3. feb. 2014

Anmeldelse: "Mig før dig" af Jojo Moyes

Originaltitel: Me before You - Forfatter: Jojo Moyes - Forlag: Cicero - Udgivelsesår: 2012 - 441 sider




_____ 
Louisa Clark er den lidt usikre pige som ikke rigtig føler at hun skiller sig ud fra mængden, hun føler sig ikke rigtig dygtig nok til noget og hun ved egentligt heller ikke rigtig hvad hun skal stille op, da manden nede på jobcenteret foreslår hende at blive stripper efter at have mistet sit job på den hjertevarme café The Buttered Bun. Efter lidt tid som arbejdsløs ender hun med at blive ansat hos familien Traynor til at passe den 35-årige rygmarvsskade søn, Will; hun skal holde lidt øje med at han ikke falder ned af sin kørestol, hun skal gøre lidt rent og hun skal også lave lidt mad til ham. Et overskueligt job, men hos en knap så overskuelig familie. 

"Da jeg var barn, lod vi tit vores lange skygger udkæmpe pistoldueller, og så lå vores vej pludselig et sted i det vilde vesten."

Selvom jeg ikke fancier chick lit-genren alt for meget og selvom jeg normalt ikke kan døje klichéprægede historier, så tog "Mig før dig" mig med storm lige fra den første side. Moyers har skabt en let, romantisk og bittersød fortælling om en masse fantastiske personer og livsbegivenheder som virkelig sætter tingene i perspektiv og som er umulig at lægge fra sig når først den er åbnet.  

Mødet mellem de to konstrasterende personer Lou og Will sker og de kan ikke fordrage hinanden - men er der noget de kan, så er det at lære af og med hinanden. Romanen omhandler forskellige tabuer, men i særlig grad tabuet om at være handicappet. Gennem Will møder vi hans skæbne som værende ukurerlig kørestolsbruger og følelsen af at være umand- og umyndiggjort af sig selv og dem omkring ham og som om det ikke skulle være nok, skal han bevæge sig rundt i et et-etages højt samfund hvor han konstant bliver stigmatiseret og ekskluderet. Will er træt af livet. 

"Du er sulten, Clark. Du er frygtløs. Du havde bare gemt den side af dig selv væk, sådan som de fleste gør."

Kender I det når man ikke helt kan sætte de rigtige ord på, hvordan en bog virkelig bare fænger og påvirker? Sådan har jeg det med denne, den fik mig til at le og den fik mig til at tudbrøle. Efter jeg havde læst det sidste ord, havde jeg lyst til at åbne den på ny og læse den endnu engang - bare for at den ikke skulle slutte. Det er virkelig længe siden jeg har læst en bog, hvor min første reaktion på at blive færdig med den var: "Nej". 

Jeg vil anbefale denne bog til alle. Den er røget fluks på min favoritliste og selvom du måske ikke normalt læser chick lit, så har denne bog nogle virkelig gode budskaber som vi måske har en tendens til at glemme i hverdagen. Bogen er virkelig god. Virkelig. 


"Det skal nok gå." 

6 kommentarer:

  1. Den der følelse af ikke at kunne sætte ord på er både den bedste og værste i verden. Bedste, fordi man véd, at bogen bare virkelig har ramt et eller andet godt. Værste, fordi de ord, der skal overbevise andre om at det er den bedste bog i verden, bare ikke kommer ud som man tænker dem inde i hovedet :D Sådan har jeg det i hvert fald altid når jeg skal anmelde bøger jeg var helt tossede med :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige præcis det problem jeg havde med denne anmeldelse. Det var som om, at alle de sætninger jeg skrev bare ikke helt gjorde "det rigtige" og dét bogen fortjener. Øv, men den er altså god!

      Slet
  2. Hvor lyder det skønt - sådan en følelse er fantastisk at have efter endt læsning, ok- måske også lidt irriterende, mer' vil ha' mer'! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, men jeg tager glædeligt irritationen med for en sådan god bog! ^^

      Slet
  3. Jeg er vild med "Mig før dig", og jeg stod tilbage med et hav af følelser, da jeg havde læst den. Der gik faktisk et stykke tid, før jeg kunne gå i gang med en ny bog, for jeg var ikke parat til at forlade fortællingen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det også sådan, den er virkelig svær at lægge fra sig.

      Slet