Verden ifølge Garp - John Irving - Gyldendal - 1988 - oversat af David Gress-Wright - 4 ud af 5 stjerner
"Nogle sagde, at en dreng uden far altid går med skumle tanker."
Alene det at han ved sin navngivning får tildelt fornavnet T. S., uden bogstaverne står for noget, bringer absurditeten ind i bogen. Her fra og til lemmer der mistes, bøger der skrives, successer der overleves, kvinder og transkønnedes rettigheder der diskuteres i et væk, til et problematisk familieliv med barndomsveninden, får vi lov til at opleve Garp i situationer han, hvis han selv kunne vælge, nok helst havde været foruden.
"Garp havde intet, der kunne måle sig med den knivskarpe klarhed i Verden ifølge Jenny Fields. Men han vidste, at det kun drejede sig om tid, inden han ville finde sin egen verden - med lidt hjælp fra den virkelige verden."
Bag læseren sidder Garps fortællerstemme og lægger hints ud. Vi ved lige fra begyndelsen, at Garp dør ung. Alligevel mangler vi ikke suspense - ja, det er faktisk slet ikke svært at lade sig charmere af romanen. Dét Verden ifølge Garp vinder på, er den stemning Irving formår at skrive ind i historien. Som læser følger du med Garp fra USA til Wien og tilbage igen. Du bliver ikke tabt på halvvejen, og det er en virkelig lækker oplevelse.
Blandt Garps ting fandt Helen dette notat:
Uanset hvad mine sidste ord var, så vær venlig og sig, at det var disse: "Jeg har altid vidst, at det er dødbringende at søge det fuldkomne."
Sammen med Hotel New Hampshire og Æblemostreglementet er Verden ifølge Garp en af John Irvings mest kendte historier. Garp er den første jeg har læst, men det bliver bestemt ikke den sidste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar