Originaltitel: Where'd You Go Bernadette - Forfatter: Maria Semple - Forlag: Gads Forlag - Udgivelsesår: 2013 (Org. 2012) - 318 sider |
For 20 år siden var Bernadette Fox en successfuld aktitekt, men efter en traumatiserende oplevelse flytter hun og sin familie til Seattle hvor hun på ingen måde kan finde sig til rette.
I Seattle slår familien sig ned på en faldefærdig pigeskole, men det er ikke nok til at få Bernadette til at forlade hjemmet - for at undgå dette har hun sågar hyret en virtuel assistent fra Indien. Som lovet får datteren lov til selv at vælge sin belønning for hendes topkarakterer i skolen, hvilket resulterer i at Bernadette skal på familietur til Antarktis - og den eneste måde Bernadette kan håndtere dette er ved at forsvinde fra jordens overflade.
I de første 3/4 dele af bogen hører vi om Bernadettes liv i Seattle og vi tæller skælvende ned til Antarktis-turen med hende, ligesom krummer tæer med hende over de andre mødre eller "bananfluerne" som hun selv kalder dem. Og vi griner af hende i hendes e-mail korrespondance med den virtuelle assistent fra Indien, som hendes mand desuden har forbudt hende at have. I bogens sidste fjerdedel forsvinder humoren lidt, mens vi følger ægtefællen og datteren i deres søgen efter Bernadettes sporløse forsvinden.
"Hvor Blev Du Af Bernadette" er primært fortalt gennem e-mails og breve mellem bogens karakterer. Den lidt atypiske fortælleform får Maria Semple til at fungere rigtig godt og selvom historien ikke efterlod mig skraldgrinende skal humoren ikke undervurderes.
Specielt karakteren Bernadette kom jeg hurtigt til at holde af, hun er skide pessimistisk overfor alt og alle, men det bliver på intet tidspunkt hårdt at læse og hun er generelt hvad jeg lægger i ordet 'spøjs'. På mange måder minder hun mig om en klassisk Bridget Jones-inspireret karakter, der alligevel får sit eget 'umph' i form af hendes store mistænksomhed over for omverden.
Bogen berør ganske overfladisk temaet galskab, men jeg føler ikke rigtigt at den kommer i dybden med dette. Det er super ærgeligt, da jeg ellers tror det ville gøre at bogen efterlod et større indtryk fremfor bare at ende som en god historie.
Jeg anbefaler "Hvor Blev Du Af Bernadette" til alle som ønsker en letlæselig og meget underholdende bog inden for chick-lit genrens brede greb. Efter min vurdering skal du ikke forvente et vidunder af gennemarbejdede tematikker, tråde der samles i smukke sløjfer og alt det der, men til gengæld en rigtig god historie, evt. velegnet som ferielæsning.
enig enig - det er ikke dybe tematikker og overvejelser der præger denne bog :D Og slutningen tabte også lidt tempo for mig. MEN det er stadig en af de bedste sjove-bøger jeg længe har læst - den gør hvad den skal og ikke mere :)!
SvarSletDet er nemlig en rigtig fin bog ^^
SletIh, den lyder hyggelig. Jeg kaster mig snart over den.
SvarSletGo do!
Slet