Jeg har i en længere periode reflekteret over forfatterens rolle i forhold til min personlige læsning. Det kommer sig af en blanding af et studieprojekt der (højst tænkeligt) kommer til at arbejde med autencitetsbegrebet og hvori forfatteren placerer sig i forhold til sit værk. Det kommer sig af refleksioner over "The Death of the Author" af Roland Barthes fra 1967 (så vidt jeg husker). Og sidst men ikke mindst kommer det sig af ovenstående værk af Orson Scott Card.
Det er nogle snørklede refleksioner jeg har gjort mig, refleksioner der befinder sig på et meget generelt plan og som om muligt endnu ikke er færdigtænkt. De er ikke blot om ovenstående værk, og ikke blot om det er muligt at kende til forfatterens intentioner med et bestemt værk eller forfatterskab, men lige det her indlæg kommer i højere grad til at handle om "viden om forfatteren" - om det er fordelagtigt at kende til forfatteren eller måske mere skadeligt end det er gavnligt?
I starten af ugen begyndte jeg at læse Orson Scott Cards Ender's Game som de fleste af jer nok kender til. Det er efterhånden en klassiker inden for Sci-fi og findes på flere lister over must read bøger, bl.a. i Reading Journal som Rikke skriver om her.
Jeg havde glædet mig meget til at begynde denne læsning, da den netop er filmatiseret og da serien får så meget ros som den gør. Desuden mangler jeg at læse mere sci-fi for at få mine hungrende depoter opfyldt med lidt fremtids (u)hygge. En dag skete det dog, at jeg opdagede at Card er en stor stemme i anti-gay bevægelsen i forbindelsen med proposition eight. En ting er at han er kristen og derfor ikke tror på ægteskaber blandt folk af samme køn, men at han ligefrem har været så meget i medierne og taler om hvor forkert det egentligt er. Mit problem opstår da jeg er homoseksuel og derfor (måske) bliver ramt hårdere af sådanne udtalelser. Jeg vil lige understrege at det ikke handler om holdninger til forskellige seksualiteter, men derimod hvad man skal stille op med sådanne informationer.
Jeg var nødt til at lægge Ender's Game fra mig, fordi 1) jeg blev skidesur på Hr. Card, og 2) jeg blev skidesur på mig selv over at nyde bogen, igen grundet 1). Jeg fik simpelthen så grimme tanker om forfatteren, at jeg ikke kunne abstrahere fra det, og jeg ved ikke hvad jeg skal synes om det og om jeg bør synes noget om det.
Jeg har det meget ambivalent for at være ærlig. På den ene side elsker jeg at google forfattere (i særlig grad forfattere jeg holder af), finde pudseløjerlige informationer omkring dem og finde inspirerende udtalelser og des lige. Men når jeg så støder på sådanne informationer er det bare rigtig trist. Det betyder vel ikke nødvendigvis at Card - i dette tilfælde - har sneget et anti-gay manifest ind i Ender's Game? Eller er det ligegyldigt fra start?
Det er svært for mig at regne ud, om det er grundet det ømme punkt informationen omhandler at det betyder så meget at jeg ligefrem lagde bogen fra mig. Derfor vil jeg gerne høre om der er nogen af jer der har prøvet noget lignende eller om I generelt har en holdning til forfatterens rolle? Er det fedt, ufedt eller en ting midt imellem at kende til forfatteren bag alle de gode bøger?
Jeg tror at jeg har så svært ved det, fordi jeg altid tvinger mig gennem bøgerne uanset hvor meget jeg ikke bryder mig om det - det er virkelig første gang jeg har lagt en bog fra mig.
Et meget spændende indlæg! Jeg må indrømme, at jeg ikke har prøvet det i samme grad som du. Altså, jeg synes lidt Yahya nogle gange er en hat, men kan nu meget godt lide hans bog alligevel. Men det er et interessant dilemma du fremstiller, bestemt! Umiddelbart tror jeg der skulle meget til for at jeg ikke kunne abstrahere fra det - eller i hvert fald noget ret personligt, som i dit tilfælde.
SvarSletJeg tror også at min reaktion var så voldsom fordi det ramte så ømt et område, eller det håber jeg i hvert fald :b Det er meget paradoksalt for mig, og utrolig forvirrende. Men tak for svaret! ^^
SletJeg har bevidst fravalgt at læse The Elites serien af Kiera Cass, fordi jeg har set, hvordan forfatteren opfører sig. Det vil jeg ikke bakke op om. Om det kunne få mig til at droppe en bog, jeg allerede var igang med og nød, det ved jeg ikke, men det betyder noget for, om jeg tager fat på bogen.
SvarSletJa, det er også en del af det frustrerende for mig. Jeg nød jo netop bogen, men nu tror jeg at jeg lader den ligge lidt og prøver igen på et senere tidspunkt. Men jeg er sikker på, at hvis jeg havde vidst det på forhånd, så havde jeg ikke købt (ønsket) mig bogen.
SletJeg kan godt følge dit dilemma. Jeg tror ikke, at jeg selv har fravalgt en skønlitterær forfatter pga. dennes (absurde) holdninger til køn/religion/race/etc. Jeg så faktisk en anmeldelse af Ender's Game, hvor anmelderen havde givet bogen én stjerne - ikke fordi den var dårlig (for vedkommende kunne såmænd godt lide den), men fordi anmelderen mente, at forfatteren er mandschauvinistisk.
SvarSletDet er meget sjældent, at jeg opsøger informationer om forfatteren og dennes baggrund. Jeg er ikke interesseret i deres personlige historie - kun de fiktive.
Mvh.
Den lille Bogblog
Det skaber måske i virkeligheden flere problemer end det gavner. Alligevel elsker jeg at google J.K. Rowling, Tolkien og andre forfattere jeg er helt pjattede med. Når det er sagt var det ikke bevidst at jeg læste om Card, men bare en tilfældighed jeg ikke kunne lade ligge. Det' svært xD
SletJeg vil i øvrigt godt røbe, at jeg til gengæld er langt mere påvirkelig, når det drejer sig om faglitteratur. Den letteste måde at fremprovokere vrede hos mig er at nævne Rousseau, som jeg læste i forbindelse med et fag om socialkonstruktion og køn på uni. Hans mandschauvinistiske tilgang kunne virkelig få mit pis i kog! Et eller andet sted imponerede det mig lidt - at en gut fra 1700-tallet i den grad kunne gøre mig arrig, men det lykkedes ikke desto mindre :-D
SletMvh.
Den lille Bogblog
Åh, den følelser kender jeg virkelig også godt i forhold til faglitteratur. Det er lidt sjovt, det tænkte jeg slet ikke over, da jeg skrev indlægget! :b
SletDet er virkelig et interessant emne du tager op!
SvarSletFor mig tror jeg, at hvert værk er sin egen kategori. Nogle værker får mig til at opsøge viden om forfatteren og værkets ophav, andre værker kunne jeg slet ikke drømme om at udforske yderligere end dets egne sider. Jeg tror blandt andet, at forfatteres forskellige måder at indskrive sig selv i deres værk eller undlade dette fuldstændig, får betydning. Fx har jeg aldrig været interesseret i J. K Rowling selvom jeg elskede Harry Potter-bøgerne, netop fordi hun ikke eksisterer i bogens verden. Derimod har jeg været helt besat af Charles Bukowski fordi han skriver under sit alter-ego Henry Chinasky. Også vagere eksempler gælder, hvor man kun tildels fornemmer, at forfatterens holdninger eller tanker kommer til udtryk.
Hvis der skulle opstå en situation som din, tror jeg jeg ville læse værket færdigt på trods af mine holdninger til forfatteren. Jeg synes det kunne være ekstremt spændende at læse Hitlers "Mein Kampf", selvom jeg på alle måder er imod hvad han stod for. På trods af de forfærdelige ting han har ment, gjort og ødelagt, ødelægger det ikke den oplevelse der kan være ved at læse en bog. Og selvom det i dette tilfælde måske mere er en historisk oplevelse og dermed adskiller sig lidt fra dit eksempel, så mener jeg stadig, at forfattere er i stand til at skabe fantastiske værker, også selvom de er nogle svin. Så længe de formår at holde de holdninger man stødes af væk fra værket, ser jeg ingen grund til ikke at læse det færdigt (og så måske bare ikke læse mere af det forfatterskab igen?).
Jeg forstår hvad du mener, og jeg har det stadig meget ambivalent. Som jeg kommenterede det længe oppe tror jeg, at jeg hiver fat i bogen på et senere tidspunkt og ser om jeg på det tidspunkt kan abstrahere bedre fra den viden jeg har om Card. Eller også giver jeg bare bogen væk til andre der ikke har problematikken så tæt på livet.
SletDerudover skal du også have et tak for den lange kommentar, det varmer altid med lidt deltagelse i debatterne ^^
Jeg har egentlig slet ikke lige tid til at skrive en kommentar, men der skal være tid til at sige: jeg synes det er godt indlæg(!), du har skrevet. Spændende emne! Har selv skrevet opgaver om forfatterens rolle, Roland Barthes og Foucault.
SvarSletIh altså, det er jeg glad for du tog dig tid til at skrive. Mange tak! ^^
SletEt rigtig spændende indlæg og et godt spørgsmål, du kommer med.
SvarSletSom udgangspunkt prøver jeg at være så objektiv som overhovedet mulig, så jeg opsøger aldrig informationer om en forfatter (eller værker), hvis ikke, fordi jeg allerede har gjort bekendtskab med ham/hende og er blevet interesseret. - Så er der selvfølgelig omtale, man falder over ved et tilfælde, og her prøver jeg også at være objektiv og selv måske læse den omtalte bog eller hvad det nu er, før jeg selv danner mig en egentlig mening.
Har aldrig oplevet at blive ramt på et så personligt plan som du beskriver og nok derfor aldrig lagt en bog fra mig af den grund. Men jeg har f.eks. ændret min holdning overfor Cassandra Clares (selv om jeg har læst flere af hendes bøger) efter at jeg, på baggrund af noget hun har skrevet til en fan, fået fornemmelsen af at hun skriver og udgiver mest for at tjene penge. Hendes udtalelse og måde at udtrykke sig på i sit brev har påvirket mig så meget, at jeg har fået et negativt syn på hende - og til en hvis grad har det også gjort, at jeg ikke længere er interesseret i at læse hendes bøger.
Men som udgangspunkt tænker jeg ikke (for) meget over den problematik du nævner, for så ville jeg nok ende med ikke at købe nogle bøger, gå i biografen osv.. da der er mange, jeg så nok ville være ekstremt uenig med.
Det er også et interessant eksempel du kommer med i forhold til Cassandra Clare - jeg tror også sådanne informationer kunne få mig til at tage afstand fra en forfatter. Men jeg tror heller ikke det vil være for sundt at tænke alt for meget over det - og så igen, det er måske heller ikke så tit jeg møder på en forfatter der frastøder mig i sådan en grad som beskrevet i dette indlæg.
SletOg mange tak for svaret! ^^
Rigtig godt indlæg. Har aldrig tænkt så meget over det, men tror virkelig jeg har fravalgt bøger, pga. forfattere, uden lige at kunne sætte fingeren på hvilke. Hvis jeg af en eller anden grund synes at forfatteren virker som en idiot, gider jeg ikke læse det der er skrevet fra den persons hånd, fordi jeg tænker at det også må være idiotisk. Men sådan er det jo ikke altid, hvilket dette indlæg også beviser... sætter mange tanker igang...
SvarSletHa, hvor er det rart at høre den side af sagen også ^^ Det er nemlig svært (i hvert fald for mig) ikke at fordømme forfattere, hvis de virkelig har gjort noget som ikke falder i god jord hos mig. Men ja, hvor går grænsen?
SletMeget interessant og spændende indlæg! Du har ramt ind i et emne, jeg tit selv har haft besvær med; Skal man adskille kunstneren fra kunsten? Det skal man egentligt, i sidste ende. Men problemet opstår, når man indser, man slet ikke har lyst til at støtte kunstneren. Det er sommetider svært at holde personlig viden udenfor læsningen, og i sådanne tilfælde er det vel uundgåeligt at tage afstand til forfatteren, tænker jeg.
SvarSletDet er nemlig rigtig svært. Jeg har efterfølgende læst, at der er nogen der påstår at hans meninger står klart i flere af hans værker. Om det er rigtigt skal jeg selvfølgelig ikke kunne udtale mig om, men jeg har svært ved tanken om et fuldkommen dualistisk synspunkt. Uanset glæder jeg mig lidt til at hive fat i bogen om et par år og vende tilbage til disse tanker og se hvordan jeg har det dér.
SletSikke en interessant problematik! Rigtigt godt indlæg :)
SvarSletJeg kan virkelig godt forstå, det har ramt et ømt punkt. Nu kender jeg rent faktisk ikke til Ender's Game, men oplysningen om Cards' homofobi gør, at jeg slet ikke har lyst til at finde ud af, hvad den handler om. Det er et menneskesyn, der virkelig frastøder mig og jeg ved ikke, om jeg ville kunne ignorere sådan en holdning. Jeg skal dog ikke kunne sige, om jeg som dig ville stoppe, hvis jeg fandt ud af det efter at være begyndt.
Jeg har selv prøvet noget lignende - jeg havde længe villet læse "Love & Misadventure" af Lang Leav, men faldt over en dårlig anmeldelse på Goodreads, hvor forfatteren svarede tilbage i en ikke specielt konstruktiv tone. Det kombineret med, at fans (og Leavs kæreste!) af bogen kom ind og bashede anmelderen for sine holdninger (det kan Leav jo så ikke gøre for) og at en tumblr, Leav samarbejder med, holdte giveaways, hvor man bl.a. kunne vinde en Kindle, hvis man upvotede en bestemt anmeldelse på Goodreads. Hele den affære stank så meget, at jeg rimelig hurtigt fik fjernet, hvad jeg ellers havde regnet som mit næste køb, fra min to read liste. Sådan noget har jeg ikke lyst til at støtte... :)
Der udover læste jeg denne artikel fra Lynn Shepherd - og lade mig sige det sådan her: jeg kendte hende ikke og efter den artikel har jeg heller ikke lyst til at gøre det.. :) http://www.huffingtonpost.co.uk/lynn-shepherd/jk-rowling-should-stop-writing_b_4829648.html
Nå, det blev rimeligt langt, men det er, som jeg skrev først, også meget spændende!
Jeg følte også selv at min reaktion med at lægge bogen fra mig (jeg gør det virkelig aldrig) var meget voldsom, men på den anden side følte jeg bare slet ikke for at læse den. Men det er rart at vide, at jeg ikke er den eneste der reagerer ved at fravælge forfattere pga. dumme informationer.
SvarSletDet var da en spøjs artikel af hende Shepherd. Jeg kender hende også kun af navn, men det der virker godt nok meget bittert. Det er altså også en grim side en forfatter kan vise, at man ikke kan unde andre succes fordi de har klaret sig godt og specielt en forfatter som Rowling. Og når hun ikke engang har læst bøgerne og derefter skal sidde og diktere hvor stor en forfatter hun må være og indenfor hvilke genrer. Det er da lidt patetisk.
Som alle andre kommenterer er det en meget spændende problematik.
SvarSletJeg er ikke selv den der googler en masse om forfattere, men støder jeg ubevidst på navne (forfattere) jeg har et vis kendskab til så læser jeg det da, det gør jeg. Som dig kan jeg også sagtens blive påvirket af forfatterens ansigt ud ad til samt holdninger, det er svært ikke at blive det.
Men jeg har lige læst en bog, hvori der så passende stod.
"De var ikke kommunister mens de skrev bøgerne. Da var de forfattere."
(Fra et afsnit (i Originalernes By, af Gorm Henrik Rasmussen) hvor en gammel hårdtarbejdende bedstemor bliver gjort opmærksom på at de fleste af de bøger hun elsker er skrevet af kommunister.)
Jeg kan dog godt forstå hvis du efter den negative information omhandlende forfatteren kyler bogen væk, jeg havde nok gjort det samme - men omvendt kan jeg også godt forstå hvis du læser den.
Det er faktisk et utrolig passende citat og jeg tror heller ikke på at man skal fordømme alt for meget. Jeg håber i hvert fald bare det var graden af uenighed der gjorde udslaget og ikke at jeg pludselig står og går glip af en masse - sikkert gode - historier.
SletMange tak for svaret ^^