Dewey's 24 Hour Readathon - mit læsedøgn

Det er et problem, når man er træt allerede inden readathonet går i gang, ikke? 

Kl. 13.15: Jeg har handlet, jeg har vasket tøj (for at undgå at tænke over jeg burde lige...., jeg har handlet frugt. Nu venter jeg egentligt bare på læsedøgnets begyndelse. Ida er lige på trapperne og kaffevandet er sat over. Jeg glæder mig enormt meget. 

Kl. 18.12: Okay, lad os lige være ærlige. Jeg kunne måske godt have lagt flere kræfter i projektet. Men jeg er simpelthen så ufokuseret, som nogen kan være. Ahaha. På nuværende tidspunkt er jeg 1/4 del inde i Bjørneby (side 112 for at være præcis). Ikke en imponerende indsats, men til gengæld fornemmer jeg et comeback fra koncentrationsfløjen pt. 

Kl. 20.04: Hvordan er klokken allerede otte? Jeg forstår det ikke. Nu er det aftensmad-tid for Ida og jeg. Det bliver godt med en lille (officiel) pause. Jeg er btw. 166 sider inde i Bjørneby og den er endelig begyndt at fange mig lidt mere. 

Kl. 21.49: (Ida har fået lov at skrive en opdatering) Jeg har tegnet en diller på Michellas køkkentavle, og kaldt den et kunstværk, for at få hende til at gå ud og se den. Så kunne hun nemlig lave kaffe, nu hun alligevel var derude. I know, clever thinking.

Vi er godt 8 timer inde i readathon, og Michella har stædigt holdt fast i at hun vil læse Bjørneby, selvom hun altså ikke er udpræget begejstret. Hun ved godt, at hvis hun lægger den væk og fortsætter med Murakami i stedet, så bliver hun kraftstejlermig aldrig færdig. At hun så sidder i 40 minutter og omrokerer sin dragepark i stedet for at læse, det er en helt anden snak. Det er derfor jeg bliver nødt til at sende hende ud i køkkenet, for at lave mere kaffe, nu er hun nemlig kommet tilbage og sidder med Bjørneby igen, og fortæller mig hvordan jeg skal opdatere hendes blog. Time well spend. Jeg læser også Bjørneby, vi er begge to nået til kapitel 19, og for en gangs skyld går det helt okay det der fælleslæsning.

Bai.

Kl. 23.59: Mine øjne er blevet trætte, så jeg lægger Bjørneby fra mig et øjeblik og læser Bitch Planet Vol. 2 i stedet. Antal sider: 250.

Kl. 01.39: Bitch Planet var det perfekte afbræk! Det er seriøst nogle gode tegneserier. Stor, stor anbefaling her fra. Antal sider: 394 

Kl. 11.34: Jeg troede sgu ikke, at jeg nogensinde ville blive færdig med Bjørneby - men det skete! Nu vil jeg læse en af Kaspar Colling Nielsens noveller fra Mount København, og derefter give mig i kast med Skæbnemageren. 

Kl. 14.00: DET ER SLUT! For fanden hvor er jeg bare helt enormt træt, og plaget af en anelse kvalme. Pyhhh. Den endelige status lyder på tre færdiglæste bøger og en halv novellesamling. 858 sider i alt. Det er helt okay, for jeg har fandme hygget mig. 

Tak til alle jer der har læst med og underholdt mig i mine overspringshandlinger det sidste døgn. Det var goals. 

Deweys 24 hour readathon TBR

Det kan være noget af en proces at vælge sin bogstak til Dewey's 24 hour readathon, men umiddelbart har mig selv og jeg diskuteret sig frem til den endelige stak (måske). En bogstak til et 24 timers læsedøgn er jo nødt til at være varierende i længde og sværhed. Samtidig er min bogstak inspireret Bogforum - der også er lige rundt om hjørnet. Jeg har finkæmmet programmet, og udvalgt mig de ting jeg gerne vil opleve og dertil hører sig jo lidt nyt læsestof. 

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel

Jeg ved egentligt ikke, hvorfor jeg aldrig (rigtigt) har læst nogle af Kenneth Bøgh Andersens romaner. Nu hvor jeg tænker mig om, så tror jeg faktisk at Tempus Fugit (anbefales, ja) er den eneste af hans bøger jeg har læst. Det er på trods af at jeg finder ham enormt fascinerende, at Djævlekrigen er blevet mig anbefalet tusinde gange og at jeg følger hans ret seje og stemningensfulde Instagramprofil med stor fornøjelse. Men nu bliver det nu! Skæbnemageren er en høj prioritetsbog til dette readathon. 

Bjørneby af Fredrik Backman

Der er kommet en ny Fredrik Backman bog! Og han kommer på Bogforum. Og jeg skal fælleslæse Bjørneby sammen med Ida, som joiner mig til readathonet. Jeg glæder mig! 

Mount København af Kaspar Colling Nielsen 

Her er vi lidt ude i samme situation som gælder for Kenneth Bøgh Andersen, bortset fra at jeg aaaaldrig har læst noget som helst af Kaspar Colling Nielsen. Og det på trods af, at jeg i hvert fald har haft Mount København og Den danske borgerkrig 2018-24 stående på reolen i - i hvert fald - to år. Nu' det nu!

Bitch Planet vol 2. af Kelley Sue DeConnick og Valentine de Landro 

Nogle af jer bemærkede måske min begejstring omkring første volume tilbage i marts? Nu er det tid til at læse andet bind, og jeg har simpelthen så tårnhøje forventninger at det skræmmer mig en anelse. 

Jeg tænker generelt at mine ulæste tegneserier bliver dumpet let og elegant ind i læsningen, når min krop insisterer på hvile. 

Krisehæfterne af Ursula Andkjær Olsen

Krisehæfterne er ret meget en måske'er. Mest af alt fordi jeg ikke vil "spilde" en god bog på et ukoncentreret sind. Ursula Andkjær Olsens nye bog er en af dem, jeg ser aller mest frem til og det kan derfor være, at jeg venter med at læse den til efter readathonet er ovre. Men den skulle lige med, for den står på min reol og den skal læses inden årets bogforum. 

TIP: Den fineste lille billedbog

En dag kom en kunde ind og spurgte om vi havde den der billedbog med Frida Kahlo. Mine kollegaer og jeg kiggede noget forundret - for hvis et dansk forlag havde udgivet en sådan billedbog, så ville en af os med garanti have sat den på disken. Vi søgte lidt frem og tilbage, og sidst fandt vi den. Frida Kahlo.

Den er en del af serien Little People, BIG DREAMS som Frances Lincoln Children's Books har udgivet. Udover Kahlo kan man bl.a. finde Coco Chanel, Maya Angelou, Marie Curie, Audrey Hepburn og mange flere.

Jeg hader når nogen fløjer af Jacob Riewe

[Reklame] For en lille uges tid siden udkom Jeg hader når nogen fløjter af Jacob Riewe. Forlaget Høst & søn var så venlige at tilbyde mig et anmeldereksemplar. 

Oliver bor sammen med sin mor. Han er en forvirret, aggressiv og fortvivlet teenager - hun er voksen, på kontanthjælp og i dyb sorg. De taler ikke rigtigt sammen i familien, faren er ikke inde i billedet og Olivers lillesøster forsvandt for snart et år siden. 

At læse Riewe's ungdomsroman var faktisk en tåkrummende oplevelse for mig. Tåkrummende fordi karakterne aldrig tager gode beslutninger for dem selv. Mulighederne flyver om næsen på dem, men ingen af dem gribes og de fanges begge i hver deres apatiske tilstand. 

Bogen er et lille glimt ind i en hverdag, jeg sagtens kan forestille mig mange danskere befinder sig i. Den fortæller en "sandhed" som langt fra er glamourøs, men som oftest fortælles fra udefrakommendes perspektiv.

Oliver står midt på gulvet på værelset og ser på tøjmasserne på gulvet. Det ser ud, som om skabet har brækket sig, mens han var væk. Han flår skabsdøren op, løfter et par af trøjerne. Han ser hen på sit skrivebord, på gulvet, på sengen. Hans næver knyttes helt af sig selv. Han åbner den øverste skuffe i skrivebordet og finder hurtigt en gammel gajolæske, som han åbner. Hun har heldigvis ikke fundet den.

For mig var bogens styrker uden tvivl de to hovedkarakterer Oliver og moren Vibeke. For selvom de begge både er tåkrummende og konstant tager nogle elendige valg, så er det svært ikke at holde af dem og heppe på at de nok skal finde deres plads i tilværelsen. De kæmper ihærdigt for at fylde søsterens fravær, og få deres hverdag til at hænge sammen.

På den anden side - er karakterne så intetsigende at man skulle tro det var løgn. Hvis jeg een gang til skal læse Oliver sige: "Det ved jeg ikke", så bliver mere end et af mine hår på hovedet revet ud af hovedbunden. På den måde kan du nok forstå, at jeg har fået et meget komplekst forhold til Oliver og Vibeke. 

Dialogen bærer en stor del af bogen, da den fysisk fylder mange af siderne. Og selvom jeg på en måde endte med at holde af karakterne, så er "det ved jeg ikke"-sætningen ikke den eneste genganger. Dialogen passede på den måde meget godt til karakterernes intetsigendehed. 

Oliver åbner øjnene og møder Valdemars blik.
- Måske skulle vi sætte os op så, siger Oliver.
- Ja, måske. Men jeg gider bare ikke.
- Gider du ikke?
- Det er for hårdt.
- At sætte sig op?
- Ja.

Du skal læse Jeg hader når nogen fløjter, hvis du vil have en socialrealistisk ungdomsbog, der på en gang er let at fordøje og spændende i sin barskhed. Det er en bog som jeg let investerede mig i, og som jeg bestemt havde lyst til at læse til ende. 

3 ud af 5 stjerner - Jeg hader når nogen fløjter - Jacob Riewe - Høst & søn - 2017

Hvad læste jeg i Thailand? Tre korte anmeldelser/anbefalinger

Som dem der følger med på Instagram ved, var jeg to uger i Thailand i september. Med varmen buldrende så hårdt, at man ikke kan bevæge sig rundt før solen er ved at gå ned, er der ikke meget andet at lave end at ligge på stranden og læse nogle gode bøger. 

Swing Time af Zadie Smith

Jeg synes det er enormt forfriskende at læse om venskab, om et ikke-gnidningsfrit venskab mellem to unge kvinder. Og det fik jeg i Swing Time af Zadie Smith. Vi følger de to unge kvinder Tracey og den unavngivne fortæller fra de er børn og op gennem tyverne. At læse Swing Time var en forfriskning - det var enormt lækkert at følge bogens protagonists liv. Bogen tematiserer yderlige race, dannelse, kvindelighed og klasseskel. 

3 stjerner - Swing Time - Zadie Smith - Rosinante - 2017

Emma Gad for hvide af Anna Neye 

Der er mange ting ved Anna Neyes bog jeg er ret tosset med. Først og fremmest er det så pisse fedt, at hun en gang for alle skærer det ud i pap hvorfor vi konsekvent skal droppe ordet neger. Og hvordan hun nænsomt forklarer os hvide priviligerede røvhuller, hvordan vi bedst muligt kommer over det mindre traume, sådan at blive provokeret med egen blindhed. Bl.a. ved at give opskriften på en hvid chokoladekage til lige at få de hvide blodceller til at slappe lidt af. Det er ret fantastisk.
Emma Gad for hvide er sådan en bog alle danskere over 15 burde læse. Bare lige lade den trænge ind og sætte sit spor. Den er sygt interessant, rimelig grineren og vildt deprimerende.

3,5 stjerner - Emma Gad for hvide - Anna Neye - Gyldendal - 2017 

Vegetaren af Han Kang

Yeong-Hye lever en gennemsnitsligt tilværelse med sin gennemsnitslige mand. En mand der faktisk har valgt hende, fordi hun er så ekstremt ordinær. I hvert fald indtil den dag han vågner op, og finder sin kone siddende foran køleskabet i gang med at smide alt kød ud.
Vegetaren er en intens historie beskrevet med det smukkeste billedlige sprog. Den handler om mennesker i forfald og mere vil jeg ikke sige for bogen skal opleves.

4,5 stjerner - Vegetaren - Han Kang - Gyldendal - 2017 (org. 2007)