Længe har jeg ville fortælle lidt om hvad der sker i øjeblikket, hvor jeg befinder mig og i hvilken retning jeg bevæger mig ud i nu. Med en karakter jeg er mere end tilfreds med modtog jeg i juli mit eksamensbevis fra Roskilde Universitet, og nu kan jeg kalde mig BA i dansk og historie.
Min bachelor blev skrevet i grupper (som vi jo gør det på RUC), og den blev skrevet om digtsamlingen det nemme og det ensomme af Asta Olivia Nordenhof. Vi vægtede at lave en klassisk analyse af digtsamlingen, men måtte hurtigt konkludere at vi ikke kunne komme uden om forfatteren bag og hev derfor både performativ biografisme og det filosofiske begreb det autentiske ind over fortolkningen af værket og af Nordenhof, eller olli som vi tillod os at kalde hende. Det var en rigtig interessant opgave, og gruppearbejdet var helt fantastisk. Det nemme og det ensomme fik på den måde lov til at binde sløjfen om mit universitetsophold. Jeg har skiftet retning, miljø og befinder mig nu et helt nyt sted.
I skrivende stund er jeg placeret i et trangt klasselokale med dårlig udluftning, og alt for mange elever til hvad brandsikkerheden højst tænkeligt anbefaler. Jeg befinder mig midt i Indre By på matriklen hvorpå navnet Niels Brock står. Jeg er nemlig i gang med et HgS-kursus, så jeg kan komme ind på boghandleruddannelsen, hvilket af flere årsager er et stort skridt for mig:
Først og fremmest er det i den rigtige retning mod en dag at have min egen boghandler. Jeg lærer om ting jeg aldrig har stiftet bekendtskab med før. Jeg skal arbejde med tal, og diverse manipulationsmetoder der får kunder til at købe ting i forretningerne. Jeg skal forholde mig til bogholderi, IT, salgsteknikker og alverdens modeller for hvordan vi som forbrugere begiver os rundt på det handlede marked. Det er et stort skridt.
For det andet var det en svær beslutning at forlade RUC til fordel for at vende tilbage til en ungdomsuddannelse. Det lyder måske tosset, men mit ego har kæmpet, og kæmper stadig, en brav kamp om at fortælle mig selv at det er okay. At jeg ikke er dum eller en der giver op, at jeg gør det af fri vilje. Hvilket jeg jo ved er rigtigt, men af en eller anden grund er det svært for mit hoved at forstå. Det er et stort skridt.
For det tredje er det et stort skridt, fordi det er meget langt fra humaniora. Jeg er en værre humanist og min krop og sjæl har ikke godt af den logik der findes inden for økonomiens verden. Det er en værre omgang, og mit hoved eksploderer snart i mangel på solidaritet og kærlighed. Suk. Det er særligt hårdt for mig.
Heldigvis, hvis man må sige det, er det et kort kursus på 12 uger, hvor jeg netop er gået i gang med min fjerde. Vejen er ikke lang igen før jeg skal ud og finde mig en elevplads hos en boghandler. Det er en skræmmende proces for jobbene hænger ikke just på træerne og det hele er lidt en kamp mod tiden (og hvis man spørger Niels Brock, mod økonomien). Gurgh, hvor jeg synes tal er kedelige. De er ikke magiske eller personlige. Det kommer hurtigt til at lyde forfærdeligt det hele - det er det slet ikke, for på den anden side er det nu meget rart. Jeg kan dagligt mærke, hvordan man hjerne udvides og lærer en masse nye ting, som jeg ellers aldrig ville være stødt på.
Handel er en sjov ting.
Nu blev det lidt langt, og muligvis lidt tørt, men det er der. Og jeg er glad. Glad med travl. Jeg håber I alle har det dejligt på jeres respektive studier eller arbejdspladser. Hav det dejligt!
