I en verden hvor mennesker, cyborgs og androider lever side om side, finder den prominente mekaniker Cinder sig pludseligt i et møde med prinsen af New Beijing. Hans andoride er gået kaput, og af gode grunden har han virkelig brug for at få den til at virke igen. Samtidig hærges jorden af en dødbringende pest som dræber befolkningen på stribe, og som om det ikke var nok overvåges de af Lunaerne (månefolket), som har større planer med jorden end de selv er gået med til.
Cinder er en genfortælling af Askepot,
og Askepot er blevet gjort bad fucking ass. Alene det at hun ikke går derhjemme
og leger husholderske, men er en mekaniker der konstant er beskidt af olie og
støv vinder mig allerede der. ”Spøg” til side – jeg kan faktisk rigtig godt lide
den måde, Meyer genfortolker det gamle eventyr. Alle de karakteristiske træk,
har fået et lille twist og er blevet historiens nye kendetegn, men på en helt
anden måde end de originale. Gider det overhovedet mening?
Eksempelvis er Askepots sko twistet til at være Cinders
cyborgfod. En mekanisk legemsdel hun har fået efter en ulykke, og den har stor
betydning for hvordan hun og andre anskuer hende.
En anden ting jeg rigtig godt kan lide ved genfortællingen er,
at den er blevet flerdimensioneret. Der er langt flere handlingstråde som
spinder sig ind og uden om hinanden. Det tilføjer også et godt tempus til
bogen, hvilket gør den virkelig svær at lægge fra sig, og den er desværre alt
for hurtigt væk igen.
En sidste ting: Du skal ikke være bange for at samle Cinder op, hvis sci-fi er totalt uinteressant for dig. Det handler om så meget andet end det, og samspillet virker så godt at jeg (i hvert fald) bare accepterede at verden nu engang så sådan ud.
Ja! Flere der hopper med på Lunar-bølgen! :D Jeg er så meget fan af de bøger, og syntes kun de bliver bedre for hver bog og hvert eventyr hun genfortolker. Scarlet som kommer i bog 2 er desuden min favorit af dem alle sammen, så glæd dig til den. ;)
SvarSletEjejejejej, men jeg kan jo nærmest ikke vente på den næste!!
Slet