10. mar. 2016

SKAL MAN VIRKELIG UDDANNE SIG TIL BOGHANDLER?


Jeg oplever ofte noget yderst paradoksalt i forbindelse med min uddannelse – folks reaktions på dens eksistens. Der er nemlig ikke et spørgsmål jeg oftere mødes med end ”skal man virkelig uddanne sig til det?”
Det paradoksale forekommer mig, når jeg på mit arbejde, i boghandlen, mødes med indstillingen om, at jeg som boghandler er nødt til at have et indblik i alle bøger, alle historiske begivenheder og alt der sker i lokalområdet. Det her skal på ingen måde fremstå som brok, eller anden form for beklagelse, det sætter bare min tankevirksomhed i gang, og jeg efterlades ofte med en uforklarlig undren.

Men så tager vi den én gang til for Prins Knud: Uddanner man sig så til boghandler?
Ja, det gør man. Den primære 'læretid' foregår naturligvis i selve boghandlen. Dertil at der fire skoleophold af to uger, hvor man skal lære om skøn- og faglitteratur, lære om økonomien bag det at drive en forretning, lære om nonbooks, markedsføring og profileringer og megetmeget mere. Fire gange to uger er naturligvis ikke lang tid, men det er nok til at lære noget af det teoretiske bag det arbejde, der udføres hver eneste dag i forretningen, og det giver naturligvis en bredere forståelse af, hvordan en boghandel/kæderne (og egentligt også markedet generelt) fungerer som en større mekanisme.

Er det svært?
Det kan jeg svare meget enkelt på: Nej, det er det ikke. Der er selvfølgelig en matematisk del i forbindelse med økonomi-delen, som kan være en hindring for nogle. Niveauet er dog så lavt, at de fleste burde kunne følge med.


Er du interesseret i et indblik i min hverdag, så spørg endelig ind til det. Eller sving forbi Bog & Idé Nørrebros Facebook-side her, hvor jeg poster nogle af de ting vi foretager os.


6 kommentarer:

  1. Ih fine billeder :D Har altid synes det var ret fedt, at der er en boghandleruddannelse. Men skal man så egentlig være uddannet boghandler for at arbejde i en boghandler, eller kan man også være uddannet andet f.eks. andet butiksrelateret? Eller er der en regel, der siger, at man skal være uddannet boghandler?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih tak, jeg synes de var ret passende til emnet! Ahaha.

      Men nej, det er faktisk ikke et krav overhovedet at man har en uddannelse. Det er naturligvis en fordel i forhold til kendskab, løn og andre formaliteter. Derfor kan man selvfølgelig også blive ansat med en anden butiksuddannelse - engagement kan få en utrolig langt! :D

      Det er også forskelligt fra butik til butik, hvor meget ejerne/cheferne går op i den enkelte ansattes kundskaber inden for litteratur/kontor.

      Slet
  2. Jeg er lidt nysgerrig på dine overvejelser omkring at "droppe" universitetet, altså at du ikke læste videre efter din bachelor og så søgte ind i forlagsbranchen fx.

    Det er sjældent, man høre at folk, der allerede har været på uni (og gennemført) vælger at tage en erhvervsuddannelse i stedet.

    Så egentlig: hvorfor hellere boghandler end fx oversætter eller forlagsjob. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, der er mangemange grunde. Hovedårsagen er nok, at jeg følte uddannelsen i sig selv blev lidt "meta", og jeg cravede at snakke med "almindelige" mennesker om hvor fantastisk litteratur er.
      Det er heller ikke sikkert, at jeg ikke vender tilbage til universitetet, og læser en kandidat en dag. Men lige nu, har jeg lyst til at være boghandler, så det er hvad jeg er! ahaha.

      Slet
  3. Sikke et fint indlæg med flotte billeder! :D

    Det er lidt sjovt, at folk virkelig undrer sig over den uddannelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih tak! ^^
      Ja, det er det virkeligt :'D

      Slet