Viser opslag med etiketten fridayreads. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fridayreads. Vis alle opslag

26. apr. 2019

#fredagsbog 26.4



Originaltitel: De urolige
Forfatter: Linn Ullmann
Oversætter: Karen Fastrup
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2015


De urolige af Linn Ullmann har været på min tbr-liste siden 2015. Jeg har nævnt den et utal af gange herinde & på instagram. Alligevel har den aldrig fundet vej til min faktiske læsestak — ikke før i dag. 

Bogen handler om en far og en datter der sammen vil skrive en bog om aldring med udgangspunkt i deres egne liv. I forbindelse med udgivelsen i Sverige skrev Expressen: "Et poetisk væv af minder. Linn Ullmanns bog er, til trods for smerten, en kærlighedserklæring og et litterært mesterstykke." & det er lige præcis hvad jeg forventer af den.


____
Har du læst de urolige af Linn Ullmann? Hvad synes du om den? 

22. mar. 2019

#fredagsbog 22.03




















ad | anmeldereksemplar fra Politikens forlag

For et par uger siden modtog jeg Tom Rachman's Den italienske mester. Politiken spurgte om de måtte sende den til mig i bytte for en ærlig anmeldelse, & det kunne jeg simpelthen ikke sige nej til efter jeg hørte hvad bogen handler om.

Bogen åbner med scener fra italienske ferniseringer fyldt med forskellige kunstnertyper — bogen emmer af stemning på en måde så læseren kan høre de klirrende vinglas og smage de små hors d'oeuvres for sig. Her møder vi den charmerende Bear Bavinsky, som er kendt for sine sensuelle malerier. Bag ham står den ukendte kunstnerkone Natalie & deres fælles søn Pinch. Sidstnævnte bliver omdrejningspunktet for historien.

Jeg ser frem til at dykke ned i historien, & lære de forskellige karakterer at kende. Særligt Pinch virker som en karakter man virkelig kommer til at holde af.


Hvilken bog er din fredagsbog?

15. feb. 2019

#fridayreads hunger af roxane gay

Jeg er forsinket med mine favorit-indlæg, beklager. Det skyldes at jeg i disse dage arbejder benhårdt på at skrive en motiveret ansøgning til et kandidatstudie på SDU. I dag kan jeg faktisk fejre at være blevet certificeret HTML udvikler med "Excellence". Jeg er pavestolt. 

Jeg får stadigvæk presset læsning ind — som nogle af jer måske har set på instagram læser jeg pt. Sult af Roxanne Gay. 
"Det her er en bog om min krop, om min sult, og endelig er det en bog om at forsvinde og gå til grunde, og inderligt ønske sig at blive set og forstået. Det er en bog om langsomt at give sig selv lov til at blive set og forstået." 
Jeg er halvvejs gennem bogen, og den har allerede givet mig en 5-7 mavepustere, så på den måde er alt som det skal være. Spøg til side: Det er ikke en bog for sarte sjæle. Hold da op, hvor er den barsk.

Har du læst Sult af Roxane Gay?