Først og fremmest: Mange tak for den positive respons på idéen om denne "nye" form for indlæg - I er sgu søde. For en god ordens skyld kan jeg lige fortælle, at alle beskeder direkte henvendt til jer, er skrevet i denne skrifttype. Det vil primært være advarsler mod spoilers, så det burde være godt dækket ind for den nervøse læser!
Jeg har lige læst min første tegneserie siden jeg var lille. Min far har altid læst tegneserier, og jeg kan erindre flere episoder hvor jeg har bladret side efter side igennem med et kæmpe smil klistret på ansigtet. Der er virkelig noget fantastisk over denne grafiske fortællingsform med højtråbende udtryk gennem de mange udråbsord.
"The Walking Dead, Book one" er tegneserien bagom tv-serien af samme navn, denne samling indeholder de to første kapitler og i alt de 12 første issues af serien. Derudover indeholder den en short story som Kirkman, Adlard og Rathburn udformede til Image Comics Holiday Special i 2005 - sidst er der inkluderet nogle tidlige skitser fra de enkelte issues forsider og en personoversigt.
Jeg er blevet spurgt et par gange, om man kan se tv-serien uden at have læst tegneserien. Om man kan læse Guvernør-trilogien, uden at have læst tegneserien eller set tv-serien. Svaret er ganske enkelt (og til det hele): Det kan du sagtens!
OBS! Hvis du hverken kender tegne- eller tv-serien, så ville jeg ikke læse dette afsnit, da jeg afslører store dele af handlingen. Derudover, hvis du har tænkt dig at læse tegneserien, og ikke vil spoiles med de ændringer de har lavet til tv'et - så stop for Guds skyld med at læse!
Gennem Book one følger vi handlingsforløbet fra da Rick bliver skudt til at gruppen første gang lægger øjne på fængselsgrunden. Tegneseriens overordnede handling er taget med i tv-serien - i (meget) korte træk forløber (tegneserie)handlingen således: Rick vågner på hospitalet hvorefter han møder Morgan og sønnen Duane, han rejser til Atlanta bliver overfaldet af en stor gruppe walkers, han bliver reddet af Glenn og føres til gruppen, Shane går amokka, gruppen rejser ind i landet indtil de finder Hershel Greene og hans familie på deres gård og sidst bliver gruppen smidt ud hvorefter de finder fængslet.
Den første markante ændring er, at gruppen ikke består af de samme mennesker man møder i tv-serien. I tegneserien følger vi to intakte familier bestående af Rick, Lori og Carl, og Donna, Allen og deres to tvillinger. Derudover er der søstrene Andrea og Amy, Glenn, Dave, Shane, Jim, Carol og Sophia.
Selvom den overordnede handling i tv-serien følger tegneserien, så er der rigtig mange ændringer i historien. Ændringer der er utrolig mærkelige at læse om, når man er så engageret i det andet. Dette havde dog ingen negativ effekt på min læsning, jeg åd det vitterligt råt.
- I tegneserien fandt jeg ligefrem Rick sympatisk, hvilket jeg virkelig ikke har gjort i tv-serien. Som i slet ikke. Jeg hader ham. Han er så irriterende. Om det er fordi tegneserien ikke når samme dybde som tv-serien gør (af åbenlyse årsager), det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg er i hvert fald ikke træt af Rick, efter at have tilbragt 300 sider med ham. Så det er virkelig et KÆMPE plus.
- For lige at modsige mig selv i det ovenstående, så når tegneserien en anden form for dybde end tv-serien gør det. Tv-serien spiller på utrolig mange følelser, fordi man konstant veksler mellem at være ved at skide i bukserne, at blive lettet, at være heartbroken, at være lettet og at dø af skræk igen. I tegneserien har jeg fået en helt anden forståelse for karaktererne, foruden et langt bedre indblik i hvem de var før "virussen" udbrød.
- En sjov (åh ja) ændring er, at Dave og Andrea har et romantisk forhold til hinanden. Hvor tosset er det lige? Unge Andrea med den gamle gris (undskyld, jeg elsker Dave). Da jeg første gang læste en passage hvor de seksuelt interagere måtte jeg stoppe op og læse det igen, fordi jeg simpelthen troede at jeg havde læst forkert.
- Tegneseriens tempo er fantastisk, der sker noget hele tiden og tempoet holdes ekstremt højt. Dette er endnu et af de store plusser - tv-serien kan af og til gå hen og blive lidt langtrukken og langt fra alle afsnit er i top klasse. Sådan er tegneserien ikke.
- Tegneserier er AWESOME!
- Tegneserien er fantastisk humoristisk - en humor jeg til dels føler de har fået med i tv-serien, dog ikke helt på samme facon. Men jeg ved egentligt heller ikke om det ville være muligt, nu når jeg tænker mig om?
- Den første af de to ændringer som jeg (stadig) har svært ved at acceptere er, at to af mine yndlingskarakterer fra tv-serien, Merle og Daryl, slet ikke er med i tegneserien. De er i hvert fald ikke med i de første to kapitler, og dem savner jeg virkelig.
- (Spoiler for handlingen) At Glenn forlader gruppen for at være sammen med Maggie på Hershels gård. Gruppen bliver smidt ud efter et sammenstød mellem Rick og Hershel efter deres walker-samling er brudt ud af laden. Glenn er også en af mine absolut favoritter, så jeg håber virkelig at han vender tilbage!
Jeg er virkelig begejstret, hvilket I nok allerede havde gættet ved at jeg giver denne tegneserie 5 stjerner. Jeg er helt sikkert forblændet af universet Kirkman et al har skabt, men jeg synes også det er i orden at fangirle. Derudover er jeg utrolig begejstret for grafiske fortællinger i almindelighed, så det kan vel heller ikke komme bag på nogen.
Når det er sagt, så synes jeg helt sikkert at du skal læse tegneserien, hvis du er interesseret i The Walking Dead. Det er en meget humoristisk form for fortælling, og det kræver alligevel en god potions forestillingsevne før den kan skræmme livet af nogen. Dog er tegneseriens tempo med til at jeg alligevel sad med "åh nej, åh nej, ÅH NEJ!"-følelsen, så det skal slet ikke forstås som om den mister dén værdi. Den var altså bare rigtig god.
Inden indlægget rundes af, vil jeg lige sige et par korte ord om den sidste tegneserie i bladet. Den omhandler Morgan og Duane der finder Rick efter han slipper ud af hospitalet, og det er dem der forklarer ham hvad der er sket, mens han lå i koma.
Denne lille tegneserie er simpelthen så fin. Den giver et lille indblik i hvor de befinder sig cirka halvvejs inden i den overordnede handling (omkring issue 7). Det er ikke fordi vi får ny viden gennem denne tilføjelse, men jeg undrede mig meget over hvad der var sket med de to karakterer efter Rick forlod dem (både ift. tv- og tegneserien), så det var rigtig rart at få et lille indblik heri.
Alt i alt var denne tegneserie fantastisk, som tidligere nævnt åd jeg den råt. Tegningerne er virkelig gode, og hold nu op hvor er tv-serien castet godt! Det var meget let at skabe sig et overblik over hvem der var hvem.
Jeg er så glad for (endelig) at have læst den, samt at have læst en tegneserie igen efter alle de år. Det er helt sikkert noget jeg kommer til at gøre igen, helst meget snart. Ih, hvor er det skønt!
- Hvad med dig, læser du nogensinde tegneserier?
Åh de eneste tegneserier jeg får læst engang i mellem er Anders And og Basserne :D Det er så tilgengæld også nice ;)
SvarSletÅh, jeg elsker også begge. Det er jo fantastisk! Den vrede mand vil altid have en speciel plads i mit hjerte.
SletJeg er meget enig med dig. Jeg har læst de fem første (danske) albums og nyder - til min egen overraskelse - at der er en del forskel på tegneserien og tv-serien. Normalt er jeg ikke fan af, at man laver så meget om, men her fungerer det som regel fint. Jeg så første sæson af tv-serien, inden jeg læste den første tegneserie, og der blev jeg lidt skuffet over tegneserien. Allerede i andet album ændrede dette sig dog, og selvom jeg til tider synes, at tegneserien er lige lovlig actionpacked (det er noget, jeg siger MEGET sjældent!), så er den min klare favorit, når man sammenligner tegneserie og tvserie. Sidstnævnte er lige lovlig langsom - sandsynligvis fordi det er billigere at filme en masse dialogscener frem for actionscener. Til gengæld synes jeg, at tvserie-Rick er mest sympatisk - men også lige lovlig passiv. Der tør tegneserie-Rick tage flere ubehagelige valg.
SvarSletMvh. Den lille Bogblog
Jeg synes også det er fedt at der er forskel på tv- og tegneserie. Specielt fordi Kirkman har udtalt, at han har foretaget de ændringer til tv-serien, som han ville ønske han kunne have lavet om på tegneserien. Det er alligevel lidt charmerende, og en interessant måde at følge de to historier. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at læse videre i tegneserien.
SletOg jeg er fuldkommen enig i, at tv-serien er lige lovlig langsom :D
Nej, faktisk læser jeg ikke så mange tegneserier...
SvarSletJeg har læst meget manga da jeg var yndre ^_^ Men det er så vidst også det.
Men jeg HAR faktisk overvejet at læse denne, fordi jeg generelt er ret vild med The Walking Dead konceptet - så tak for en fed og fyldestgørende anmeldelse!
Simone
Microcut.dk
Åh, jeg ville super gerne i gang med manga også. Jeg har bare ingen anelse om, hvor jeg skal starte læsningen henne. Det virker utrolig uoverskueligt :b
SletJamen det var da så lidt, og jeg synes helt sikkert du skal læse den!
Hey, sidder lige og stalker din blog og siden du snakker om tegneserier her, så jeg kan jo megameget komme på banen. Jeg er helt vild med grafiske romaner og skal også til at læse Walking Dead, men kommer lige med nogle anbefalinger til dig, hvis du vil læse flere tegneserier:
SvarSletPerspolis, som handler om Marjane Satrapi, der vokser op under krigen Iran/Irak i Tehran. Den bog er den eneste grund til at jeg ved noget som helst om den krig og hun giver et kritisk blik på islam, samt fortæller om hvordan det egentlig begyndte med at kvinder skulle gå med tørklæder. Fantastisk fortælling og den er også lavet til en film, som både kan nydes på engelsk og på fransk!
Craig Thompson har lavet to af mine favoritter, to mursten virkelig! Den ene er Under en Dyne af Sne, som er selvbiografisk og den anden hedder Habibi og den er virkelig fantastisk tegnet.
Man gør sig selv en tjeneste ved at læse dem!
Så er der selvfølgelig den obligatoriske indenfor grafiske romaner - MAUS. Den handler om Anden Verdenskrig.
Hvor er du god, Trine ^^
SletJeg har godt set tegnefilmen der er lavet over Perspolis - og de står af den grund også meget højt på ønskelisten over tegneserier jeg skal have fingrene i. Derudover er de bare så smukke, så de MÅ jo stå på mine hylder.
Men jeg må også have kigget på de andre du nævner; Habibi har jeg stået og vendt og drejet hver gang jeg har besøgt Faraos Cigarer. Den er simpelthen så smuk og nu har jeg en undskyldning for at købe og læse den - tak! :D
Men mange tak for svaret, jeg skriver dem alle ned.