 |
| En man som heter Ove - Frederik Backman - 2013 (org. 2012) - People's Press - 5/5 stjerner |
Der gik længe fra at jeg første gang blev anbefalet denne bog, til at jeg rent faktisk fik den læst. På en måde er det en skam, men det har også været meget rart at få lidt af hypen væk først.
En mand der hedder Ove handler om en bitter, gammel mand som mildest talt ikke har meget held i sprøjten. Først og fremmest blev han tvangspensioneret fra sit arbejde, han er ikke længere formand for ejerforeningen og hun døde først, hvilket har efterladt ham bitter og alene tilbage. Ove gider af gode grunde ikke livet mere, og han vil gerne have det skal ende. I morgen.
"Klokken var fem minutter i seks om morgenen, da Ove og katten mødtes første gang. Katten syntes omgående meget dårligt om Ove. Følelsen var i aller højeste grad gengældt."
Denne bog indeholder alt hvad den bedste populærkultur skal; vi møder denne bitre gamle mand, der er sjov fordi han er bitter, tragikomisk fordi han gerne vil ende sit liv, men bare ikke kan få lov osv. Men vi får også serveret en smuk kærlighedshistorie, mere end et spøjst venskab og handling af den gode slags.
Hvis man skal forestille sig Ove, skal man forestille sig en hvidhåret, relativt krumbøjet ældre herre der klokken seks hver morgen tjekker den lokale parkeringsplads for at se om nogen holder forkert, eller (og Gud trøste dem) for længe. Man skal forestille sig en herre, som har lyst til at begrave sig selv, hvis folk ikke har kørekort, ikke kan bakke med trailere, kører Audi eller BMW (ikke-godkendte mærker), en som ikke stoler på folk der er over 1.85 høje og en som hader katte. Det er Ove inden fortællingen rigtig går i gang.
En mand der hedder Ove er en af de der helt specielle bøger, hvor man ikke må dømme på coveret. Hvis ikke jeg havde fået den anbefalet s å m a n g e g a n g e havde jeg heller ikke samlet den op - skrifttypen er lidt kikset, og forsiden har ikke andet end en gammel mand, en bil og en kat på. Ikke noget jeg ville finde attraktivt, men det ville jeg nødvendigvis heller ikke ved et første møde med Ove. Det er noget af det der gør denne fortælling så smuk, at lag efter lag åbner for nye aspekter og for en endnu større kærlighed hver gang.
"Og hun var farve. Al hans farve."
Du skal læse En mand der hedder Ove, hvis du er i stand til at læse. Den er så sjov at man græder af grin, så hjertevarm at enhver vil giftes med Ove, når det hele er overstået og den er overraskende på den gode måde.
Læs den.
"Det var ikke, fordi Ove syntes dårligt om denne kat i særdeleshed. Det var bare, fordi han syntes dårligt om katte i almindelighed. Han havde altid opfattet dem som yderst utilregnelige."
