Det er lidt sjovt, da Ida og jeg lavede den her udfordring i tidernes morgen (sidste sommer, jaja) virkede det bare som sådan en spøjs og lidt lettere en af slagsen. Hvad jeg ikke vidste på daværende tidspunkt var, at den ville sende mig ind i et frygteligt tankemylder fyldt med forestillinger om titler, indhold, bagsiderygge og fortællinger. Og som om det ikke er nok, har jeg været nødt til at begrebsafklare "undervurderede" bøger for overhovedet at kunne tage stilling til det til at starte med. Rikke har faktisk skrevet et indlæg der beskriver det meget godt, for det er dælme svært at hitte ud af.
På én måde kan en undervurderet bog være en der aldrig har set mediernes overflade, en der aldrig har haft deres kæmpe spotlys til at råbe op om titlen. En situation der samtidig gør det utrolig svært for læserne at finde bogen og derfor vil der ikke være mange der har læst dem. En undervurderet bog kan være én i et forfatterskab der aldrig har fået den omtale den burde - lidt i stil med, når ens yndlingsband aldrig sender albummets bedste sang ud som single til radioen, og på den måde kan søgelyset også misses. Men på en anden måde kan også være den irriterende situation, hvor man læser en skidegod bog og så er der bare ingen (INGEN) der kan tale med om den, eller som i det mindste vil lade som om de har lyst til det. Det er næsten den værste form for undervurdering, hvis du spørger mig. Der kan være så evigt mange årsager til at lige præcis den skidegode bog ikke får den fortjente opmærksomhed. Jeg vil komme med tre (faktisk fem) eksempler.
Sagaen om Valhal er en trilogi af Johanne Hildebrandt. Jeg fik den i gave af min mor, men havde aldrig hørt om den. Der gik også flere år før jeg sidste sommer hev den første bog ud af reolen. Selvfølgelig viste det sig, at det var nogle rigtig gode bøger, der faldt lige i min smag. Dem vil jeg klart anbefale alle der har en hang til en eller flere af følgende: nordisk mytologi, fantasy og/eller historiske værker.
Katrine Marie Guldagers smukke, simple og poetiske "København" repræsentere egentligt to former for undervurderede bøger. Dels at dansk litteratur hurtigt bliver stemplet som uinteressant, og som noget mange læsere springer over. Jeg har ofte mødt den indstilling, at det ikke er det værd eller at vi ikke har nogle kanoner inden for den danske litteratur, men gudfaderbevares hvor er mange af mine yndlingsforfattere inden for denne kategori. Her kunne jeg ligeså vel have nævnt Olga Ravn, Asta Olivia Nordenhof eller Leif Panduro i stedet for Guldager. Når det er sagt er der selvfølgelig en grund til det netop er hende jeg fremhæver; København er nemlig en af mine yndlingsbøger. Den består af en masse noveller der på simpel og poetisk vis stiller spørgsmålstegn ved den københavnske befolkning og det liv man hurtigt kommer til at leve i storbyer. Her møder jeg igen uvishedens ansigtsudtryk som dukker op hos de personer jeg forsøger at tale med.
Og misforstå mig nu ikke, litterær anerkendelse har disse nævnte forfattere skam fået. Jeg synes bare ikke de læses nok af min egen generation. De er jo bare så gode! 
Sidst kommer mit måske mest absurde eksempel på en undervurderet bog: Rise of the Governor. Med absurd mener jeg, at TWD nærmest er overhypet og alligevel popper guvernørtrilogien ikke op mange steder. Her er virkelig tale om et forfatterskab, hvor dette sidekick (måske meget naturligt) kommer til at stå i skyggen af tegne- og tv-serien, og det er bare så ærgerligt. Rise of the Governor er den eneste bog jeg nogensinde har læst, hvor jeg rent faktisk troede jeg ville få et chok. Det er sgu da imponerende?
Jeg føler lidt at jeg er begyndt at træde i vande, så jeg må stoppe mig selv. Denne omgang #SORTSUPEREGO har virkelig været en udfordring for mig, som indlægget højst tænkeligt bærer præg af.
Hvilken bog/hvilke bøger synes du er undervurderet?
