, hvis ikke mere, forskruede Tiffany som mistede sin mand for nogle år tilbage, hun siger ikke så meget, men når hun gør er hun direkte og synes at mangle en form for situationsfornemmelse.

Jeg synes at idéen bag bogen er utrolig fin; den uundgåelige kærlighed et mennesket synes at møde når det mindst ventes. Desværre blev denne historie overskygget af fortællinger om amerikansk fodbold. Jeg forstår godt kampenes mening for bogens udvikling, jeg synes ærlig talt bare ikke at det var spændende, den bremsede historien og ligeså min læselyst. Når det er sagt, så er bogens sidste halvdel en del mere interessant end den første, fordi den arbejder med den historie som er bogens omdrejningspunkt - nemlig Pats forhold til hans kone Nikki. Specielt slutningen ramte plet, den var kær, realistisk og jeg fik den fine fornemmelse jeg havde ønsket mig for hele bogen.

OBS! The Silver Linings Playbook indeholder spoilers om forskellige klassikere; heriblandt The Scarlet Letter, The Great Gatsby, A Farewell to Arms, The Catcher in the Rye, The Adventures of Huckleberry Finn og The Bell Jar.


Du skal læse The Silver Linings Playbook hvis du er glad for "contemporary"-genren, den er en fin afvigelse fra alle de helt lyserøde historier, og så er det også altid lidt interessant at høre en mands bud på en kærlighedshistorie.

Anmeldelse: Looking for Alaska af John Green

- Dette er et planlagt indlæg, da jeg i øjeblikket hører dejligt musik og drikker kolde fadøl på årets Smukfest -

Originaltitel: Looking for Alaska Forfatter: John Green Forlag: HarperCollins Udgivelsesår: 2011 (org. 2005) Sideantal: 272 Sprog: Engelsk ISBN: 978-0-00-742483-2

ppppr

  
John Green har udsendt en velskrevet ungdomsroman om den unge, usikre Miles Halter (Pudge) der starter på kostskole i Alabama. Her møder han sin værelseskammerat og første rigtige ven, the Colonel, den rumænske Lara, den japanske Takumi og den smukke, grønøjede Alaska Young. Pudge bliver fanget i Alaskas mystiske væv, mens han stille finder sig selv og udvinder mere af Alaskas baggrund.

"You spend your whole life stuck in labyrinth, thinking about how you'll escape it one day, and how awesome it will be, and imagining that future keeps you going, but you never do it. You just se the future to escape the present." 

Bogen spænder over 272 dage med sit klimaks lige i midten. Første halvdel er en nedtælling, anden halvdel er en "op-tælling", og gennem disse 272 dage af Pudges liv formåede John Green endnu engang at hive mig en tur gennem hele mit følelseregister. Green har en formidabel humoristisk sans der fik mig til at fnise højlydt, men han har også en fantastisk evne til at rive mit hjerte ud, og gøre mig ude af stand til at slippe den sørgmodige følelse jeg efterlades med.

"And lying there, aid the tall, still grass and beneath the star-drunk sky, listening to the just-this-side-of-inaudible sound of her rhythmic breathing and the noisy silence of the bullfrogs, the grasshoppers, the distant cars rushing endlessly on I-65, I thought it might be a fine time to say the Three Little Words." 

Pudge er den typiske usikre dreng, som findes i mange High School orienterede værker. Han minder mig utrolig meget om Charlie fra The Perks of Being a Wallflower. En stille, tynd dreng med en hang til OCD'ske træk. Han nyder at læse biografier, men kun med det formål at finde det sidste folk sagde inden døden, hvilket er et interessant omdrejningspunk for bogen.
  Alaska Young fremstår som modsætningen; hun har, som barn, fået lov til at vælge sit eget navn. Hun lever et liv på kanten og gør lige præcis hvad det passer hende. Pudge finder selvfølgelig dette modsætningsforhold uimodståeligt, og der begynder at opblomstre en ubetinget, smuk og naiv kærlighed til hende.

"She taught me everything I knew about crawfish and kissing and pink wine and poetry. She made me different." 

Jeg nød virkelig at læse endnu en af John Greens meget indkapslende fortællinger. Han formår at skrive sin historie direkte, men alligevel formuleret på en fin og finurlig måde der gør læseoplevelsen fantastisk.


Du skal læse Looking for Alaska hvis du har mod på en sørgelig, men smuk ungdomshistorie fra en af "genrens" bedste forfattere. Det er bestemt en bog jeg anbefaler til alle.

Bavian af Naja Marie Aidt

I tirsdags færdiggjorde jeg Naja Marie Aidts novellesamling Bavian fra 2006. Jeg havde læst størstedelen af novellerne i forvejen, men disse viste sig sagtens at kunne genlæses.

Originaltitel: Bavian
Forfatter: Naja Marie Aidt
Forlag: Gyldendal
Sidetal: 218 sider
Sprog: Dansk
ISBN: 978-87-02-07519-9

Bavian inderholder 15 noveller der handler om den trivielle hverdag hos den moderne dansker. Novellesamlingens hovedtemaer er stress, selvstændighed, kærlighed og utroskab, seksualitet og hverdagens små drømme og ønsker. 

Min mening: 

Jeg holder meget af at læse Aidt. Hendes skrivestil rammer plet indenfor den danske "contemporary" litterære kunst, men hun præsterer alligevel at adskille sig fra andre lignende forfattere. Bavian er fra 2006, men novellernes handlinger kunne ligeså vel have været fra 2013. 

Det spøjse ved denne novellesamling er at man følger mandlige hovedroller fra en første persons synsvinkel; man følger deres blik rundt i verden, ser hvad de ser og følger med i deres ucencurerede tanker omkring det, samt hvad der egentligt skal til for at deres indre bavian kigger frem. Jeg kunne rigtig godt lide hvordan novellesamlingen på denne måde tager fat i nogle af samfundets tabuer og lader læseren se dem fra Aidts fortælleres synspunkt.
Bavian indeholder rigtig mange positive elementer, men kun en af novellerne efterlod mig med et wow følelse (Bulbjerg); det var mest fordi at det var den første og den var så vanvittig at mit hoved dårligt kunne følge med. Jeg giver Aidts novellesamling tre trekanter fordi den er god og underholdende, men det er ikke en jeg føler har påvirket mig, eller en som har igangsat min tankevirksomhed.

ppprr

Anmeldelse: The Perks of Being a Wallflower af Stephen Chbosky

Originaltitel: The Perks of Being a Wallflower
Forfatter: Stephen Chbosky
Forlag: Pocket Books
Sidetal: 232 sider
Sprog: Engelsk
ISBN: 978-1-84739-407-1

Bogen er skrevet i brevform fra hovedpersonen Charlie til en ukendt modtager. Charlie er en upopulær og indadvendt fyr der lige er startet på high school. Umiddelbart virker han til at være den klassiske "nørd" med et højt intelligensniveau og ingen venner. Charlie gennemgår de klassiske temaer fra bøger af denne type; han finder en vennegruppe, han oplever sin første forelskelse, han får sin første kæreste, kæmper med hormoner, udforsker sin seksualitet og eksperimentere med stoffer. Derudover kæmper han med erindringen om sin afdøde tante og sin bedste ven der begik selvmord året forinden.

Min vurdering: 
Denne bog fangede mig fra første side. The Perks of Being a Wallflower var for mit vedkommende en meget rørende historie, hvilket mærkedes allerede fra bogens start.
Karaktererne er fantastiske, specielt hovedpersonen Charlie. Hans breve giver et velfungerende indblik i hans tanker, såvel som hans opfattelse af den verden han befinder sig i. Han er en meget unik ung mand, og Chbosky formår at få Charlie til at afvige fra den ellers stereotypiske nørd. Karaktererne Patrick, Sam og hans engelsklærer Bill er endvidere nogle fantastiske karakterer, specielt brød jeg mig om sidstnævnte. Han er den lærer jeg altid har ønsket mig, uden at det skal lyde corny. Bill er en kreativ mand der brænder for sit fag, og dette smitter af på Charlie såvel som det gjorde på mig som læser. Ydermere er mit yndlingscitat fra bogen noget han siger:

"[W]e accept the love we think we deserve" 

Bogens slutning var det eneste jeg ikke umiddelbart elskede; den er ikke dårlig, men den fungerede bare ikke optimalt for mit vedkommende. Det er ikke fordi bogen mangler en lykkelig eller en sørgmodig slutning, jeg synes bare ikke at den fangede den samme stemning der ellers præger bogen. Dette er desværre også grunden til at jeg giver The Perks of Being a Wallflower 4 i stedet for 5 trekanter.

ppppr

Når det er sagt, så er det klart en anbefalelsesværdig bog!