17. nov. 2013

Søndag på Bogforum


Min søndag blev spenderet sammen med min rooms, hendes mor og hendes kollega. Vi (eller jeg) fik ikke set ligeså meget som vi gjorde om lørdagen, men dagen blev fulgt af massive tømmermænd og en fremlæggelse jeg skulle forberede til om mandagen. 

Først så vi digtoplæsning med Olga Ravn, hvilket medførte at det blev den bedste dag. Nogensinde. Jeg har vidst fået nævnt det før, og nu siger jeg det igen. Jeg ELSKER Olga Ravn. Hun er min guru inden for dansk poesi. Og hun har skrevet i min digtsamling (yay!). 

Efter Olga så vi igen Guldager tale om hendes nye bog i hendes familiekrønike, det er virkelig en serie jeg glæder mig til at begynde på.

Vi fik kort set Huxi Bach tale om, hvorfor det er sexet at læse - et emne jeg regner med at tage op på bloggen på et senere tidspunkt, som en form for "tilføjelse" eller "svar" måske. Jeg synes i hvert fald det er interessant, hvordan vi alle ser på det at læse.

Næst så vi den sjove svensker Frederik Backman der har skrevet bogen "En mand der hedder Ove" som Ida smukt har anmeldt lige her. Den vil jeg frygteligt gerne læse, for hold nu op hvor den bare lyder god! 

Inden jeg måtte bukke helt under for tømmermændene, fik vi lige (igen) set Erlend Loe. Ja, jeg glæder mig vældigt til at læse hans værker (JEG HAR BARE LYST TIL AT LØBE NED I BOG & IDÉ, KØBE ALLE HANS BØGER OG SPÆRRE MIG INDE MED DEM RESTEN AF LIVET).


Jeg håber også at I havde et skønt Bogforum, hvis I altså deltog. 

2 kommentarer:

  1. YAY, Bogforum! YAY Loe! Jeg står klar med hans samlede værker, når du kommer styrtende <3

    SvarSlet