Viser opslag med etiketten Ønskeseddel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ønskeseddel. Vis alle opslag

27. apr. 2017

TOP 5 BOOKS ON MY WISHLIST APRIL 2017

Mine boglige ønsker er en ongoing liste som ingen ende synes at have. Her kommer en lille top fem over de bøger jeg ønsker mig allermest lige nu.


#5: Et lille liv af Hanya Yanagihara
Min femteplads går til Et lille liv af Hanya Yanagihara. Et lille liv gemt i en enorm bog. Hvilket nok er grunden til, at jeg endnu ikke har samlet den op. Hold nu kæft, hvor er den tyk! 
Alligevel er der noget der lokker. Om det er mine kollegaers varme anbefalinger, de blændende anmeldelser eller det faktum at den - omkring sin udgivelse - var på samtidige sociale medier, der har tændt gnisten i mig, det ved jeg ikke. Det er nok en kombination af alle tre punkter. 

#4: 1984 af George Orwell
På min top fire er en klassisk sci-fi fortælling som jeg aldrig har læst. Jeg har faktisk aldrig beskæftiget mig med George Orwell. 

Inden Goodreads og andre læse-trackere kom på banen, havde jeg en klar idé om at jeg læste mest fantasy og sci-fi. Det fandt jeg dog hurtigt ud af langt fra var tilfældet, så nu går jeg med skumle planer om at arbejde mig gennem nogle af de klassiske værker inden for genrene. Og hvor kommer vi overhovedet hen i verden uden Orwells 1984? 



#3: The Hitchhiker's Guide to the Galaxy af Douglas Adams
Lige foran snuden af Orwells sci-fi klassiker befinder der sig en anden af genrens kanoner. The Hitchhiker's Guide to the Galaxy af Douglas Adams er (heldigvis) blevet valgt som en af de to værker, vi skal læse i min bogklub i næste måned. Og hallelujah! Så er der rent faktisk en chance for at mine lille sci-fi plan bliver til noget.

Derfor er denne bog allerede bestilt hos vores engelske leverandør på jobbiz, så den kan komme i min besiddelse hurtigst muligt. Og jeg glæder mig!

#2: Gift af Tove D
For at være ærlig, så har jeg traumer efter danskundervisningen på ... samtlige institutioner jeg har gået på. Som et fast indslag på pensum tårner Tove D sig frem. Og for fanden, hvor er jeg træt af Tove D. Eller, lad mig lige være fair, så var jeg træt af Tove Ditlevsen.

Der er nemlig sket noget de sidste par måneder. Jeg har fundet en form for nysgerrighed - jeg vil sgu gerne se, om mit teenage-jeg virkelig har ret i hvor megatræls det synes Tove D er. Efter varme anbefalinger fra både venner og kollegaer, har jeg derfor besluttet mig for at læse Gift af Tove Ditlevsen. 

#1: Chokolade til morgenmad af Pamela Moore 
På førstepladsen befinder der sig en lille afstikker. En "ungdomsbog" fra 1950'erne. Jeg har altid læst mange ungdomsbøger, så når Lindhardt og Ringhof genudgiver denne lyserøde sag, så vækkes min opmærksomhed altså. 
Min lyst til at læse YA er dalene i øjeblikket (mere om det i et andet indlæg), så med denne bog håber jeg på at kunne få the best of both worlds. 

Chokolade til morgenmad af Pamela Moore er en coming-of-age historie om en ung piges pludselige besøg af hormoner og alt hvad der dertil hører. 


Hvis du har læst nogle af bøgerne på min liste, så skriv endelig(!) hvad du synes om dem. Eller fortæl hvilke bøger der er på din top 5 ønskeliste. 

20. dec. 2013

Bøgerne på min ønskeliste 2013



Når det kommer til bøger, har jeg ikke selv tålmodighed til at sammenfatte en fyldestgørende liste over de bøger jeg ønsker mig. Derfor udvælger jeg hvert år de mest aktuelle ønsker og udsender en ønskeliste fra denne. I år endte disse på en liste jeg sammenfattede klokken 05.30 om morgenen - så må de da repræsentere de mest akutte behov og ønsker?

Tolkiens univers er udkommet i en smuk, smuk lærredsindbundet udgave. Jeg ønsker mig dem alle, også Hobitten selvom jeg ejer denne i forvejen.

Derudover ønsker jeg mig:
Brun Mands Byrde af Hassan Preisler
Fvonk af Erlend Loe
Will Grayson, Will Grayson af John Green
Paper Towns af John Green
An Abundance of Katherines af John Green
Moranthology af Caitlin Moran
How to be a Woman af Caitlin Moran
Doppler af Erlend Loe

Hvilke bøger står øverst på din ønskeliste i år?

10. aug. 2013

Bøger på min ønskeseddel

- Dette er et planlagt indlæg, da jeg i øjeblikket hører dejligt musik og drikker kolde fadøl på årets Smukfest -


Jeg er fyldt med et helt åndsvagt begær efter ungdomsbøger lige i øjeblikket. Det er meget pudsigt den snak om chick lit Litteraturlistig havde på sin blog. Det er ikke mange måneder siden jeg besluttede mig hårdhændet for, at det er okay at læse ungdomsbøger. Det krævede en del selvoverbevisning, og det var lige før der gik helt optog i den med bannere der sagde ”It’s OKAY to read YA!”. Spas til side, men det er jo snart Pride-tid!

Jeg har før snakket lidt om de Booktubers jeg følger; jeg synes det er en rigtig behagelig måde at blive bog-opdateret på, men desværre fører det bare til en masse pokkers ønsker som Hr. Pengepung ikke er enig i. Her er de bøger jeg gevaldigt ønsker mig indenfor kategorien. 


Why We Broke Up af Daniel Handler
Eleanor and Park af Rainbow Rowell
Paper Towns af John Green
The Darkest Minds (The Darkest Minds #1) af Alexandra Bracken


Er der nogle ungdomsbøger på jeres ønskeseddel?