#2014 #læsning #books #notenoughtime
Det er den syvende januar og jeg er endelig begyndt at vænne mig til at sige 2014 i stedet for 2013. Drømme, mål og forventninger hober sig altid op i mit hoved så snart nytåret nærmer sig og rundes. Jeg plejer faktisk at gøre en del ud af de dersens nytårsforsæt, men i år har jeg blot et: Få ryddet ud i reolen.
Efter at have jule-hordet bøger gennem en hel måned, har jeg udregnet min procent af ulæste bøger... 56 %. Bare overvej det i to sekunder, eller ti, eller hvor længe du nu går i stå. Hold da wauw. Det er altså, pyha. Målet for 2014 bliver for mit vedkommende at få halveret min mængde af ulæste bøger. Så jeg kommer ned på mindst 28 % ulæste. Det svarer til 45,5 bog og burde derfor kunne lade sig gøre. Hvis jeg kan lade være med at købe for mange nye. Og ikke genlæser for mange. Over et helt år. Åh nej.
Har du nogle bogrelaterede nytårsforsæt?
Åh ja! Du er ikke den eneste, hvis reoler spilder over efter juleaften! Phew. Så mange bøger - så lidt tid!
SvarSletJeg overvejer faktisk at gå lidt på bogkøbsstop indtil jeg har fået læst nogle af bøgerne fra jul!
Det lyder som en smart idé! Jeg skal også på noget bogkøbsstop... Men jeg har jo et gavekort. Tæller det? Det tror jeg ikke. Nej. Nejnej.
SletAltså... Hvis det kan trøste dig, så er du ikke alene!
SvarSletJeg har slet ikke regnet på det, for jeg tør næsten ikke, men jeg er sikker på, at mit procenttal er mindst ligeså højt! Og det er uden at regne alle de mange Kindlebøger med (!)
Jeg satser hårdnakket på, at jeg bliver meget bedre til ikke at købe nye bøger end jeg har været de foregående 30 år.... Ik? :D
Åh, jamen det trøster faktisk! Mange gange virker det til, at folk bare har fuldkommen styr på deres reoler. Det gør mig trist. Nu har jeg i det mindste tal på det.
SletJeg tror dig!
Jeg har ikke regnet mit tal ud, men det er også ret højt. Jeg har tænkt mig at smide alle de ulæste titler i et af de der "to be read jars", og så må jeg ikke købe flere, før jeg har læst halvdelen af dem. Av.
SvarSletDet lyder som en smart metode! Mit er allerede fyldt. Og kan ikke huske, hvornår det sidst er opdateret (der er jo kommet nye bøger til efter). Og der er også genlæsere i. Så det tæller jo ikke rigtigt. Jeg siger go for it!
SletEfter at jeg er begyndt at købe en del bøger på engelsk, synes jeg, at mængden af ulæste bøger er steget. Har ellers været rimelig god til at holde det lidt nede, men der er så mange bøger, jeg gerne vil læse - og ikke nok tid (selvom jeg virkelig forsøger at sætte tid af så ofte som muligt).
SvarSletJeg skal afslutte 12 serier i år, og så har jeg valgt at have et tema for hver måned, så jeg får læst min 4 bøger med dette tema i hver enkel måned.
Mvh.
www.denlillebogblog.blogspot.com
Ja, mit tog bare overhånd på et eller andet tidspunkt. Nu må det indhentes!
SletHold da op, 12 serier er alligevel mange. Men lykke til og alt det der! Jeg tror på dig.
Puuha jeg kender følelsen .. Har pt omkring 70 ulæste bøger - der er jo til mindst fire måneder? Så jeg må max købe ti bøger det næste halve år har jeg bestemt .. Og KUN afslutninger på serier jeg elskede .. Håber jeg kan holde det, haha xD
SvarSletJa, jeg har 90... Oh my og er ikke selv den hurtigste læser. Så jeg har til lidt under 2 år, hvis jeg ikke køber for mange nye. Hahaha.
SletJeg har også sirlige håb om at få ryddet ud i min bogreol læsemæssigt, og heldigvis har jeg ikke så mange ulæste bøger stående. Dog er Amazon og diverse boghandlere altid fyld med skønne fristelser, så det bliver en hård udfordring.
SvarSletDet er jo det der er så svært!! Åh, alle de læseønsker som ikke(!) står på reolen. Fml.
SletÅh, nogen fine billeder!!
SvarSletJeg vil gerne stoppe med at købe bøger og starte med at læse bøger ....
Ih tak ^^
SletI feel ya!
Åh jeg kender det. Jeg har en hylde med bøger, der blot venter på at blive læst. Jeg har ikke tal på hvor mange bøger af min samling, der er ulæste, men jeg tror også det er en god del. Hvert fald efter jeg købte en del bøger i genbrug i går.
SvarSletMåske vi skulle starte en form for fælles få-nu-de-bøger-læst-du-endnu-ikke-har-læst-udfordring hos os bogbloggere?
Nogen gange laver jeg en benhård sortering i min reol og bøger, for der er også bøger, jeg aldrig får læst, fordi jeg bare ikke rigtig gider. Og så er det bedre, at de får nyt liv i en anden reol :)
Det synes jeg lyder som en herre god idé. Det lyder til at det er et rimelig almindeligt problem. Lad os gøre det!
SletJa, jeg har også lavet de sorteringer. Nu kan jeg bare ikke sortere mere, fordi jeg reelt har et ønske om at læse bøgerne... Stadig nogle mere end andre, selvfølgelig.
Jeg har lovet mig selv rent faktisk at få læst noget der ikke er faglitteratur i løbet af det nye år :-D Efter universitetet er flyttet ind i mit liv, føles det lidt som om døgnet er skrumpet ind med fire timer. Jeg savner så'n at læse :-)
SvarSletÅhja, det tog mig også en del træning at få læsning ind ved siden af studiet. Men det kan lade sig gøre! ^^
Slet