Efter 16-årige Hannah Baker har begået selvmord, modtager Clay en pakke uden afsender. Pakken indeholder 13 kassettebånd som forklarer, hvilke begivenheder (og personer) der har medført Hannahs tragiske skæbne. Fortalt af Hannah selv.
Døde piger lyver ikke er en ungdomsroman, som kan utrolig mange ting. Det er i grunden en tragedie, hvis endemål er givet på forhånd. Hannah har begået selvmord, der er ikke noget lys for enden af tunnellen. Alligevel er det ikke svært at komme gennem bogens godt 300 sider.
Selvmord er et svært emne at behandle, og jeg både havde og har en kritisk indstilling til bogen. Det er så ømtåleligt et emne, at jeg ikke føler man skal træde meget ved siden af, før det ender helt galt. Jeg føler at Hannah, som den selvmordstruede (lorte ord) fortæller, har tendens til at glamourisere emnet en del. Hun kommer særligt i første halvdel af bogen til at virke som one of the cool kids, der skal give hendes klassekammerater en lærestreg. Det var faktisk langt inde i bogen, hvis ikke først til aller sidst, at jeg synes emnet behandles så alvorligt som jeg synes det bør.
Blev jeg såret? Nej, ikke direkte. Men det er også underordnet. For spørgsmålet er, om den slags er i orden? Jeg håber, at svaret giver sig selv. "
Historien fortælles primært fra Hannahs synspunkt. Den eneste virkelige reaktion og refleksion får vi fra den mere eller mindre intetanende Clay, som ikke bidrager synderligt til det Hannah fortæller. Ud over at han selvfølgelig befinder sig i sit mest forvirrende tidspunk i sit liv.
Når det er sagt, har bogen også rigtig mange gode ting. Den er velfortalt og holder læseren fanget og investeret i historien. Den viser rigtig fint, hvordan "små" ting i samspil med andre, kan kulminere og ændre et menneskes syn på sig selv. Hannah forklarer gennem alle 13 kassettebånd, hvordan det er den her kædereaktion, der endte med at fælde hende. Det giver bestemt stof til eftertanke i stil med det populære Pinterest-citat:
Everyone you meet is fighting a battle you know nothing about. Be kind. Always.
Alt i alt synes jeg bogen var rigtig fin. Den efterlod mig med en følelse af at have fået en mavepuster. Det er sådan en vigtig historie at få fortalt, og i det store billede kan jeg godt forlige mig med måden det blev gjort på.
3/5 stjerner - Politikens forlag - 2010 (org. 2007) - Læs mere her.
Har du læst Døde piger lyver ikke? Hvad synes du om den?
Jeg er altid så interesseret i at høre hvad folk har at sige om bogen. Jeg har selv læst den 2 gange, det var så i folkeskolen tilbage i 2010-2012 hvor den netop kom til Danmark. Jeg kan huske hvor meget den egentlig ramte mig. Måske fordi jeg var på deres alder eller i samme miljø på det tidspunkt. Jeg ved dog ikke om jeg vil læse den igen, jeg elsker at jeg stadig har ret høje tanker om den. Jeg frygter at jeg ikke vil nyde den nær så meget nu.
SvarSletInteressant anmeldelse, har du overvejet at se serien? Jeg er igang men har meget ambivalente tanker.
Jeg tror nu sagtens, du kan læse den igen (uden overhovedet at kende dit præcise tilhørsforhold til bogen). Men den bringer bare nogle rigtige vigtige ting op såvel for teenagere som for voksne. Det er altid godt lige at få en lille reminder om, hvor vigtigt det er at vi behandler hinanden ordenligt.
SletOg ja. Jeg binge watchede faktisk serien i går. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg præcist føler om den. På den ene side synes jeg, at den fangede stemningen og tematikkerne rigtig godt. Og på den anden side, synes jeg at den blev en lille smule for lang. Selvom det så igen var rart at se mere til, hvordan karaktererne omkring Hannah og Clay reagerede. Do'h. Det kræver mere tænketid.
Har det på samme med som Amanda Emma - jeg elskede bogen, da jeg læste den, og husker virkelig at den ramte mig.
SvarSletSerien ramte mig dog også. Meget. Av av av.
Fin anmeldelse derudover! :D