Jeg kan levende forestille mig, hvor stort et ramaskrig sådan her et indlæg kan forårsage, men jeg vil sgu snakke om det alligevel. Den anden aften gik jeg i symbiose med min dyne, og læste Alice i eventyrland fra ende til anden. Den hyggelige, absurde fortælling som vi alle kender åh-så-godt.
MEN
for at være ærlig, egås? Så siger historien mig sgu ikke særlig
meget. For at være ekstra ærlig, så irriterer langt de fleste
karakterer mig grænseløst.
Sagen
er den; de afbryder hele tiden, de svarer ikke på det der bliver
spurgt om osv.. Absurditeten tager ligesom over for historien. Jeg er
helt med på bogens præmis, men det tænder mig sgu ikke. Jeg er ked
af at sige det, men jeg bryder mig faktisk ikke synderligt om Alice i eventyrland. Hvilket i sig
selv er absurd, da jeg umiddelbart ville tro at en historie som denne
lige ville være mig.
Da jeg var lille
brød jeg mig faktisk heller ikke om Disneys fortolkning af
eventyret. Jeg blev altid helt dårlig af travlheden over historiens
forløb. Alle farverne og de stærke kontraster gjorde mig direkte svimmel. Så det er vel ikke så mærkeligt, at bogen ikke
imponerede mig som den har gjort det med så pokkers mange mennesker
verden over. Måske der er et element min hjerne ikke forstår, eller
måske historien bare ikke er mig.
Uanset
hvad, så vil jeg egentligt hellere se Tim Burtons fortolkning,
hvor karakterne er sympatiske og dét mere relaterbare.
// Slutteligt vil jeg lige komme med en bemærkning (for den gode ordens skyld), jeg kan godt se kvaliteter i eventyret. Vi kører ikke ren foragt fra Sort Tale. //
Jeg har aldrig læst bogen, men ja i visse kredse virker det farlig ikke at kunne lide en klassiker.
SvarSletAhahah ja, det kan nemlig være super farligt! :D
SletTom Burtons filmatisering er også mesterlig. Jeg elsker den så højt, så da det blev offentliggjort, at der kommer en efterfølger, kunne jeg ikke være blevet gladere. Jeg elsker også Carrolls Alice. Det er en af mine yndlingsbøger. Det som jeg selv så godt kan lide ved Alice er dens lag med sproget, dens udforskningen af fantasien som et grænseland mellem virkelighed og galskab. Men jeg giver dig helt ret i at flere af karaktererne er excentriske og drønirriterende.
SvarSletDer bør i øvrigt ikke være det mindste i vejen for ikke at kunne lide en bog bare fordi den er en klassiker. :)
Tim Burton er altid til at regne med, og hvor er jeg dog glad for at han er instruktøren til filmen (og den kommende). Han virker helt rigtig til historien, ahaha.
SletMen ja, den har skam litterære kvaliteter - jeg måtte bare erkende, at det blev for meget til min smag. Hvilket godt kan ærger mig lidt, for jeg vil jo så gerne kunne kalde mig en fan af Alice i eventyrland.
Det er sandt, og det er også (lidt) hvad jeg prøver at sige. Men det kan faktisk forekomme at være en helt uhyggelig udtalelse.
Elsker dit lille efterskrift med mikroskriftstørrelse :D Jeg forstår faktisk godt, hvad du mener. Jeg har også lige læse den, og den er meget speciel, men jeg kunne nu godt lide den på trods af de virkelig forfærdelige karakterer, der er med i den. :D
SvarSletHvor er jeg bare glad for at I alle er enige med mig ang. karakterne, ahaha. Det var dog befriende. Og ja, jeg følte en efterskrift var på sin plads. Ahahaha!
SletJeg kan heller ikke lide Alice i Eventyrland, overhovedet, haha :D
SvarSletSHIT, hvor er det dejligt ikke at være den eneste! :DD
SletJeg har også lige læst den! Fra start til slut, hvilket jeg ikke har gjort før.. Og jeg synes den er noget så kedelig! Var virkelig skuffet bagefter!
SvarSletAhahahaha, hvor er jeg vild med det!
SletJeg har også læst den for nylig, og kunne faktisk rigtig godt lide den, jeg var dog lige knap så begejstret for efterfølgeren 'Through the looking-glass'. Som dig, har jeg dog aldrig brudt mig om Disney's udgave. Husker den som værende lidt uhyggelig og ubehagelig...
SvarSletDen generelle stemning til "Through the Looking-Glass" synes at være lidt lunken, lyder det til! Men dejligt at du godt kunne lide den første!
Slet